KJV trimmer logistikken
Værktøjsleverandøren KJV vælger LOGIA til centrallageret i Odense. Løsningen skal erstatte KJVs nuværende WMS løsning.
Værktøjsleverandøren KJV A/S har netop indgået aftale med Logimatic om levering af lager- og logistikløsningen LOGIA.
Løsningen skal erstatte KJVs nuværende WMS løsning på centrallageret i Odense og samarbejdet skal understøtte KJV i realisering af en række forretningsmæssige mål, bl.a.:
- Effektivisering af det logistiske flow
- Forbedret styring af varernes indplacering
- Øget plukkeeffektivitet
- Effektiv og minimeret konsolidering/pakkeri
LOGIA skal integreres med KJVs ERP-løsning samt GLS Interline.
KJV er en af Danmarks førende leverandører af skærende værktøjer, værktøj, værktøjsmaskiner og automationsløsninger. Produktprogrammet består af ca. 250.000 varenumre, hvoraf de er lagerførende med ca. 60.000 produkter.
Virksomheden har hovedsæde og centrallager i Odense. Kunderne betjenes af KJVs seks afdelinger fordelt over Danmark, 30 eksterne salgskonsulenter samt KJVs web-shop.
LOGIA skal efter planen idriftsættes i starten af 2015.
Se mere på www.logiawms.dk