Hver kvadratmeter tæller

Bevægelsesfrihed bør være et krav til din AMR.

Foto: SCANLOX

04.08.2026

Sponseret

Camilla Nielsen, SCANLOX ApS

Hastighed, løftekapacitet og batteritid er nemme at sammenligne, når en ny AMR-løsning skal vælges.

Men i den daglige drift er det ofte køretøjets bevægelsesfrihed, der afgør, hvor godt automatiseringen passer ind mellem maskiner, reoler, søjler, mennesker og skiftende produktionsbehov.

En ny maskine bliver placeret lidt længere ude i gangen. En bufferzone vokser. En station flyttes for at give plads til en ny produktvariant. Pludselig kan den mobile robot stadig løfte emnebæreren, men den har ikke længere plads til at udføre den nødvendige manøvre.

Det er ofte dér, en tilsyneladende teknisk detalje bliver til en meget konkret driftsmæssig begrænsning.

På papiret lyder intern transport enkelt:

En emnebærer skal flyttes fra A til B. I virkeligheden er hverken A, B eller vejen derimellem statisk. Der er mennesker, manuelle trucks, midlertidigt placeret paller, maskiner, porte, søjler og transportopgaver, som hele tiden påvirker flowet.

Derfor bør AMR ikke kun vurderes på, hvad den kan transportere. De bør også vurderes på, hvordan de kan bevæge sig med lasten.

Hvad betyder omnimobilitet egentlig?

En omnimobil AMR kan ikke blot køre fremad og baglæns. Den kan også bevæge sig sidelæns, diagonalt og rotere omkring sin egen akse.

Teknisk betyder det, at køretøjets bevægelsesretning i højere grad kan ændres, uden at hele køretøjet først skal rettes ind i den nye kørselsretning. Det giver flere muligheder for at navigere og positionere sig i områder, hvor pladsen er begrænset.

Forskning i omnimobile robotter peget netop på evnen til at bevæge sig direkte i forskellige retninger som en væsentlig forskel i smalle og komplekse miljøer. Det er dog vigtigt at understrege, at den faktiske manøvredygtighed også afhænger af køretøjets størrelse, lasten, styringen og den valgte sikkehedsopsætning. 

AGILOX har bygget det omnimobile kørselsprincip ind på tværs af deres AMR-portefølje. Uanset hvilke model du vælger, gør drivenhederne det muligt at køre fremad, baglæns, parallelt, diagonalt og rotere omkring egen akse.

Det lyder måske blot som en feature fra et datablad. Men værdien viser dig, når AMR’en skal arbejde i den virkelige drift.

Manøvreplads er også produktionsareal

Hver kvadratmeter, der permanent skal reserveres til vendinger og korrigerende manøvre, er en kvadratmeter, som ikke kan bruges til produktion, lager, bufferzone eller arbejdsstationer.

Det er sjældent et stort problem i en ny, tom bygning, hvor flow og layout kan tegnes omkring automationsløsningen. Men de fleste virksomheder automatiserer i eksisterende faciliteter. Her skal robotten passe ind i en virkelighed, der allerede består af reoler, maskiner, porte, søjler og mennesker.

En traditionel kørselsgeometri kan betyde, at køretøjet skal bruge ekstra plads til at rette sig op, dreje ind mod en station eller vende efter aflevering. En omnimobil AGILOX AMR kan i stedet bevæge sig parallelt med en reol, justere sin position sidelæns eller dreje omkring sit eget centrum.

Når stationen ikke står perfekt

I en ideel proces står alle paller, dollies og andre emnebærere præcis, hvor systemet forventer det. I den daglige drift kan virkeligheden være anderledes.

En palle kan stå en smule skævt. En operatør kan have placeret en dolly få centimeter fra den normale position. En station kan være placeret tæt ved en søjle eller en væg, som begrænser tilkørslen.

Her kan evnen til at bevæge sig sidelæns og diagonalt give AMR’en flere muligheder for at justere sin tilgang.

AGILOX omnimobilitet kan dog ikke stå alene. Sensorer, navigation og styring er afgørende for, hvor store afvigelser systemet kan håndtere. Bevægelsesfriheden giver den fysiske mulighed for at korrigere, mens software og sensorer afgør, hvordan den bliver udnyttet.

Vælg automatisering ud fra den sværeste opgave

Den letteste transportopgave er sjældent den bedste til at vurdere en AMR-løsning.

Tag i stedet udgangspunkt i den smalle passage, den vanskelige station eller den emnebærer, som er sværest at håndtere. Det er her, forskellen mellem forskellige bevægelseskoncepter bliver tydelig.

Det afgørende spørgsmål er ikke kun:

”Kan robotten transportere vores last?”

Det er også:

”Kan den gøre det, når pladsen er begrænset, trafikken ændrer sig, og layoutet ikke længere ser ud som på implementeringsdagen?”

Bevægelsesfrihed bør derfor indgå som et konkret krav, når en ny automationsløsning skal vælges.

For automatisering skal kunne tilpasse sig produktionen, ikke omvendt.

Se, hvordan AGILOX AMR kan understøtte et mere fleksibelt og skalerbart materialeflow.

Fleksibilitet findes i tre lag

Omnimobilitet, HMI og X-SWARM løser ikke de samme opgaver.

De understøtter forskellige lag af fleksibilitet.

Omnimobilitet skaber fysisk fleksibilitet

Køretøjet kan bevæge sig fremad, baglæns, sidelæns og diagonalt samt rotere omkring sin egen akse.

Det giver flere muligheder for at navigere i smalle områder og tilpasse sig stationer.

Bliv klogere AGILOX omnimobilitet.

HMI skaber operationel fleksibilitet

En oplært medarbejder kan oprette stationer, ændringer i kortet og andre daglige tilpasninger i kortet.

Det gør det lettere at tilpasse AMR-løsningen, når produktionen og materialeflowet ændrer sig.

Artikel kommer snart.

X-SWARM skaber fleksibilitet på flådeniveau

AMR’erne deler information, fordeler opgaver og tilpasser ruter på tværs af flåden.

Det gør det muligt at reagere samlet, når antallet af opgaver, AMR’er eller blokeringer ændrer sig.

Artikel kommer snart.

Ingen af de tre lag bør stå alene.

Den samlede værdi opstår, når bevægelsesfrihed, brugerens handlemuligheder og flådens intelligens arbejder sammen.

Kun til abonnenter

Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få bl.a. adgang til en eksklusiv artikel, du ikke finder andre steder! 

👉 Tilmeld dig her. 

Lad os høre fra dig!

📞 Telefon: 22 60 43 45  
📧 Email: contact@scanlox.com  
🌐 Besøg os på www.scanlox.com    
📢 Følg os på LinkedIn  
🔔 Læs med på SCM.dk

Mere fra...

04.08.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Hver kvadratmeter tæller

28.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

”Vi har altid gjort det sådan”

21.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Hvad koster det at vente?

14.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Sommer giver pause. Men ikke nødvendigvis fra de gode idéer

07.07.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Tre myter om AMR og AGV

30.06.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Nogle planlægger køreturen til Italien