Skab værdi gennem strategisk forretningsudvikling
Virksomheder skal navigere i en virkelighed præget af digitalisering, nye markedsvilkår og stigende forventninger til ansvarlig virksomhedsudvikling. Det stiller krav til ledere og specialister, der kan kombinere teknisk indsigt med strategi, økonomi og ledelse. Med diplomuddannelsen i Engineering Business Administration fra DTU Learn for Life udvikler du kompetencer til at skabe værdi for både virksomhed og samfund.
Foto: DTU
Strategiske beslutninger skaber langsigtet værdi
Fremtidens virksomheder har brug for ledere, der kan forstå markedet, omsætte teknologiske muligheder til forretningsudvikling og skabe sammenhæng mellem strategi og organisation.
Diplomuddannelsen i Engineering Business Administration (EBA) bygger på tre centrale strategiske temaer: værdiskabelse, digitalisering og bæredygtighed. Du lærer at omsætte økonomisk, organisatorisk, markeds- og kommunikationsmæssig viden til konkrete initiativer, som understøtter virksomhedens udvikling.
I undervisningen arbejder du med problemstillinger fra din egen praksis. Du får inspiration og den nyeste viden fra DTU’s undervisere og forskere og kobler teori og faglige perspektiver til de udfordringer, du møder i dit arbejde. Gennem undervisning og refleksion får du nye perspektiver og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i din organisation.
Fleksibel efteruddannelse
Du kan tage et enkelt diplomkursus eller gennemføre en hel diplomuddannelse – fleksibelt og ved siden af dit arbejde. Samtidig bliver du en del af et stærkt netværk med ledere og specialister fra forskellige brancher.
Ønsket om karriereskift og et kompetenceløft var drivkraften for min diplomefteruddannelse.
Marlene Plantin, Novo Nordisk
Læs flere historier fra tidligere studerende.
Mulighed for finansiering
Mange medarbejdere har mulighed for at få helt eller delvist finansieret diplomkurser og efteruddannelse gennem kompetencefonde eller overenskomstbaserede ordninger. Derfor kan det være en god idé at undersøge mulighederne, inden du går i dialog med din arbejdsgiver om efteruddannelse.
