Ny europæisk standard kan reducere metalforbrug

Stål er et af de mest anvendte materialer i energi-, bygge- og transportsektoren, da det både er stærkt og formbart. Men produktionen af stål udleder samtidig store mængder af CO2, og fremstillingen af stål står for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning.

Nu er der udkommet en ny standard, udviklet af Dansk Standard og Teknologisk Institut, der kan hjælpe industrien med at undgå at kassere stålkomponenter unødigt. I daglig tale hedder den DS/CEN/TS 18094, mens det fulde navn for standarden er: Ikke-destruktiv prøvning – Prøvningsmetode til bestemmelse af egenspændinger ved synkrotron røntgendiffraktion.

En standard er et fælles sæt retningslinjer og krav, som industrien kan benytte til at sikre kvalitet, sikkerhed, udvikling og effektivitet i deres produkter og processer.

”Standarder er en slags sprogkode, som sikrer at alle er enige om kravene, en struktur skal leve op til. Uden en standard for at måle restspændinger, har man været tvunget til at overdimensionere metalstrukturer eller skrotte brugte komponenter, som egentlig godt kunne fungere mange år endnu. Det gælder især inden for industrier som luftfart, vindmøller samt olie og gas, hvor levetid, driftssikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet”, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut og projektleder på det Europæiske EASI-STRESS projekt.

Når man producerer stål, er man nødt til at tage hensyn til restspændinger (også kaldet for tøjninger), som dannes under materialebehandling og brug. Restspændinger har stor indflydelse på stålets egenskaber som for eksempel modstand mod brud. Spændingerne kan skabe revner og desuden være kimen for korrosionsangreb. Begge dele kan i værste fald føre til knækkede komponenter og kortere levetid af strukturerne.

Metoden, som den nye standard bygger på, anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter, hvor røntgenstrålerne passerer igennem materialet og afslører usynlige problemer i materialet.

”I forskningsverdenen har man gennem flere årtier brugt smarte metoder til at aflæse rest-spændinger uden at skulle opskære komponenterne. Men disse metoder er ikke blevet systematisk valideret til industrielt brug. Da vi kiggede nærmere på problemstillingen, indså vi, at nye standarder kunne harmonisere metoderne på tværs af landegrænser og øge tilliden til teknikkerne”, siger Nikolaj Zangenberg,

Selvom Teknologisk Institut fandt metoden nyttig, var industrien mere skeptisk og ønskede mere dokumentation for at være sikre på, at metoden rent faktisk virkede. Derfor fremlagde Teknologisk Institut og Dansk Standard et forslag om at udvikle en europæisk standard baseret på metoden.

Forslaget blev godkendt på europæisk niveau, og Danmark har gennem de seneste år haft en central rolle i arbejdet, hvor både Teknologisk Institut og Siemens Gamesa fra dansk side har bidraget til at udforme den endelige standard. Med en standard for målemetoden kan virksomheder nu være sikre på, at resultatet lever op til deres kvalitetskrav, samtidig med den kan bruges til at optimere deres produktdesign. Det gør, at virksomheder både kan forbedre produktiviteten og bidrage til en mere bæredygtig industri.

”Formålet med dette projekt har været at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa, som industrien har tillid til, når de måler restspændinger. Det er nemlig helt afgørende, at virksomheder kan reducere deres ressourceforbrug uden at gå på kompromis med materialernes holdbarhed”, siger Maria Skou, direktør for international politik i Dansk Standard, og fortsætter:

”Og det er det, standarder kan – de validerer og bringer nye metoder og forskning på markedet, hvilket gør det lettere for virksomheder at udvikle, producere og sælge deres produkter. Med denne standard for restspændinger kan industrien både spare tid og materialer, samtidig med at de styrker bæredygtigheden”.

FAKTA: Hvad er en standard?
En standard sikrer et solidt fundament til at opnå compliance, sikkerhed, udvikling og effektivitet. De stiller krav til produkters ydeevne, beskriver fagudtryk og anviser metoder til for eksempel prøvning af holdbarhed. Standarder udvikles i en demokratisk proces og sikrer et fælles sprog på tværs af markeder. Når man anvender en standard, giver man underforstået et løfte om, at man vil sikre hinanden, samfundet og fremtiden.

Kilde: Teknologisk Institut

/ PiB