Forbløffende mange virksomheder ved ikke, hvor deres data er

”Så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af, hvordan teknologi og mennesker interagerer. Den fascination har ført mig rundt i verden, hvor jeg har talt med og til verdensledere inden for politik, forretning, uddannelse og kultur. Den samme rejse har ført mig igennem mobile enheder, robotter, AI, dataindsamling og applikationer i både samfundsmæssige og forretningsmæssige kontekster”. Sådan skriver Henrik Schärfe, der er keynote speaker og tidligere professor på Aalborg Universitet, på sin hjemmeside. Han er i dag forretningsarkitekt for Lyngsoe og har som konsulent og rådgiver haft fingrene dybt nede i hundredvis af data- og forretningsprojekter i danske og internationale virksomheder.

Han har bemærket én klar forskel på virksomheder, der har langsigtet succes og de, der fejler. Når de kaster sig ud i digitaliseringsprojekter og AI-tiltag for at skabe mere gennemsigtighed, resiliens og effektivitet i deres forsyningskæder og lagerstyring.

73 % peger på data som benspænd

Hans observationer flugter fint med rapporten ’Fremtidens strategiske supply chain beslutninger’ gennemført i Scm.dk & Produktion.dk Panelet i august-september 2026. 

Respondenterne i denne undersøgelse er blevet bedt om at vurdere, hvilke forudsætninger, de ser, som vigtigst for at kunne træffe bedre supply chain beslutninger fremover. Resultaterne viser, at korrekte data klart ligger øverst og fremhæves af 71 procent af respondenterne. Herefter følger tværfunktionelt samarbejde med 63 procent. 

”Resultatet understreger først og fremmest betydningen af et solidt datagrundlag. At næsten tre ud af fire peger på korrekte data indikerer, at kvaliteten af supply chain beslutninger i høj grad opfattes som afhængig af kvaliteten af den information, beslutningerne baseres på. Dette resultat hænger tæt sammen med den foregående analyse af barriererne for gode beslutninger, hvor mangelfuld datakvalitet og utilstrækkelig adgang til relevante data netop var blandt de hyppigst nævnte begrænsninger”, skriver professor Jan Stentoft, SDU, der er hovedforfatter af rapporten.

Succes kræver systematisk dataindsats

”Det er sådan set ikke spor overraskende, men det er alligevel meget udbredt, og det gælder på tværs af store og små virksomheder samt brancher og sektorer: Dem, der har succes, er de virksomheder, der har leveret en flerårig og systematisk indsats for at få styr på deres data. Det er helt og aldeles afgørende, at virksomheder får styr på data, og det gælder ikke mindst de data, der for den pågældende virksomhed kan kaldes ’stamdata’ eller masterdata. Flertallet af virksomheder har ikke overblik, hvor deres data er. De, der kan finde dataene, må sande, at kvaliteten er uensartet, og at dataene derfor er uegnede som fundament for digitalisering og kunstig intelligens-projekter”, fortæller Henrik Schärfe.

Læs også: Zolvo og Mujin vil udbrede intelligent robotautomation

Opgavens omfang vokser

Han fremhæver, at opgaven med at få styr på data inden for de seneste få år er blevet væsentlig større og mere kompleks – men også mere påtrængende. ”Alle danske og europæiske virksomheder – og leverandører til europæiske virksomheder – står over for en række reguleringer og krav som for eksempel EUDR (EU Deforestration Regulation) og DPP (Det Digitale Produktpas), der stiller meget store krav til både virksomhedernes datahåndtering og også til virksomhedernes primærleverandørers datahåndtering. Omfanget og kompleksiteten er lige pludselig blevet langt større”, fortæller han og supplerer:

”Det er en stor udfordring, og det vil kræve store investeringer af de fleste virksomheder. Her taler vi om investeringer i både processer, kompetencer, kapacitet, teknologi og ikke mindst domæneindsigt”.

Domæneindsigt åbner for store muligheder

Med domæneindsigt mener han branche- og markedsspecifik indsigt, som danner grundlag for at foretage de rette valg af datastrategi og tilhørende processer. ”Når datastrukturerne og de tilhørende processer for at opfange, vedligeholde og validere dataene er på plads, så begynder de store forretningsmuligheder at åbne sig. Så bliver der plads til rigtige transformationer, der for alvor kan skabe store forretningsmæssige værdier og spring i konkurrencekraft”, fortæller han og understreger:

”Men det kræver, at det datamæssige og digitale fundament er på plads. Hvis byggefundamentet ikke er i orden, så bliver der aldrig nogen levedygtig bygning i form af stærke digitale udviklingsprojekter”.

Han fremhæver sygehuse som et eksempel: ”Hvis det lykkes at finde den rette læge, den rette sygeplejerske, den rette patient på den rette operationsstue med det rette udstyr på samme tid, så lykkes tingene. Men det kræver en datastruktur og -praksis, hvor data er opdaterede, tilgængelige og gennemsigtige, og at der sker en koordinering. Logistikdata spiller en kæmpestor og afgørende rolle for driften på et sygehus. Hvor er sengene, og hvornår er de vaskede?”.