Ny software til Cognex/DVT visionkameraer
Cognex har udsendt den nye version 1,5 Intellect Software til DVT smartkameraserierne. Intellect er et avanceret softwaremiljø til opsætning af Cognexs DVT smartkameraer.
Med softwaren er det muligt at opsætte og konfigurere visionssystemer på kort tid. Den indeholder en ny kommunikationsprotokol og forbedringer i den grafiske brugerflade.
Kommunikationsprotokollen Profinet er en Ethernet baseret protokol, udviklet af Siemens. Profinet er let at anvende og sparer brugeren for integrationstid, fordi det anvender tags i stedet for programmering.
Softwaren indeholder desuden filmstrip kontrol, som kan anvendes til at fejlsøge inspektioner ved at vise billedikoner som en filmsekvens. Dermed kan man hurtigt se billederne af defekte produkter eller gemme billederne på netværket for senere analyse. Intellect 1,5 er nu fuldt kompatibel med det seneste Microsoft Windows operativsystem Vista 32bit. -JG