Om 10 eller 15 år har Danmark brugt alt sit CO2

Det kan være udfordrende at forholde sig til de mange tal og forudsigelser i klimadebatten. En vej til at gøre det helt konkret er at arbejde med et CO₂-budget, med udgangspunkt i hvilken andel de fremtidige globale CO₂-udledninger, man som land – eller virksomhed – har at gøre godt med. På den måde kan man få det, som kaldes et CO₂-budget.

Ifølge FN’s klimapanel er der globalt enten 500 og 400 milliarder ton CO₂ tilbage at udlede, afhængigt af om man går efter 50 eller 66 procents chance for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som er Paris-aftalens mål.

Baseret på data fra den seneste rapport fra klimapanelet (IPCC), har Greenpeace regnet sig frem til, hvad det helt konkret betyder for Danmark. Konklusionen er, at selv hvis vi lever op til de vedtagne klimamål, opbruger vi den danske del af udledningsbudgettet i enten 2031 – hvis ikke opnår flere reduktioner end dem, der allerede i dag er vedtaget politisk – eller 2036, hvis vi lever op til de etablerede klimamål. De er som bekendt at reducere CO₂-udledningerne med 50-54 procent i 2025 og 70 procent i 2030.

Det er problematisk, fordi målsætningen for, hvor længe CO₂-budgettet skal holde, hvilket svarer til at være klimaneutral, rækker helt til 2050.

”Det viser, at vi har allerhelvedes travlt,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace og manden bag beregningerne, til Information.

Samme avis har bedt klimaforsker Sebastian Mernild om at efterse Greenpeace’s beregninger, og professoren fra Syddansk Universitet konstaterede, at de så fornuftige ud.

Negative udledninger bliver essentielle
Det tætteste, Information har været på at få den danske regering til at forholde sig til beregningerne, er formanden for det af regeringen nedsatte uafhængige rådgivningsorgan Klimarådet, Professor Peter Møllgaard.

Han vil dog ikke kommentere direkte på beregningerne, men han konstaterer, at også i FN’s Klimapanels scenarier for den fremtidige udledning af CO₂ er der en klar tendens: overforbrug på den korte bane og et heraf afledt behov for negative udledninger.

Det begreb dækker over, at man i stedet for at udlede CO₂ fastholder den på Jorden, og ifølge Peter Møllgaard er det vigtigt at få lavet en strategi for negative udledninger, da man endnu ikke har de store erfaringer med netop dette.

To veje til at holde på CO₂’en
Der er overordnet set to måder at skabe negative udledninger: Enten kan det ske med biologiske processer som for eksempel plantning og drift af nye skove, eller gennem teknologiske løsninger som CO₂-fangst og lagring.

Den biologiske vej er baggrunden for aktiviteter hos en række danske virksomheder. For eksempel vil COOP i samarbejde med Hedeselskabet plante og åbne ti nye ”folkeskove” i løbet af 2020’erne. Det giver ny skov svarende til et areal på 1.400 fodboldbaner. Også møbel- og designvirksomheden Skagerak og Gubra, som laver kliniske test af ny medicin, anlægger eller kuraterer i disse år skov, som skal hjælpe med at holde på CO₂.

Den teknologiske vej kræver noget større investeringer og anlæg, men flere projekter er under udvikling, f.eks. deltager Aalborg Portland i et partnerskabsprojekt, som tester netop fangst og lagring af CO₂ med udgangspunkt i en hel værdikæde.