Flere kvinder skal have fat i lastbilrattet

I dag er det kun to procent af de danske chauffører, der er kvinder, hvor tallet til sammenligning ligger på ti procent i Sverige.Ifølge Anja Brauner-Kristiansen, der er direktør for DEKRA Erhvervsskole, er der derfor god grund til at sætte fokus på kvinderne.

”Der er et stort og uudnyttet potentiale for at tilføje mere arbejdskraft til branchen herhjemme, hvis vi kan få flere kvinder til at vælge at blive chauffører. Vores erfaringer med tidligere kvindelige elever viser, at de er mindst lige så dygtige til at køre lastbil som vores mandlige elever, og de er efterspurgte hos vognmændene”, fortæller hun.

Ekstra fokus på kvinderne
Hos DEKRA Erhvervsskole, der er Danmarks største udbyder af erhvervsuddannelsen til faglært lastbilchauffør, har de allerede god erfaring med at have kvindelige elever, og de gør gerne en ekstra indsats for at få flere.

”Vi arbejder hele tiden hårdt på at skabe de rette rammer, der giver vores elever det bedste afsæt til at fuldføre deres uddannelse. Hvis der er noget, vi kan ændre på vores skole, der får kvinderne til at føle sig mere velkommen, så er vi meget åbne overfor at foretage de ændringer. Vores erfaring er, at undervisningsmiljøet i klasserne kun bliver bedre, når der er en større mangfoldighed herunder køn, alder, etnicitet og religion”, fortæller Anja Brauner-Kristiansen.

Læs også: Mangel på chauffører er kritisk

For at tilgodese de kvindelige elever, der starter på uddannelsen til januar, har DEKRA Erhvervsskole valgt at samle alle de kvindelige elever i den samme klasse. Herudover er der sikret gode rammer med adgang til dametoiletter, og der vil være sikkerhedssko og arbejdstøj i kvindestørrelser.

Kvindelige undervisere skal inspirere
For at give de kvindelige elever nogle gode forbilleder og rollemodeller at spejle sig i, vil DEKRA Erhvervsskole sørge for, at der bliver tilknyttet både mandlige og kvindelige undervisere til klassen. Herudover vil klassen få tilknyttet et kvindeligt mentorteam, som kvinderne kan spejle sig i, stille spørgsmål til og som kan bidrage med viden om jobbet. Eleverne vil også i løbet af uddannelsen komme ud og besøge virksomheder, der har kvindelige ansatte. Herudover vil undervisningen dog ikke være anderledes end i de andre klasser.

”Det er vigtigt for os at pointere, at undervisningen i klassen ikke vil adskille sig fra undervisningen i de øvrige klasser. Vores kvindelige elever både kan og vil det samme som vores mandlige elever. Den største forskel vil nok være stemningen i klassen, som vi ofte oplever er en anden, når begge køn er repræsenteret”, fortæller Anja Brauner-Kristiansen.

Familielivet er en barriere
En af de helt store grunde til, at mange kvinder fravælger et job i branchen er de praktiske udfordringer, der kan være i forhold til at kombinere chaufførjobbet med et familieliv. Ifølge Anja Brauner-Kristiansen er det dog muligt at kombinere de to ting.

”Det er ikke kun i transportbranchen, at det er et problem med lange og skiftende vagter. Det gælder blandt andet også i sundhedssektoren, hvor det også kan være et stort puslespil at få vagterne til at passe ind i et familieliv. Jeg er overbevist om, at man kommer rigtig langt med dialog. Hvis arbejdsgiveren allerede fra starten af ansættelsen ved, at den ansatte har en familie, er jeg sikker på, at de nok skal finde en løsning, der tilgodeser begge parter. Vi mangler chauffører, så vi har brug for alle dem, som har lyst til at køre lastbil”, afslutter Anja Brauner-Kristiansen.

- PiB