Grøn magt i Danmark er i erhvervslivets hænder

Det er ikke de grønne organisationer, men derimod repræsentanter for industri, eksport og udledningstunge erhverv, der tegner sig for størstedelen af den grønne magt i Danmark. Det viser en ny undersøgelse af den danske magtelite, som magtforskerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen står bag.

Kortlægningen bygger på netværksanalyser af 400 centrale personer i den danske magtelite og identificerer de aktører, der har størst indflydelse på klimapolitikken. Her fremgår det tydeligt, at interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og store virksomheder som Danish Crown og Aalborg Portland har centrale pladser i magtnetværket. Til gengæld er grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Concito næsten fraværende.

”Personer fra interesseorganisationerne for erhvervsliv og industri er den dominerende part. Og landbrug og fødevareindustrien er langt bedre integreret end eksempelvis de grønne organisationer. Vi ser en massiv overrepræsentation fra erhvervslivets side i de her magtnetværk”, siger Christoph Ellersgaard til Zetland.

Undersøgelsen peger også på, at selvom toppolitikere har stor formel magt, er meget af den reelle indflydelse overladt til erhvervslivet. Det rejser spørgsmål om, hvem der reelt sætter retningen for den grønne omstilling i Danmark.

Civilsamfundets svækkede stemme

Når grønne organisationer er underrepræsenterede i magtens centrum, risikerer det ifølge forskerne at skabe en skæv prioritering i klimapolitikken. Hvis der ikke er stærke civilsamfundsrøster ved bordet, kan de brede samfundsinteresser og klimavidenskabelige perspektiver blive trængt i baggrunden af snævre erhvervsinteresser.

Omvendt peger flere aktører på, at den stærke erhvervsrepræsentation også sikrer, at klimaløsninger får opbakning fra dem, der skal udføre dem. Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær og nu bestyrelsesmedlem i blandt andet Danfoss, siger til Zetland:

”Selvom jeg er meget utålmodig på klimaets vegne, kan jeg godt forstå, at man politisk har tænkt, at hvis vi ender i en politisk aftale, hvor vi gør det rigtige, men hele landbruget går voldsomt ud imod det, så er det at foretrække, at man tager omvejen og finder kompromiser”.

Historisk har civilsamfundsorganisationer som landbruget og fagbevægelsen også skulle kæmpe sig til en plads i magten. Christoph Ellersgaard mener, at grønne organisationer kan gøre det samme, hvis de bliver stærkere og mere organiserede.

Her fremhæver han den grønne trepart som eksempel. Her lykkedes det blandt andet Danmarks Naturfredningsforening at få en plads ved bordet sammen med erhvervsorganisationer og myndigheder. 

Selvom deltagelsen stadig sker på yderste mandat, viser det ifølge magtforskerne, at det grønne civilsamfund er begyndt at få fodfæste i centrale forhandlinger. Det kan blive første skridt i en udvikling, hvor grønne organisationer går samme vej som tidligere sociale bevægelser og vinder reel indflydelse.

- lhs