Konsulenthus: Der kan hentes flere hundrede milliarder ved at samle ind og sortere
Der er et stort forretningspotentiale i at arbejde mere cirkulært. Men det kræver, at virksomheder for alvor begynder at overveje sine værdikæder, mener chefkonsulent
Foto: 123rf.com
Flere hundrede milliarder kroner ligger og venter på, at de nordiske lande bliver bedre til at sortere affald og genanvende materialer.
Det viser en analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group (BSG) i hvert fald.
I Norden er vores arbejde med cirkulær økonomi nemlig bagud i forhold til resten af Europa.
Faktisk er kun 6 pct. af den nordiske økonomi cirkulær, hvilket er markant lavere end det europæiske gennemsnit på 12 pct. viser BCG-analysen.
Det betyder, at vi, sammen med vores nordiske nabolande, i højere grad end resten af Europa bruger nye materialer i stedet for at udvikle produkter, der kan genanvendes.
“Hvis vi tager Danmark alene, kan vi se, at hvis hele verden havde et forbrug som det, vi har, ville vi have brug for fire planeter,” vurderer Trine de Nully, chefkonsulent med speciale i grøn omstilling ved Boston Consulting Group (BCG).
Det er på trods af, at cirkulær økonomi kan indfri op mod 330 mia. kr. årligt til den nordiske økonomi ifølge analysen fra BCG.
Skal det potentiale indfris, bliver Norden nødt til at løfte sig til det europæiske niveau, mener Trine de Nully.
Forretningspotentiale
Det er ikke kun et stort samfundsøkonomisk potentiale, som cirkularitet gemmer på.
Virksomheder kan også drage fordele af at tænke cirkulært, fortæller Trine de Nully.
Hun peger f.eks. på, at vi lever i en tid, hvor det giver god mening at overveje sine værdikæder.
“Hvis virksomheder skal bruge færre primære materialer, er man mindre afhængig af sin værdikæde. Særligt i en tid, hvor forsyningssikkerhed er så stort et emne, er det vigtigt at tænke i resiliens,” siger Trine de Nully.
Børsen har tidligere talt med virksomheder, der arbejder med cirkulær økonomi. F.eks. legetøjsproducenten Kompan, hvis legepladser er lavet af forbrugeraffald som husholdningsaffald eller gamle fiskenet.
Kompan fremhævede netop, at deres cirkulære værdikæde betyder, at de har stabile og lettilgængelige kilder.
Samtidig fortalte legetøjsproducenten, at den bl.a. forsøger at sælge sine legepladser på sit mindskede CO2-aftryk.
Forbrugerne efterspørger nemlig mere genanvendelse og genbrug, mener Trine de Nully.
“For virksomheder vil det afspejles i toplinjen, at der er et marked for at arbejde cirkulært, fordi forbrugerne efterspørger nye løsninger og produkter,” siger hun.
Kræver viljestyrke
Det kan virke som en stor mundfuld at komme i gang med at omdanne sine værdikæder fra lineære til cirkulære.
Men mange virksomheder har faktisk taget små skridt mod cirkularitet, mener Trine de Nully.
Der skal bare mere til, hvis virksomhederne – og økonomien – skal kunne mærke effekten.
“Man skal kigge på tværs af hele sin værdikæde. Hvordan producerer man produktet bedre? Hvordan designer man det, så det kan skilles ad igen? Kan man bruge bedre materialer? Hvordan sørger man for, at ens personale kan formidle historien om cirkularitet? Hvordan kan man bringe produktet til forbrugerne på en ny måde?”
Risikerer det ikke at blive omkostningstungt for virksomheder, hvis de skal omlægge deres værdikæder?
“Til en start kræver det primært, at man tænker på en ny måde og bruger det personale og de ressourcer, man allerede har. Det kan kræve investeringer for at skalere, men vi ser, at det kan betale sig økonomisk over tid,” siger Trine de Nully.
