RFID er kommet ud af startblokken

Silkeborg Bibliotek har anvendt RFID på vareniveau, altså bøger, CD’er og DVD’er, siden 1999, Post Danmark har anvendt RFID i kvalitetsmålingen af brevleveringer i 17 år, og Berendsen Textil har i mange år mærket tekstiler med RFID-tags for at kunne automatisere styringen. Så RFID er på den måde ikke nogen ny revolutionerende teknologi. Men det er den så alligevel, idet RFID først for nylig er begyndt at vinde bred udbredelse. Der har i mange år været meget snak om teknologien, fordi RFID i modsætning til stregkoder i princippet er en lille computer, der bliver koblet på en fysisk genstand, som på den måde bliver intelligent eller ”smart”. RFID indeholder første skridt mod at smelte den digitale verden sammen med den fysiske verden.

”RFID har i princippet været grydeklar i mange år, og nogle få pionervirksomheder har haft stor gavn af teknologien. Men det har knebet med den brede anvendelse, og det ser der nu ud til at blive ændret på. I de sidste år er der sket rigtig mange implementeringer af RFID i mange forskellige sammenhænge og brancher, og det er ikke længere små famlende pilotprojekter, men fuldskala-udrulninger. Og det er på alle måder et spændende værktøj for supply chain-området”, fortæller Henrik Granau, der har arbejdet med generel IT i mange år og har stiftet nonprofit foreningen RFID i Danmark.

Gennemsigtighed i vareflow
Den helt store overordnede fordel ved RFID i forsyningskæden er ifølge Henrik Granau gennemsigtighed i vareflowet. RFID kan give mange informationer om varernes flow, og teknologien kan gøre det på en automatiseret måde. Løbende og automatiseret information om vareflow giver et grundlag for både at reducere omkostninger, forbedre kvalitet og arbejde med løbende forbedringer.

”En virksomhed sender insulin i containere tværs over Atlanten. En RFID-tag kan holde øje med temperaturen og give en melding, hvis temperaturen bevæger sig uden for det tilladte felt, og insulinen derfor har taget skade. Det gør producenten i stand til at foretage en korrigerende handling såsom at forberede kunden i god tid om, at der er et problem, og at leveringen bliver forsinket, eller måske fremskaffe en alternativ men dyrere levering fra et lager eller andet. Pointen er tid, producenten får tidlig information og har bedre tid til at være proaktiv og reducere skadevirkningen for både kunden og sig selv”, fortæller Henrik Granau og kaster sig ud i et nyt eksempel:
”Vi hører fra en række danske virksomheder at, da de tog RFID i anvendelse på diverse genbrugsemballage (containere, bure, kasser mv.), medførte det med det samme, at kapaciteten blev meget større. Svind blev reduceret markant, og enhederne var pludselig langt mere i arbejde og lå mindre ”stille”. Årsagen var helt enkelt den digitale overvågning, som RFID skaber, og den omstændighed, at alle parter var klar over det digitale overblik. Endvidere har eksempelvis Berendsen Textils anvendelse af RFID haft en slags business intelligence-effekt, idet virksomheden pludselig fik en masse ny viden om varernes adfærd, og det gav nye idéer til både forbedringer, nye anvendelser og nye forretningsområder”.

Standardernes ulidelige lethed
Den store barriere for at anvende RFID i hele forsyningskæder på tværs af flere led og virksomheder har været mangel på enighed om standarder. Hvis RFID skal fungere som automatisk datafangst, er det en forudsætning, at RFID-tag’sene kommunikerer ensartet, og det forudsætter enighed om en fælles standard.

”Der er tegn på, at det problem er ved at blive løst i nogle brancher på den måde, at nogle store aktører går foran og dikterer en standard, der sætter normen. Den udvikling ser vi for eksempel i den amerikanske detailsektor med Walmart, den militære verden med den amerikanske hær og det vil være oplagt inden for sygehussektoren og byggebranchen i Danmark”, fortæller Henrik Granau.

Henrik Granau er selv med i det europæiske RFID-netværk RACE, der assisterer EU Kommissionen med europæiske RFID-standarder og med udbredelse af kendskab til RFID generelt. I Danmark er den udvikling midlertidigt gået i dvale, fordi IT & Telestyrelsen, der havde ansvaret for opfølgningen på EU’s henstillinger vedrørende RFID, under den nye regering er blevet opløst og spredt ud på en række andre statslige styrelser.

Fire faldgruber
Henrik Granau fremhæver fire faldgruber, som han har erfaring for kan skabe problemer, når virksomheder implementerer RFID eller anden automatisk datafangst.
1. RFID er ikke bare en afløser for stregkoder: Hvis man tager det udgangspunkt, at RFID blot er en smartere udgave af stregkoden, inviterer man til problemer. Der skal en anden tænkning og andre strategier i værk, når det handler om RFID.
2. RFID kræver dedikeret teknisk ekspertise: Der er tale om trådløs radiobølgebaseret kommunikation, og det kræver specialiseret faglig viden om radiobølger.
3. Leverandørerne er ikke altid dygtige nok: Vi må fra branchens side også erkende, at nogle leverandører har vist sig ikke at være dygtige nok til at levere den rette rådgivning og støtte samt de rette løsninger.
4. Det vil ikke være økonomisk rentabelt at mærke alle typer varer med RFID: Der vil altid være varer, der er så billige, at det ikke kan bære omkostningen til en RFID-mærkning.

Når ting begynder at tale sammen
Der foregår en rivende udvikling inden for automatisk datafangst og digital mærkning af fysiske varer. Begreber og udtryk som RFID 2.0, Product Life Cycle Management, Near-Field Communication og Internet of things dækker over nye spændende udviklinger, der åbner op for helt nye muligheder. Near-Field Communication eller NFC hænger sammen med den eksplosive udvikling og udbredelse af smarttelefoner, verden er vidne til i øjeblikket. Med en RFID-læser installeret i smarttelefoner kan man nemt kommunikere med fysiske varer eller den nærmeste omverden. Det er først og fremmest interessant som betalingsmetode, hvor man kan betale for varer eller ydelser med smarttelefonen. Men der er også et væld af andre anvendelsesmuligheder. Henrik Granau fremhæver med en vis humoristisk tone i stemmen en interessant udvikling blandt den voksende underskov af helt unge udviklere af mobile applikationer, som i højt tempo sprøjter applikationer ud, der anvender RFID uden at vide det, til at få smarttelefonen til at kommunikere automatisk med omverden. Disse udviklere kender intet til RFID og har slet ingen idé om, at der foregår et standardiseringsarbejde for at afstemme den måde RFID bliver anvendt på. De udvikler bare på livet løs med, hvad der nu er af værktøjer og standarder ved hånden.