Muligvis det sjoveste warehouse i Singapore

Maersk har brugt milliarder på opkøb af logistikvirksomheder i de senere år. Et af de helt store var købet af Asiens førende logistikvirksomhed LF Logistics i december 2021 for ikke mindre end 27 milliarder kroner. Med i købet var blandt meget andet lagerfaciliteten World Gateway med et helt særligt indhold.

“Det er muligvis det sjoveste warehouse i Singapore,” fortæller direktør Thean Siak Sin med et smil, mens en palle med Dom Perignon champagne hentes af det fuldautomatiske ASRS-system. ASRS står for Automated Storage and Retrieval System.. Foto: Lars Emtekær..

20.10.2023

Lars Emtekær, SCM.dk

Da købet af LF Logistics blev offentliggjort kaldte Søren Skou, den daværende topchef i Maersk, det for en “vigtig og virkelig strategisk milepæl” på selskabets rejse mod at blive “den globale integrator af containerlogistik”.

Med opkøbet tilføjede Maersk 10.000 medarbejdere, 223 lagerfaciliteter i 14 lande i regionen på i alt 2,7 millioner kvadratmeter, skaffede sig ekspertise i forhold til at service det voksende marked i Asien og en ekspertise inden for omnichannel fulfilment  - evnen til at modtage, lagre, processere, plukke, pakke og sende varer til slutkunderne, uanset hvordan de er bestilt. 

En af kronjuvelerne i opkøbet er lagerfaciliteten World Gateway, der ligger cirka 20 minutters kørsel fra det centrale Singapore.

Konstant venteliste
Den ni-etager høje bygning rummer Singapores største automatiserede toldfrie lager og gør brug af de mest moderne metoder til produkthåndtering. Det omfatter blandt andet et automatiseret system til placering og hentning af de op til 130.000 paller, der er plads til på de godt 90.000 kvadratmeter og en avanceret logistikløsning til at håndtere e-handel.

Direktør Thean Siak Sin, der præsenterer og tager os med en på rundvisning, fortæller, at lagerfaciliteten konstant har en venteliste af kunder, der gerne vil benytte den gennemautomatiserede facilitet som en hub til deres distribution af varer til hele Asien.

“Mere end 90 procent af de varer, der går gennem World Gateway eksporteres videre til andre lande,” fortæller direktøren. 

Men World Gateway tager ikke ukritisk nye kunder ind.

Fokus på udvalgte varetyper
“Vi har haft succes, fordi vi koncentrerer os om udvalgte vertikaler af varetyper,” siger Thean Siak Sin. Og de må gerne være meget dyre. Toiletpapir og køkkenruller har ingen interesse, må man forstå.

Og vi får hurtigt syn for dén sag, da vi træder ud på en platform i et af to enorme rum, der går fra top til bund i lagerhuset. Paller med dyr fransk champagne, rødvin fra de fineste franske huse og whisky af den dyreste slags fylder det det airconditionerede rum med plads til 45.000 paller. 

“Det er muligvis det sjoveste warehouse i Singapore,” smiler direktøren mens en palle med Dom Perignon champagne hentes af det fuldautomatiske ASRS-system - det står for Automated Storage and Retrieval System.

De den dyre vin og spiritus fylder 20 procent af forretningen i World Gateway og håndteringen klares fuldt ud med it-systemer, hurtigt og effektivt - også i forhold til toldbehandlingen.

“Det er med til at gøre Singapore attraktiv trods vores høje prisniveau,” fastslår Thean Siak Sin.

Men alt kan ikke automatiseres. World Gateway løser også specialopgaver manuelt for sine kunder.

Dyre dråber pakkes i kasser
I et glasomkranset aflukke i en hal, hvor de dyre dråber pakkes i kasser til videre distribution, sidder en medarbejder koncentreret over sin computer. Han er ved at fremstille en landespecifik etiket til et af de helt dyre whisky-mærker.

Det er nu også et Maersk-produkt.

Det samme er den omfattende e-handels know-how, som boomede yderligere i forbindelse med pandemien - og som også håndteres i bygningen og nu udgør 40 pct. af omsætningen.

Et et skilt med Nike´s slogan “Just do It” i en anden hal pakket med sko fra verdens største brand på området betegner egentligt  meget godt, hvad virksomheder og kunder også får i Singapore: effektive og pligtopfyldende medarbejdere.

“Vi har ikke registreret en eneste forsvunden flaske,” svarer direktøren på et spørgsmål om svind.

Det kender de ikke noget til - ud over de få gange, en flaske er blevet smadret. 

Læs også: Maersk-chef: Vi har et godt stykke vej igen

Rundvisningen slutter ved 11-tiden i et særligt lokale, som næppe findes magen til i nogen anden lagerfacilitet i verden.

Det er en flot bar med oplyste reoler, hvor langt over 100 forskellige flasker fra de mange vesteuropæiske brands, der er kunder i World Gateway, står linet op. På bardisken står åbnede flasker og glas.

“En skam, det ikke var et eftermiddags-besøg. Så plejer vi at slutte af med en lille smagsprøve!”

Nu må vi nøjes med at konstatere, at Maersk også har fået Singapores måske mest velassorterede bar med i købet af LF Logistics…

Maersk råder efter købet over cirka 550 lagerfaciliteter verden over med et samlet areal på knap 10 millioner kvadratmeter og er et godt stykke på vejen i sin transformation fra et konglomerat til en integreret logistik- og transport virksomhed.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

21.09.2026Antalis A/S

Sponseret

Når kompleksitet slår volumen: Multiline-ordrer i praksis

18.09.2026SCM.dk

Kunstig intelligens er ikke svaret på alt på lageret

SCM.dk

Mellemøstkrig får supertanker ordrebog til at eksplodere

SCM.dk

Maersk bestiller 26 store containerskibe

15.09.2026SCM.dk

Tænk sammenhæng når I automatiserer på lageret

11.09.2026SCM.dk

Forbløffende mange virksomheder ved ikke, hvor deres data er

10.09.2026KNAPP A/S

Sponseret

Skechers og KNAPP styrker den europæiske logistik med et nyt distributionscenter

08.09.2026Swisslog

Sponseret

Nowaste Logistics becomes the world's first company to implement AutoCase™ from AutoStore™, delivered by Swisslog

07.09.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Effektiv mærkning sikrer sporbarhed hos AABO-IDEAL Group

07.09.2026Element Logic Danmark

Sponseret

Fra pladsmangel til tredoblet produktivitet, da BageBixen.dk satsede på lagerautomation

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.09.2026

Sted

On-Demand Webinar

Consafe Logistics
Webinar
Lås op for nøglen til smartere lagerautomatisering

Hvordan sikrer brancheledere, at deres automatiseringsprojekter giver ROI fra dag ét?

Dato

10.09.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

22.09.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ADR-IMDG uddannelse om pakning (emballager)

ADR-IMDG Uddannelsen om pakning sætter dig i stand til at emballere, pakke og mærke farligt gods til transport i henhold til ADR-konventionen, IMDG-koden og de nationale bekendtgørelser. Kurset medfører, at du overholder uddannelseskravet i ADR kapitel 1.3 og IMDG kapitel 1.3.

Dato

22.09.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR-IMDG uddannelse om læsning (trailer/container)

ADR-IMDG Uddannelsen om læsning sætter dig i stand til at læsse, stuve og fastsurre farligt gods i henhold til ADR-konventionen og IMDG-koden. Kurset medfører, at du overholder uddannelseskravet i ADR kapitel 1.3 og IMDG kapitel 1.3.

Dato

22.09.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR-IMDG uddannelse om pakning og læsning

ADR-IMDG Uddannelsen om pakning og læsning medfører, at du overholder uddannelseskravet i ADR kapitel 1.3 og IMDG kapitel 1.3, og kurset sætter dig i stand til at klargøre forsendelser af farligt gods og læsse CTU’ere til transport efter ADR-konventionen, IMDG-koden og de nationale bekendtgørelser.

Dato

22.09.2026

Sted

Fredericia