KL: Smart City inviterer til samarbejde
Et væld af projekter, der handler om at indsamle data og digitalisere byerne, kan betegnes smarte. Men hvilken betydning får det for samfundet, at der kommer wi-fi i lygtepælen eller gps i skraldspanden? Michael Holk Wätjen, direktør og sektorleder hos CGI, har spurgt Morten Steffensen og Camilla Rosenhagen fra KL om, hvordan Smart City-initiativer kan transformere byrummet.
Begrebet Smart City kan virke lidt fluffy, men jeg kan godt lide, at det har et indbygget fokus på det innovative og det at tænke på tværs. Kort sagt: Hvordan gør vi noget bedre? Det kan så samtidig være, at opgaven bliver billigere eller lettere at løse. Helt centralt er det, at der bliver tænkt ud af boksen på tværs af de forskellige sektorer. Konceptet inviterer simpelthen til samarbejde.
Sådan beskriver Camilla Rosenhagen, konsulent hos KL Teknik og Miljø, et af de områder, der efterhånden fylder en del i både kommunernes bevidsthed og den offentlige debat nemlig Smart City. Som konsekvens af den stigende interesse har KL netop etableret et Smart City-Forum, hvor kommunerne fra 2017 kan stikke hovederne sammen og dele viden om området. Specialkonsulent Morten Steffensen lægger vægt på, at arbejdet ikke skal centraliseres, men koordineres og fokuseres.
Arbejdet med Smart City-projekter har haft karakter af lad de tusind blomster blomstre. Fra offentlig side kan og bør vi koordinere indsatsen, da vi trods alt er et lille land med begrænsede ressourcer. Vi har en veludbygget digital infrastruktur, vi har veluddannede, digitalt kompetente borgere, og vi har tradition for innovative partnerskaber mellem det private og offentlige. Men vi skal ikke løfte alt på én gang. I stedet skal vi fra offentlig side udvælge nogle områder, vi satser på, fastslår Morten Steffensen.
Affaldshåndtering og mobilitet skal prioriteres
De to konsulenter fremhæver, at affaldshåndtering er et område, hvor der allerede er søsat innovative projekter. Der er indtil 2019 bl.a. afsat midler til et data-projekt, der skal optimere affaldstransporten.
Vi er stadig meget low-tech på affaldsområdet, men der er ambitioner om cirkulær økonomi og et Danmark nærmest uden affald. Så det er et område, hvor der virkelig er udviklingspotentiale. Genanvendelighed kan tænkes ind i produktdesign, ligesom hele byens håndtering af genbrug kan gøres mere smart. Vi har ikke set det fuldt udfoldet endnu, men potentialet er stort, fortæller Camilla Rosenhagen.
Mobilitet og bedre byrum er et andet felt, som ifølge konsulenterne bør have opmærksomhed. Camilla Rosenhagen påpeger, at signalprioritering og overvågning af vejene allerede er udbredt, men i takt med at byerne vokser, opstår der nye udfordringer.
"Der bliver flere mennesker og flere funktioner på den samme plads. Når man samtidig vil sikre en ren, attraktiv og velfungerende by, skal man se på forskellige løsninger, der kan imødegå det. Det kan være inden for parkering, logistikløsninger, støjsvage køretøjer eller luftforurening. Der er flere indgange til at skabe den gode, tætte by, fortsætter hun.
Mobilitet er netop et af de områder, hvor CGI udvikler innovative løsninger, der får byrummet til at fungere lidt bedre.
Hurtig og sikker afvikling af trafikken både hvad angår styring af lyssignaler, hjælp til at finde parkeringspladser og ladestandere til el-biler er alt sammen en del af bedre mobilitet. Ved at koble realtidsmålinger af den aktuelle trafiksituation sammen med regelstyring og fx kunstig intelligens kan vi justere trafikafviklingen meget mere nøjagtigt, siger Michael Holk Wätjen.
Åbne data afslørede valgfejl
Kommunerne og det offentlige spiller en stor rolle i arbejdet med Smart City-initiativer, men de kan ikke løfte opgaven alene. Private aktører og sågar privatpersoner kan byde ind med nye idéer særligt i takt med at flere data bliver gjort offentligt tilgængelige.
Morten Steffensen vurderer, at den nye udbudslov kan sætte skub i samarbejdet mellem det private og offentlige. Bl.a. må kommunerne ifølge udbudsloven gerne rådføre sig med flere potentielle leverandører inden et udbud. OPI (offentlig-privat innovationssamarbejde) er en anden måde at udvikle ny forretning og skabe innovation på.
Der er en række eksempler på, hvordan fritstillede, offentlige data har givet værdi på den ene eller den anden måde. Data kan generere vækst og innovation, men de private aktører skal på banen. Det offentlige skal have styr på metadata og varedeklarere dem på en god måde, men når data er lagt ud i gangbare formater, har det offentlige et langt stykke hen ad vejen varetaget deres opgave, mener Morten Steffensen.
Til eksempel var åbne data i 2014 den direkte årsag til, at en gruppe fra Open Knowledge Danmark opdagede, at Taarbæk Skole havde indrapporteret folkeafstemningen om patentdomstolen forkert. Tallene for henholdsvis ja- og nej-stemmerne var simpelthen blevet byttet om. For Morten Steffensen er det vigtigt, at Smart City og hele tanken om åbne data har et kvalitativt aspekt med en demokratisk gevinst.
Smart City handler også om nærdemokrati
Camilla Rosenhagen og Morten Steffensen er enige om, at Smart City-initiativer har en tostrenget mission. For det første skal projekterne skabe vækst, effektivisere og løse praktiske problemer. For det andet skal initiativerne understøtte det decentrale demokrati, styrke borgerindragelse og skabe bedre balance mellem landsdelene.
Flere initiativer lægger op til en større interaktion mellem borger og kommune. Det er jo faktisk ret smart, og ikke så gammeldags kommunalt på den ikke så gode måde, siger Camilla Rosenhagen. Morten Steffensen støtter op om den betragtning:
Giv et praj-løsninger, hvor borgere kan rapportere om et hul i vejen eller et ødelagt skilt, er et godt eksempel. At få borgerne til at kvalitetssikre må alt andet lige være en besparelse. Der har vi business-delen for kommunerne. Samtidig giver det borgerne en følelse af at have indflydelse på deres by, og det styrker nærdemokratiet, slutter Morten Steffensen.
Vil du vide mere, kontakt
Michael Holk Wätjen, Director
M: 41 88 23 88
