Morgendagens supply chain er bionisk

Potentialet for wearables – teknologi man bærer på kroppen - er traditionelt tættest forbundet med forbrugerområdet. Vi er vilde med fitness trackers og smartwatches, og snart har vi augmented reality (AR) og virtual reality (VR) for fuld udblæsning inden for oplevelse og underholdning. Men potentialet i virksomhederne er også meget stort.  Ikke mindst inden for produktion, logistik og transport.

De vigtigste industrielle wearables ser ud til at være AR-briller (kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data i form af video, grafik, fotos eller tekst), ekso-skeletter (skeletter, der sidder uden på kroppen, for at understøtte passivt eller aktivt), hearables (in-ear-hovedtelefoner med eksempelvis Bluetooth-forbindelse, mikrofon, touch-interaktion, sensorer og computerkraft) og biometriske sensorer (følere som reagerer på et biologisk stof).  

Fællestrækket er, at disse wearables giver mennesker forbedrede fysiske og kognitive evner. Potentialet ligger naturligvis i højere effektivitet, og løsningerne udgør ofte et omkostningsvenligt alternativ til fuldautomatiske løsninger. Sarcos Robotics som fremstiller intelligente ekso-skeletter kalder det intet mindre end ”menneskelig intelligens, instinkt og dømmekraft kombineret med robotstyrke, udholdenhed og præcision”.

Den professionelle anvendelse af wearables i fx produktion og logistik kan strømline mange delprocesser og reducere omkostninger i forbindelse med uplanlagt nedetid, uheld og træning.  Samtidig kan wearables selvfølgelig spille positivt ind på medarbejdernes sundhed og sikkerhed – ikke mindst i farlige miljøer. Markedet er i sin vorden, men industrielle wearables har af mange grunde fremtiden for sig.

Nedenfor kommer et par eksempler på, hvordan bærbar teknologi allerede er i brug. Det er forebyggelse af fejl, produktionsstop, nedetid og personskader, som ind til videre forekommer som de største drivere bag brugen af wearables i industri og logistik.

Fejlforebyggelse er eksempelvis en af de store drivere bag AR-briller. Producenter som BMW, Boeing, GE og DHL er i pilot med AR-løsninger fra Microsoft og Google for at reducere hyppigheden af ​fejl. Boeing bruger for eksempel AR-briller drevet af Skylight til visuelt at guide teknikere gennem den komplekse proces med kabelføring i hundredvis af fly om året. De første meldinger går på massiv reduktion af fejl, og producenterne taler om 25 procent kortere tidsforbrug på at løse opgaver.

Sporer stress og træthed
Andre applikationer stræber efter at forhindre fejl ved at spore årsagerne til arbejdstageres stress og træthed. Readi fra Fatigue Science er en løsning, der analyserer menneskelige data for at forudsige søvnens indflydelse på menneskelig præstationsevne. Det er fx reaktionstid og kognitiv effektivitet. Readiband-teknologi overvåger medarbejdernes træthedstilstand og advarer om at gribe ind, hvis sandsynligheden for en fejl er høj.

Ud over brugen af ​​søvn-sensorer kan man beregne træthedsniveauer ved at måle kroppens bevægelse med bærbare sensorer. Disse sensorer sporer træthedsindikatorer. Det kan være, hvor ofte en persons hoved bevæger sig op og ned, og hvor længe personen går, og hvor lige gangen foregår. Fujitsus døsigheds-detektor er i brug hos ​lastbilchauffører, som bærer dem rundt om halsen.

Kropstemperatur og hjerterytme er også stressindikatorer, der kan overvåges ved hjælp af biosensorer. GuardHat repræsenterer en voksende kategori af intelligente hjelme, der kan måle den ”aktive fysiologi” hos mennesker i fysisk anstrengende arbejdsmiljøer. Formålet er at afbøde risikoen for fejl og at beskytte mennesker mod risikoen for eksponering for giftige gasser eller muligheden for at blive ramt af tunge genstande.

Øger medarbejderens muskelstyrke
Risikoen for overanstrengelse driver ​​et hurtigt voksende marked for ekso-skeletter – også kaldet ”bodysuits” eller ”Wearable Robot”. Ekso-skelettet består af metalrammer, der er udstyret med motoriserede "muskler" for at øge personens styrke langt ud over, hvad der er normalt for mennesker. Virksomheder som SuitX og Ekso Bionics forsyner rumfarts- og bilindustrien med løsninger, som ifølge SuitX kan reducere behovet for menneskelig muskelaktivering til en tredjedel.

Wearables kan også komme til at spille en nøglerolle inden for oplæring, uddannelse og træning. AR-softwareudbydere adresserer dette med ”fjernekspert-løsninger”, hvor ældre, mere erfarne personer flytter til kontrolrummet, hvorfra de kan guide nye uprøvede ressourcer i realtid.  I dette tilfælde bæres et par AR-briller i felten, hvilket gør det muligt for eksperten i kontrolrummet at se, hvad personen ser og rådgive helt specifikt.

Derudover eksperimenterer AR-softwareudbydere med muligheder for, at eksperten i kontrolrummet kan overlejre grafisk information i feltpersonens synsfelt for at sikre, at viden overføres så effektivt, veltimet og eksakt som muligt.

På en lang række områder er der stort potentiale i at arbejde intelligent med data i samspillet mellem virksomheder og personer. Når dataene bliver rigere, bliver processen med overvågning, vejledning og træning af arbejdsstyrkens effektivitet i stigende grad automatiseret.

Dataetiske overvejelser
Det rejser naturligvis en række nye ledelsesmæssige og dataetiske problemstillinger. Grænsen mellem det private og personlige på den ene side og det professionelle og virksomhedsmæssige på den anden side flytter i bogstaveligste forstand meget tæt ind på kroppen.

Nøglen til at realisere potentialet er under alle omstændigheder, at medarbejderne har viljen og lysten til at bruge teknologien. De nye værktøjer må nødvendigvis være designet med både menneskets og virksomhedens behov i tankerne.

Tre nøgleprincipper
Jeg ser tre nøgleprincipper, som skal i fokus ved design af professionelle løsninger inden for wearables:

1. Sundhed og sikkerhed først. Ideen om konstant at blive overvåget er for mange en ubehagelig følelse, og derfor skal løsningen også klart være i medarbejdernes egen interesse. Det kan være typisk være sundhed og sikkerhed, som giver en fælles interesse i at dele data og lære af dem.

2. Skarp designproces. Teknologien må ikke være en byrde. Den skal give fordele. Derfor er den gode brugeroplevelse nødvendig, når teknologien skal integreres i aktuelle arbejdsgange og gøre opgaver lettere. En skarp designproces er nøglen til at opnå win-win for både medarbejdere og virksomhed.

3. Tænk på medarbejdere som på kunder. Digitale brugeroplevelser i professionel sammenhæng må ikke være bøvlede, grimme og langsomme. Den nye løsning skal sælge sig selv og have en pull-effekt hos brugerne, for medarbejderne er godt digitalt vant i deres privatliv.  Enterprise-applikationer, der ser ud, føles og opfører sig som ens smartphone, vil have høj succesrate. Tilbyd det velkendte, fordi det giver fortrolighed.

Jo tættere på kroppen vores enterprise-løsninger bevæger sig, desto mere for vi brug for skarpe, sunde og gennemtænkte designprocesser. Ellers kan det være lige meget!