Produktionsvirksomheder taber kampen om den kapitalkrævende lagerbyrde
Den gennemsnitlige globale produktionsvirksomhed har i dag 30 dages lager mere end, den havde i 2007 før den store recession, vi kalder ’finanskrisen’. I takt med at inflationen belaster, og lagerbyrden stiger, stiger også COGS (cost of goods sold). Det er dyrt, og viser at produktionsvirksomheders investeringer i teknologi ikke har formået at løfte opgaven. Det skriver global supply chain ekspert.
I takt med at varians stiger, oplever organisationer spændinger i arbejdet med at balancere lagerets fordele og ulemper – eller værdiskabelse og omkostning. Arkivfoto fra 123rf.com..
Lageret er ikke til at komme udenom, alle virksomheder har brug for en eller anden form for lager. Lager er den væsentligste stødpude i forsyningskæden og er en faktor, der er helt essentiel for, at mange virksomheder kan leve op til deres værditilbud til markedet og derved deres eksistensberettigelse.
Men det er også den væsentligste kilde til spild i en forsyningskæde og i en forretning.
Ingen tager ansvar
I takt med at varians stiger, oplever organisationer spændinger i arbejdet med at balancere lagerets fordele og ulemper – eller værdiskabelse og omkostning. Den stigende inflation er benzin til dette bål og øger spændingen omkring balanceringsarbejdet. Og der er ikke mange virksomheder, der på globalt plan formår at følge med lagerudfordringen. Det skriver den anerkendte supply chain ekspert Lora Cecere fra Supply Chain Insights i det international erhvervsmedie Forbes.
Ansvaret for lagerniveauer er ifølge Lora Cecere typisk fordelt på alle. Det vil i praksis betyde på ’ingen’, fordi ansvaret falder mellem stolene, og at ingen reelt tager ansvar. Måltal eller KPI’er er dysfunktionelle, hvilket betyder, at målingerne ikke peger i én ønsket retning men i alle mulige forskellige retninger. Resultatet er, at al fokus er rettet mod at optimere produktionen; mens lagerniveauerne stiger uden, at nogen er opmærksom på det.
I det sidste årti, hvor inflationen har været lav, har virksomhederne håndteret den øgede lagerbyrde ved at forlænge betalingsfrister overfor leverandører og på den måde forbedret cash-to-cash cyklussen. Det betød, at COGS ikke blev væsentlig påvirket. Men det har den galopperende inflation ændret på.
Fra 2004 til 2022 steg globale produktionsvirksomheders gennemsnitlige lager med 30 dage - viser data fra analysehuset Supply Chain Insights. Den udvikling er sket på trods af vækst i investeringer i ERP-løsninger, som ifølge Supply Chain Insights er foregået i 93 procent af verdens produktionsvirksomheder med en omsætning på mindst 500 millioner US dollars.
Tre årsager til lagerbyrden
Lora Cecere fremhæver i Forbes tre årsager til denne uheldige udvikling:
1. Vækst i produktkompleksitet: Stigende kompleksitet i produkter betyder, at produkters gennemløbstid i produktionsprocessen simpelthen er længere.
2. Længere forsyningsveje: Globale indkøbsmønstre og global outsourcing af produktion, indkøb samt distribution forlænger produkters samlede gennemløbstid. Der er simpelthen bunker af lager på lastbiler, på containerskibe, i havne og hos 3PL’er. De sidste mange måneders forsyningskaos og flaskehalse i globale logistikkanaler har blot forstærket tendensen.
Læs også: Overfyldte lagre belaster danske virksomheders bundlinje
3. Vækst i efterspørgselsvarians: I takt med at produktkompleksitet stiger falder prognose-sikkerheden – og dermed stiger behovet for sikkerhedslager. En virksomhed med en produktportefølje med en lang hale (lav-volumens varer med store udsving i efterspørgsel) har brug for betydelig mere sikkerhedslager, fordi den lange hale af lav-volumensvarer er vanskelige at forecaste.
Sådan håndterer du lagerbyrden
Lora Cecere fremhæver seks anbefalinger til at tackle den øgede lagerbyrde. Hun anbefaler, at:
1. Uddanne organisationen i elementær forståelse af lagerstyring.
2. Stoppe med at lagerstyre på basis af regneark som Excel. Regnearks-baserede analyser af lageromkostninger glipper faktorer som skatteoptimering, outsourcing og sourcing-strategier.
3. Gøre brug af scenario-planlægning for at optimere netværksdesign og hvad-nu-hvis-analyser af forstyrrelser.
4. Analysere den aktuelle ’lager-sundhedstilstand’ – de sidste mange måneders alvorlige forstyrrelser af de globale forsyningsveje betyder, at alverdens lagre bugner af ukorrekte lagerniveauer. Høje lagerniveauer medfører lave kundeservice, fordi fyldte lagre kræver flere lagermedarbejdere og mere sofistikerede metoder til lagerstyring – og det giver lavere effektivitet for pluk og styring.
Læs også: Forsyningskaos skaber behov for mere lagerplads
5. Fjern de varer der er meget langsomt omsættelige eller forældede.
6. Lær af ovenstående og særligt grundårsagerne til punkt 5: Hvorfor er der høje niveauer af langsomt omsættelige eller forældede varer, og hvordan kan vi forebygge for høje lagerniveauer af disse kategorier fremadrettet?
Lora Ceceres hovedpointe er: Lagervarer skal håndteres som aktiver og undgå spild.
