Kunstig intelligens vil lige om lidt ændre radikalt på din supply chain-planlægning

Det var dén erkendelse, der fik Jens Davidsen til at overbevise sin ledelse om at investere i to nye avancerede systemer til forecasting og analyse. Systemerne skal fodre sales & operations planning-processen med data. Og kræfterne skal fremover flyttes fra dataindsamling til at træffe beslutninger, der skaber fordele for forretningen.

”Vi skal fokusere på konsekvenserne af analyserne: hvad betyder disse data om efterspørgsel og forventet salg for, hvad vi skal foretage os i indkøb og logistik?”, fortæller Jens Davidsen. Foto: Aurora Group..

13.12.2018

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”De logistiktunge virksomheder, som ikke kommer med på vognen med kunstig intelligens og machine learning nu, vil sakke bagud i konkurrencen”, fortæller Jens Davidsen, da undertegnede beder ham sætte ord på den erkendelse, der ramte ham på en international supply chain-konference i Stockholm sidste år. Jens er projektleder hos Aurora Group, der er distributør af elektronik og tilbehør.

Læs også: Big Data, IoT og sensorer får stor effekt for de ansatte

”Jeg hørte om erfaringer fra Amazon og andre fremadstormende virksomheder, og det gik lige pludselig op for mig, at vi står på tærsklen til et paradigmeskifte inden for planlægning af forsyningskæden. Nye teknologier som AI (artificial intelligence eller kunstig intelligens, red.) og machine learning, der er en del af AI, kan noget helt nyt. De kan helt enkelt automatisere den dataindsamling, som jeg og kollegaer i årevis har brugt størstedelen af vores arbejdstid på. De kan udføre opgaver, som vi bruger 10 timer på i dag, på 10 sekunder”, siger han.

De logistiktunge virksomheder, som ikke kommer med på vognen med kunstig intelligens og machine learning nu, vil sakke bagud i konkurrencen.

Jens Davidsen, Project Leader hos Aurora Group.

Han og hans kollegaer i de forskellige virksomheder, han i sin 25-årige karriere inden for supply chain management har været ansat i, har brugt enorme ressourcer på at indtaste data i forskellige Excel-ark samt afstemme arkene med hinanden. Excel-arkene bliver delt med salgsafdelingen, som taster friske data ind som ordrer og reserverer varer på lageret.

”Der bliver brugt enorme ressourcer på at taste data ind, skabe overblik og vedligeholde lister fra masser af medarbejdere i indkøb, salg, marketing, planlægning og logistik. De nye systemer baseret på kunstig intelligens og machine learning kan udføre dette arbejde mere kvalificeret og dynamisk, så der ikke sker fejl, og så dataene altid er opdaterede”, forklarer han og supplerer:

”Det frigør lige pludselig en masse dygtige medarbejdere, der i stedet kan koncentrere sig om at få bedre styr på lagerniveauer, så kunderne oplever høje serviceniveauer, og finansafdelingen oplever lavere kapitalbindinger eller lavere arbejdskapital”.

”Indkøbernes og planlæggernes rolle i Aurora vil i fremtiden være mere præget af analyseopgaver og samarbejde end af udførende databearbejdnings-opgaver”, fortæller project leader Jens Davidsen. Foto: Aurora Group..

Analyserne blev større og større
Jens Davidsen beretter om, at hverdagen for ham og hans kollegaer i demand planning samt indkøb er præget af analyser af demand, der bliver større og større og indeholder rigtig mange MB data. Aurora er en virksomhed, der er i kraftig vækst med en fordobling af omsætningen de seneste fem år.

”Analyserne er udarbejdet i Excel, som er et fantastisk system. Men de bliver delt med både salg, marketing, indkøb, it og ledelse; og hvis én part foretager en ændring, er det næsten umuligt for en anden part at opdage det. Det kan også være tæt på umuligt at spore en ændring, når den opdages, ligesom det ikke er til at vide, hvornår ændringen er foretaget", siger han og fortsætter: 

Det betyder alt sammen, at analyserne bliver meget sårbare, alle bliver nervøse for om, de sidder med den opdaterede og korrekte information, og der bliver i det hele taget brugt store mængder tid på analyserne. Det er tid, der i sig selv ikke skaber værdi for kunderne eller forretningen, så det er jo egentlig spildtid”.

For meget brandslukning
Konsekvenserne af de uoverskuelige Excel-baserede planlægningssystemer er, at planlægning, indkøb og it ender med at bruge rigtig meget tid på brandslukninger. Nogen opdager, at der er en fejl, men det tager lang tid at finde frem til fejlkilden og få den rettet.

I mellemtiden er der dukket to andre fejl op – og alt imens tiden går med krævende fejlfindinger, så er lagerniveauerne ikke helt så skarpe, som de kunne være. Det er meget naturligt, fordi fokus er rettet mod at finde og rette fejl, frem for at analysere sig frem til de helt rigtige lagerniveauer på alle varekategorier og varenumre (SKUs). Det betyder så igen, at lagerbindingerne er for høje, og servicegrader ikke er nær så gode, som de kunne være.

Brug tiden på konsekvenserne
”I Aurora har vi valgt at investere i to systemer, der gør brug af kunstig intelligens teknologi. De skal automatisere store dele af vores forecast- og demand planning-proces samt hjælpe os med at analysere på dataene. Det er lukkede systemer, der henter data direkte i en SQL-server. Det betyder, at alle de ændringer, der bliver foretaget, vil blive logget, og det er nemt at se hvem, der har ændret hvad hvornår”, siger Jens Davidsen.

Nye teknologier som AI og machine learning kan ifølge Jens Davidsen udføre opgaver, som han og kollegaer bruger 10 timer på i dag, på 10 sekunder. Foto: Aurora Group..

Han fremhæver, at det har mange fordele og peger særligt på to: Tilliden til dataene og planerne vil stige, og funktionerne i virksomheden kan begynde at bruge kræfterne på hjælpe hinanden til at finde frem til de helt rigtige lagerniveauer og på den måde styrke arbejdskapital og serviceniveauer.

”Det er ikke særligt værdiskabende for forretningen og vores leverandører samt kunder, at vi bruger vores tid på at indsamle og justere data. Det er meget bedre, at vi fokuserer på konsekvenserne af analyserne: hvad betyder disse data om efterspørgsel og forventet salg for, hvad vi skal foretage os i indkøb og logistik?”, fortæller han.

Involvering og ledelsesopbakning
Aurora har investeret i et system til forecasting og demand planning, som gik i luften i det tidlige efterår 2018. Virksomheden har også investeret i et business intellligence-system, der skal automatisere og forbedre det analysearbejde, som følger, når efterspørgsels-prognoserne (demand forecast) er kortlagt. Det bliver implementeret lidt senere på året.

Fem afgørende faktorer for forandringen

Jens Davidsen peger på fem faktorer, der er kritiske for Auroras implementering af to nye systemer til demand planning og business intelligence:

  1. Få topledelsens opbakning, uden den vil forandringen aldrig lykkes.
  2. Kommuniker målet meget klart. Alle skal tydeligt kunne se, hvad I vil opnå – og at målet ikke er afskedigelser.
  3. Alle skal også kunne se meningen med det. Denne del tager tid og kræver en længere dialog og en række workshops. Alle har forskellige forudsætninger og vinkler.
  4. Synliggør fordelene ved de nye systemer. Hvad betyder de for medarbejderen, afdelingen, virksomheden og kunder/leverandører?
  5. Gør det klart, at dette er et skridt i et digitalt paradigmeskifte. Det er metaforisk fortalt en overgang fra at bruge landkort til at anvende GPS-teknologi.

”Det er naturligvis en stor mundfuld for hele organisationen at indføre to nye systemer, der vil medføre meget store forandringer i den måde, vi arbejder på. Implementering af demand-systemet er foregået henover seks workshops fordelt over en længere periode, hvor vi har lagt vægt på at bruge tid på at få alle med".

"Det har handlet om tre ting: 1) at give alle berørte medarbejdere en god mulighed for at lære det nye system at kende, 2) at skabe en dyb forståelse for hvorfor, det er en god idé, og 3) at skabe tillid til, at indførelsen af de nye systemer ikke handler om at afskedige medarbejdere, men derimod handler om at beskytte arbejdspladser ved at gøre Aurora og vores forsyningskæde til en stærke forretning”, fortæller Jens Davidsen.

Han peger på to helt afgørende forudsætninger for at få succes med at implementere nye systemer, der forandrer en organisations arbejdsmåder. Det er: Få topledelsens synlige opbakning, ellers vil det aldrig lykkes. Og involver alle berørte medarbejdere på tidligt og så meget som muligt, så de får oplevelsen af at blive taget seriøst og får mulighed for at tage ejerskab for forandringerne.

S&OP er målet
Målet for Aurora er at indføre en effektiv sales & operations planning-proces (S&OP), hvor salg, logistik og indkøb løbende arbejder tæt sammen om til enhver tid at have de rette lagerniveauer på alle varer. Hverken for meget eller for lidt.

”En effektiv S&OP kræver, at vi har nem adgang til gode og valide data. Det skal de to nye systemer hjælpe os med. Vi skal basere vores prognoser, indkøb og lagerniveauer på fakta frem for følelser. Indkøbernes og planlæggernes rolle i Aurora vil i fremtiden være mere præget af analyseopgaver og samarbejde end af udførende databearbejdnings-opgaver. Vi skal gå fra at være reaktive til at være proaktive, så vi proaktivt kan gå ud til kunder og leverandører og hjælpe dem til at gøre både dem og os stærkere”.

Læs også: Danske virksomheder lukker robotterne ind

Ledelsen på alle niveauer har ifølge Jens Davidsen længe haft et ønske om at få en platform med ”rigtige data”.  Ved både at kunne se historiske samt fremadrettet tendenser bliver ledelsesinformationen væsentligt bedre og kan gavne både planlægning, budgettering, fremskaffelse af cash på de rigtige tidspunkter. Dette letter kommunikationen til såvel kunder, leverandører og medarbejdere, da man sidder med et fælles overblik og beslutningsgrundlag.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Airmaster samler lagerfunktion med højlager og Linde K-smalgangstruck

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

12.10.2026Descartes

Sponseret

Descartes lancerer AI-agent, der kan reducere analysetiden med op til 90 procent

12.10.2026SCM.dk

Ny teknologi kan ændre transportbranchen frem mod 2040

SCM.dk

Digitalisering drukner i drift og brandslukning

SCM.dk

Ny teknologi kan ændre transportbranchen frem mod 2040

07.10.2026WITRON Group

Sponseret

Agents for the corrugated board industry

07.10.2026SCM.dk

Chaufførmangel øger behovet for mindre administration

07.10.2026BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Smart Factory: Når produktion og intralogistik arbejder sammen

06.10.2026SCM.dk

Aalborg Universitet investerer millioner i AI-kompetencer

05.10.2026SCM.dk

AI-truslen mod virksomheder er fordoblet på ét år

05.10.2026Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

SCT Transport – et langvarigt samarbejde med fokus på sikkerhed og service

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

19.10.2026

Sted

Odense

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer - dag

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplom modul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
IATA Basic Training

IATA Basic Training sætter dig i stand til at håndtere, pakke og mærke farligt gods forsendelser til flytransport samt at udarbejde og kontrollere Dangerous Goods Declaration. Kurset medfører samtidig, at du overholder uddannelseskravet til en Shipper IATA CBTA 7.1 (tidligere category 1) eller Freight Forwarder IATA CBTA 7.3 (tidligere category 3) som krævet i IATA kapitel 1.5.1.2.

Dato

20.10.2026

Sted

Hvidovre

Dansk Standard
Kursus
Risk Manager ISO/IEC 27005 - certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer inden for styring af informationssikkerhedsrisici med den internationale personcertificering, PECB ISO/IEC 27005 Risk Manager.

Dato

20.10.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bredana Axcite A/S
Seminar
SCM-dagen 2026

Vi gentager successen fra de forgangne år, med en hel seminardag om Dynamics 365 FO og Supply Chain emner!

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

AI Innovation House Innovations Allé 3 7100 Vejle

TOPmanager A/S
Kursus
Kursus Intern Auditor – ISO 9001:2026

i samarbejde med Lasse Ahm Consult ApS er vi medarrangør på dette kursus. Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere, som fremover skal planlægge og gennemføre interne audits i virksomheder med et kvalitetsledelsessystem. Kurset kræver ingen forudgående kendskab til ISO 9001 eller andre ledelsesstandarder.

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lasse Ahm Consult ApS