Modenheden for kunstig intelligens i forsyningskæden er på kravlestadiet

Læs den fulde undersøgelse her.

Tid til at hoppe på AI-toget. Potentialet i AI er enormt. Kunstig intelligens kan bane vej for… Sådan revolutionerer AI logistikstyring. AI er allerede i gang med at revolutionere… Kunstig intelligens kan blive det nye supervåben i værdikæden. Sådan lyder overskrifterne på et hurtigt udpluk af artikler om kunstig intelligens i forsyningskæden. Det er gode og relevante artikler, som peger på vigtige tendenser. Flere af dem er rent faktisk skrevet af undertegnede, og vi støder alle på en vrimmel af den type overskrifter i danske og udenlandske erhvervsmedier. Og det er der god grund, fordi kunstig intelligens repræsenterer meget store muligheder.

Men anvendelsen af teknologierne i ledelsen af forsyningskæden er stadig i sin allertidligste spæde start. Det viser analysen ’Muligheder med kunstig intelligens undersøges og det anvendes indenfor få områder’, som er baseret på en undersøgelse af danske supply chain-lederes erfaringer med og viden om kunstig intelligens i den praktiske ledelse af forsyningskæden. Undersøgelsen er foretaget i SCM Panelet, som er et samarbejde mellem scm.dk og SCM-forskere fra Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet i Kolding.

Læs også: Stort tema om kunstig intelligens i forsyningskæden

Undersøgelsen viser, at svaret på spørgsmålet: ’I hvilken grad er der en klar strategi for brug af kunstig intelligens’ er 1,97. Den viser også, at cirka en ud af fem ikke arbejder med nogen form for KI. Det er især SMV’erne, der ikke er kommet i gang endnu. 80 procent af store virksomheder og 69 procent af SMV’erne har enten igangsat analyser af muligheder eller bruger det konkret i få områder. Der er altså kun få reelle strategier og konkrete anvendelser i spil.

Stor interesse
Undersøgelsen viser, at der ikke mangler interesse for kunstig intelligens i forsyningskæden blandt respondenterne. Interessen for at deltage i undersøgelsen har været høj, og det er den generelle vurdering, at implementering af kunstig intelligens i forsyningskæderne er forbundet med betydelige konkurrencemæssige fordele. Brug af kunstig intelligens kan øge:

• Effektivitet,
• pålidelighed og
• reaktionsevne.

Det kan igen styrke kundetilfredsheden, fordi kunderne oplever hurtigere og mere pålidelige leveringer samt forbedret produkttilgængelighed. Kunstig intelligens kan også føre til lavere omkostninger, fordi manuelt arbejde kan erstattes af automatiserede applikationer, der udfører arbejdet billigere og mere effektivt.

Respondenterne har generelt en positiv holdning til erhvervsmæssig brug af kunstig intelligens. Det samlede gennemsnit er på 4,14 på en Likert-skala, der går fra 0 til 5, hvor 5 er højeste score. Hvis vi deler det op på henholdsvis store og små- samt mellemstore virksomheder (SMV’er) fordeler gennemsnitstallene sig således: 4,34 for store og 4,02 for SMV’er.

Tilliden til KI-baserede beslutninger er middel
Danske supply chain ledere har ifølge denne undersøgelse ’i nogen grad’ tillid til beslutninger baseret på kunstig intelligens, hvilket kan oversættes til middel med pil op ad. Kunstig intelligens er et bredt område med mange typer teknologi, så svarene her gælder på det generelle plan. Gennemsnitstallet er 3,16 hvor 5,0 er det højeste), og det dækker som vanligt over, at SMV’erne har en lidt lavere tillid (3,05), og store virksomheder har lidt højere score (3,34).

Mangel på viden og talent
Undersøgelsen spørger ind til respondenternes kendskab til 14 teknologier, og gennemsnitsværdierne fordeler sig fra 3,03 til 1,26.  Det vidner om relativ lav gennemsnitlig kendskabsgrad til konkrete teknologier. Det er også præcis, det respondenterne svar på spørgsmålet: ’Hvad anser du som barriere(r) for at arbejde med kunstig intelligens?’. 80 procent af de store og 88 procent af SMV’erne svarer, at ’mangle på viden’ er en barriere. Den næststørste barriere er ’mangel på talent’, her er gennemsnitstallet 56 procent, og barriere nummer tre er ’mangel på strategi’.

Modenheden er lav
Hovedkraften bag undersøgelsen er professor Jan Stentoft, og han konkluderer: ”Generelt betragtet er kunstig intelligens stadig umodent for mange, hvilket kan forklare en tillidsscore på kun 3,16”. Han fremhæver, at undersøgelsen scorer er relativt lave for både strategier, anvendelser, kendskabsgrader, og han afslutter med: ”Det er håbet, at denne undersøgelse kan bidrage til refleksion og diskussioner om det nuværende kendskab til kunstig intelligens, den konkrete brug og inden for hvilke områder, brugen bør styrkes”.

Læs den fulde undersøgelse her.