Prime Cargo lægger forretningssystemet i skyen

Der er meget snak om it i skyen, og mange virksomheder overvejer om, det kan være en god idé. Logistikvirksomheden Prime Cargo har taget skridtet og lagt deres forretningssystem i skyen, mens de fastholder WMS og økonomisystem hjemme i kælderen.

Prime Cargos nye cloud-baserede forretningssystem er født globalt, og det er en stor fordel for en så globaliseret forretning som Prime Cargos fragt- og transportvirksomhed. Foto: Prime Cargo.

17.03.2017

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Flertallet af danske virksomheder har i dag det meste af deres supply chain-IT i såkaldte on-premise løsninger og supplerer med nogle få cloud- eller skybaserede løsninger. Den teknologiske udvikling er i dag så langt, at der er få tekniske barrierer for at lægge it ud i skyen.

Men der er mange organisatoriske, kompetencemæssige og ”psykiske” barrierer for, at mere IT bliver lagt ud. Der er ellers store fordele at hente i skyen, og det gælder ifølge Christian Clausen, Business Development Director for Oracle i Norden, særligt for it, der understøtter supply chain processer.

”Jeg er ikke i tvivl om, at det meste eller al IT på den lange bane vil ligge i skyen. Der er helt enkelt så store fordele at hente, at det vil give sig selv. Men det er stadig på mange måder nyt, og der er en del barrierer, som skal tackles først. Der er mange typer fordele at hente for virksomhederne. Skyen betyder, at virksomheder flytter en del ressourcer fra egen organisation til skyen. Det indebærer at flytte omkostninger fra faste lønomkostninger til variable omkostninger. Men det er også noget, der reducerer kompleksitet og bidrager til at fokusere forretningen på kernekompetencen”, fortæller Charles Møller til mediet TransformationTools.dk. Han er professor i innovation af forretningsprocesser på Aalborg Universitet.

Charles Møller supplerer: ”Skyen åbner også op for helt nye muligheder for at få adgang til komplekse services og høj udviklingskraft. Virksomheder får adgang til specialiserede løsninger, der på avanceret vis kan understøtte særlige behov inden for CRM, ordrehåndtering, stamdatahåndtering, finansopgaver, lagerstyring, transportstyring etc. Det er services, der for alvor kan gøre en forskel for en virksomheds konkurrenceevne”.

”Vi er gået i skyen af to hovedgrunde. For det første viser vores businesscase, at vi vil spare omkostninger på den lange bane. For det andet vil cloud-løsningen bedre understøtte vores meget globale virke”, fortæller IT Manager Stephan Valkær. Foto: Prime Cargo..

Gør tanke til handling
Hos logistikvirksomheden Prime Cargo med hovedkvarter i Kolding og afdelinger i Polen, USA, Kina og agentnet i resten af verden nøjes de ikke med at tænke, snakke og overveje. Virksomheden har besluttet at skifte fra et on premise forretningssystem til det sky-baserede system CargoWise, der er skræddersyet til logistik- og speditionsvirksomheder.

”Vi er gået i skyen af to hovedgrunde. For det første viser vores businesscase, at vi vil spare omkostninger på den lange bane. For det andet vil cloud-løsningen bedre understøtte vores meget globale virke, ligesom vi får bedre muligheder for at skalere løsningen til vækst i volumen eller til nye services, som vi ønsker at lancere”, fortæller IT Manager Stephan Valkær.

Omkostningsbesparelserne kommer først og fremmest fra lavere udgifter til strøm, køling, hardware etc. og lavere lønudgifter til it-driftsmedarbejdere. ”Vi fyrer ikke nogen, fordi vi har pæn vækst i forretningen. Men vi kommer til at ansætte færre it-specialister i fremtiden end, vi ellers ville have gjort”, fortæller Stephan Valkær.

Store forretningsfordele
Prime Cargos nye cloud-baserede forretningssystem er født globalt, og det er en stor fordel for en så globaliseret forretning som Prime Cargos fragt- og transportvirksomhed.

”Hurtig og nem tilgang til vores system er meget vigtig for os. Det er også vigtigt for os, at den tilgang er lige hurtig og god for vores medarbejdere på tværs af kontinenter. Vores svartider skal være meget hurtige, så vi kan arbejde stort set i realtid. Det opnår vi med CargoWise. Vi går ganske vist først rigtigt i luften med det omkring 1. april, men vi har allerede testet dele af systemet så meget, at vi føler os overbevist om, at oppetiden og svartider matcher vores krav til hastighed og stabilitet”, fortæller Stephan Valkær.

En anden kilde til forretningsfordele for Prime Cargo er cloud-systemets best practice processer. Systemet er udviklet af og til speditører og fragtvirksomheder, og det indeholder derfor et væld af såkaldte best practices, der er processer, som har vist sig at være den bedste måde at udføre bestemte arbejdsopgaver på.

”Vi har valgt at implementere rigtig mange af systemets best practices og altså at fastholde standardsystemet. Det forventer vi vil gøre os mere effektive på den lange bane, og det vil for eksempel medføre, at op til 20 procent af vores processer med det nye system bliver automatiserede. Det var processer, som vi tidligere løste manuelt. Det siger sig selv, at det indebærer en masse sparet medarbejdertid, som vi kan bruge på mere værdiskabende opgaver. Best practices og standardsystemet vil også give os et fælles sprog på tværs af lokationer og afdelinger. Det er en stor fordel”, fortæller Stephan Valkær.

Han peger også på, at de får adgang til support døgnet rundt, som vil være lige tilgængelig for alle dele af virksomheden, og at det globale cloud-system er født med alle relevante valutaer, sprog, lovgivningsmæssige reguleringer etc.

Endelig peger Stephan Valkær på, at det nye system vil gøre Prime Cargo i stand til at levere højere transparens til kunderne, der får bedre mulighed for i detaljer at holde øje med status og fremdrift på fragtforsendelser.

Skyløsningen sparer penge i form af lavere udgifter til strøm, køling, hardware etc. og lavere lønudgifter til it-driftsmedarbejdere. Stephan Valkær understreger dog, at man ikke kommer til at fyre nogen, blot ansætte færre fremover. Foto: Prime Cargo.

Forandring af mennesker og vaner
Når man vælger standardsystem-vejen frem for en tilpasset løsning, betyder det også, at processerne skal tilpasses systemet og ikke omvendt. ”Det medfører, at vi skal forandre en del af vores processer, og det er klart den største udfordring med at gå i skyen. Vi har brugt mange ressourcer og meget tid på at kommunikere med alle berørte medarbejdere, skabe tryghed og understrege, at forandringen ikke medfører fyringer”, fortæller Stephan Valkær.

Prime Cargo har brugt lang tid på at kortlægge AS-IS processer, dernæst kortlægge TO-BE processer og endelig at undervise medarbejdere i de nye processer.

”Vi fik heldigvis startet vores proces i god tid, og det er også nødvendigt, fordi det tager lang tid for os mennesker at vænne os til nye rutiner. Det kræver meget dialog, mange gentagelser og meget bearbejdning”, fortæller han.

Et af de områder, hvor det nye system byder på automatiseringer, er generering af rapporter og viden. Det nye system skaber simpelthen løbende rapporter om for eksempel salgsoverblikket fra CRM-delen af systemet, hvor sælgerne kan se møder og salgsaktiviteter, ligesom andre medarbejdere også kan få et overblik over salgsaktiviteter i den næste periode er.

Integrerer til WMS, økonomi m.m.
Prime Cargos forretning har fire ben: fragt, fortoldning, B2B og e-handel. Det er primært det første ben, som CargoWise vil understøtte.

”Vi vil fortsat have en del integrationer mellem cloud-systemet og forskellige specialløsninger, der er on premise. Det er for eksempel integration til vores WMS og til vores økonomistyring. Vores lageraktiviteter er meget kritiske for vores forretning, og vi har behov for selv at have hænderne på server og system, så vi selv er herre over oppetiden. Vi kan ikke tåle at være uden adgang til WMS en halv dag, så går hele vores drift ned, og vi kan ikke servicere vores kunder”, fortæller Stephan Valkær.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

02.11.2026SCM.dk

Ahlsell elektrificerer al intern transport i Billund

02.11.2026Hans Schourup A/S

Sponseret

Maskinfabrikken fik mere plads, bedre overblik og færre fejl på lageret

SCM.dk

PwC samler 250 cyberspecialister i nordisk sikkerhedsinitiativ

SCM.dk

Cyberangreb mod kølesystemer truer forsyningskæder i Europa

26.10.2026TAWI Danmark AS

Sponseret

Eliminering af løft af fustager hos Dugges Bryggeri

22.10.2026WITRON Group

Sponseret

One of the most powerful automated logistics platforms in Europe

22.10.2026STILL Danmark A/S

Sponseret

Fra nybyggeri til færdigt logistikcenter – STILL har fulgt FTZ hele vejen

20.10.2026N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

20.10.2026SCM.dk

Logistikrobotter dominerer globalt marked for servicerobotter

20.10.2026Q-SYSTEM A/S

Sponseret

Lad automation reducere de manuelle transportopgaver i fryselagre

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
AQAP-2110/-2210 Internal Auditor

The AQAP-2110 standard is a superstructure to ISO 9001 - the general Quality System Management standard. AQAP-2110 is “NATO quality assurance requirements for design, development and production”, and the purpose of the standard is: “Requirements, which, if applied appropriately, provide confidence in the Supplier’s capability to deliver products that conform to Acquirer contract requirements.”

Dato

11.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ISO 55001 Intern Auditor

Formålet med ISO 55001 Intern Auditor kurset er at give dig forståelse for et procesorienteret ledelsessystem, auditprocessen og din rolle som intern auditor. Du bliver introduceret for værktøjer til auditering og bliver i stand til at planlægge, udføre og afrapportere interne audits af dit asset management ledelsessystem med henblik på at sikre optimalt udbytte for din virksomhed.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart