Når truckfører Bjarne møder robotten

Mød Bjarne. Han har kørt truck i 22 år, han kan samle en 2-krone op med gaflerne uden at ridse betongulvet, og han ved præcis, hvilken gulvplade der vipper, når man kører over den.  Men nu står der en selvkørende robot i hans bane, og Bjarne er ikke imponeret. Faktisk er han klar til skilsmisse, før bryllupsklokkerne overhovedet har ringet.

Dette er ikke bare en historie om lagerlogistik. Det er fortællingen om en af de største barrierer for moderne industri, nemlig Change Management. For hvordan får man medarbejdere til at se en blinkende metalkasse, som en værdifuld kollega frem for en trussel mod brød på bordet.

Frygten for det ”kolde” metal

Når ledelsen ruller robotter ind, ser Bjarne ikke ”øget effektivitet” eller ”skalérbarhed”. Han ser en konkurrent, der aldrig skal have ferie, aldrig har sygedage og som potentielt kan overtage hans job.

Modstanden bunder ofte i tre ting:

1. Tab af kontrol: ”Kan jeg stadig finde ud af mit arbejde?”
2. Frygt for overflødiggørelse: ”Bliver jeg fyret i morgen?”
3. Teknisk mistillid: ”Den maskine forstår ikke, hvordan virkeligheden ser ud på et travlt lager.”

Hvis vi ignorerer Bjarnes bekymringer, ender robotten som en dyr dørstopper, mens medarbejdertrivslen dykker. Men løsningen findes i ”det gode samarbejde”.

Giv robotten et navn (og en personlighed)

Det lyder måske banalt, men antropomorfisering, altså det at give døde ting menneskelige træk, virker. En robot uden navn er en ”it-enhed”. En robot, der hedder ”R2-D2” eller ”Hurtig-Hans”, er en makker.

Gør det korrekt. Afhold en konkurrence, hvor medarbejderne kan komme med forslag og stemme om navnet. Afhold gerne konkurrencen inden robotten sættes i arbejde. Derved kan medarbejderne fra dag ét omtale robotten ved navn.

Denne løsning virker, fordi det fjerner den ”farlige” mystik. Det er svært at være bange for en maskine, der har navneskilt og eventuelt er folieret med brandlogo og virksomhedens produkter.

Lad Bjarne være ”The Boss”

Den største fejl i change management er at præsentere robotten som en erstatning. I stedet skal den præsenteres som Bjarnes nye lærling.

En vinkel man kan vælge at tage er, at robotten skal tage sig af det ”beskidte, kedelige og farlige” arbejde. Involvér gerne Bjarne i implementeringen. Lad ham være med når robotten kortlægger ruterne. Når han føler, at han har kontrol over teknologien, skifter hans identitet fra ”truet truckfører” til ”teknologi-operatør”.

Gennemsigtighed frem for corporate-speak

Glem alt om fancy PowerPoints med grafer over ROI (Return on Investment). Bjarne vil vide, hvad det betyder for hans hverdag kl. 07.15.

Vær derfor ærlig om, hvorfor robotten kommer. Forklar, at robotten skal sikre virksomhedens overlevelse i et konkurrencepræget marked, hvilket i sidste ende sikrer Bjarnes job.

Dialog er ligeledes vejen frem. Hold ”Town-Hall”-møder, hvor skeptiske spørgsmål er velkomne. Ingen spørgsmål er for dumme, selv ikke ”Hvad hvis jeg kører ind i den?”.

Fejr de små sejre

Når robotten og Bjarne har arbejdet side om side i 1 måned, så fejr det.

Få robotten til at køre med kage og drikkevarer rundt til medarbejderne i produktionen. Fejr at I nu har fået en ny værdifuld medarbejder ind i jeres interne logistik, som kan tage de tunge og rutineprægede løft.

Flyt fokus fra, hvad vi mister, til hvad vi vinder. Herunder færre sygedage, mindre nedslidning og sjovere arbejdsopgaver.

Et spørgsmål om tillid

At få Bjarne og robotten til at arbejde sammen handler ikke om programmering, men om psykologi. Det handler om at anerkende den menneskelige værdi i en automatiseret verden.

Når Bjarne opdager, at robotten tager de kedelige transportopgaver, så han kan bruge sin ekspertise på de komplekse logistik-udfordringer, sker magien. Så er det ikke længere ”os mod dem”, men et professionelt partnerskab.

Det gode samarbejde kræver arbejde, kommunikation og en smule tålmodighed. Men når det spiller, er resultatet en virksomhed, der er rustet til fremtiden uden at tabe medarbejderne på gulvet.