Kontorstøj er blevet et hverdagsproblem

Danske kontormiljøer er i høj grad præget af støj, som skaber koncentrationsbesvær hos medarbejderne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af den førende akustikvirksomhed Rockfon, hvori vækstvirksomheder peger på larm og støj som et naturligt arbejdsvilkår.

“Støj kan være et problem, men for at bekæmpe støjen eller forstyrrelserne har vi et par tips og tricks. Det kan være flytbare vægge, der absorberer lyd og skaber et rum, når der ikke er vægge”, siger Marketing Lead hos den digitale virksomhed Abzu, Elyse Sims. Foto: Rockfon..

04.01.2023

SCM.dk

Undersøgelsen viser, at de åbne kontorlandskaber, som tidligere blev indført for at sikre samarbejde og effektivitet, i stedet bidrager til koncentrationsbesvær, som nu kræver nye kreative løsninger af virksomhederne. Resultaterne er fra The Sound Check 2022, en undersøgelse foretaget blandt mere end 150 medarbejdere i danske vækstvirksomheder som Agreena, Abzu, Openli og Monta.
At støj påvirker koncentrationen, er langt fra en nyhed, men Rockfons undersøgelse viser, at medarbejdere ikke ser støjen som et problem, men som et arbejdsvilkår.
43 procent af medarbejderne svarede, at de på en gennemsnitlig arbejdsdag havde problemer med at koncentrere sig. Men blot 10 procent svarede, at de bragte støj op som værende et problem på arbejdspladsen.

“I brede termer beretter medarbejdere, at støj ikke påvirker dem. Men de beretter samtidigt, at de har meget stærke coping-mekanismer til at løse støjproblemet i deres kontorlandskaber”, lyder det fra The Sound Check 2022.

Arbejder for ro og højere produktivitet
De adspurgte virksomheder prioriterer derfor nu i høj grad løsninger for optimerede arbejdsforhold og forbedret akustik, hvilket inkluderer telefonbokse, flytbare akustikplader, koncentrationslokaler og støjreducerende hovedtelefoner.

“Støj kan være et problem, men for at bekæmpe støjen eller forstyrrelserne har vi et par tips og tricks. Det kan være flytbare vægge, der absorberer lyd og skaber et rum, når der ikke er vægge”, siger Marketing Lead hos den digitale virksomhed Abzu, Elyse Sims.

Læs også: Dagrofa forbedrer arbejdsmiljø og økonomi på ferskvarelager

The Sound Check 2022 indikerer, at 70 procent af medarbejdere forstyrres af andres samtaler i de åbne landskaber, og samtidig bliver hovedtelefoner nævnt som den mest foretrukne løsning til problemer med støj og koncentrationsbesvær.

“Vi tænker meget over, hvordan støj og akustikken er her på kontoret, og vi ved, vi kan gøre mere. Vi er ikke sikre på, hvad vi skal gøre, men jeg tror nok, vi skal finde ud af det”, siger Tina Marie Sørensen, Office Manager hos Agreena.

“Planen er, at vi vil have flere akustik-løsninger her i fremtiden, men det tager tid.”

Nyt fokus på støj og velvære
Der er dog meget at hente for arbejdspladserne, hvis de skaber bedre rammer for deres medarbejdere. Stress og udbrændthed kan måske endda forebygges, hvis mulighederne for koncentration og ro på arbejdspladsen forbedres.
Administrerende direktør for Rockfon, Parik Chopra siger:

“Vi bruger normalt meget tid på at tale om medarbejdermål og præstationsvurderinger, men vi taler sjældent om støjproblemer på arbejdet eller forsøger at finde løsninger for det. Et støjende kontor har en alvorlig påvirkning på medarbejdernes komfort og koncentrationsniveau. Resultatet er, at folk føler sig uproduktive, eller endnu værre, bliver syge. Men det kan løses, hvis man som leder tager kontrol over situationen”.

- PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

08.09.2026GS1 Denmark

Sponseret

Nu kan du gøre PPWR-dokumentationen lettere med en automatisk DoC

08.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

Et tavlemøde behøver ikke altid foregå i egne lokaler

SCM.dk

Søfartsnationer advarer om pres på globale spilleregler

SCM.dk

Konflikten omkring Hormuzstrædet er eskaleret voldsomt

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Fra specialist til leder: Hvad kræver den nye rolle?

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Skab værdi gennem strategisk forretningsudvikling

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Stærk ledelse skaber stærkere virksomheder

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Fra strategi til handling: Styrk dine kompetencer i projektledelse

07.09.2026DTU Learn for Life

Sponseret

Styrk dine kompetencer i projektledelse

07.09.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Arkil og Fyns Kran Udstyr sætter fokus på sikkerheden

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle