Robotindustri mødes om AI, den grønne omstilling og fremtidens arbejdsmarked

Flere højaktuelle emner står øverst på dagsordenen, når den europæiske robotindustri samles i Odense midt i marts. Roboteventet R-24 løber af stablen på Odense Congress Center i en by, der har udviklet sig til en af verdens førende robotbyer.

R-24 finder sted den 13.-15. marts, og det er tredje gang, at Odense Congress Center lægger rammer til det, der er blevet et af de største robotevents på europæisk grund. Foto: Odense Sport & Event

22.02.2024

SCM.dk

Når R-24, Nordens største robotevent, åbner dørene i Odense den 13.-15. marts, vil besøgende blive mødt af et konferenceprogram, der har fokus på nogle af tidens allerstørste trends. Med keynotes inden for blandt andet AI, den grønne omstilling, cybersecurity og fremtidens arbejdsmarked, står et stærkt lineup af keynote-speakers og oplægsholdere fra hele verden klar til at udforske og forme fremtiden inden for robotteknologi.

Det er store spørgsmål, som det omfattende konferenceprogram forsøger at besvare i løbet af messens tre dage. Kombinationen af den grønne omstilling, mangel på kvalificeret arbejdskraft og fremadstormende teknologier som AI og avanceret robotteknologi er i disse år i gang med at transformere det globale arbejdsmarked.

Men hvor er arbejdsmarkedet, og ikke mindst fremstillingsindustrien, på vej hen? Og hvordan kan netop AI, robotter og andre avancerede automationsteknologier afhjælpe den globale mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig bidrage til den grønne omstilling?

”Alle er enige om, at såvel vores arbejdsmarked som vores dagligdag er under forvandling. Det sker som følge af dels klimakrisen og dels nogle fuldstændig banebrydende teknologier. Men det er de færreste, der ved, hvor vi ender henne. På R-24 vil vi forsøge at give nogle svar ved at samle de skarpeste hjerner fra både industrien og forskningsverdenen”, siger Michael Helm, projektleder på R-24.

Overskrifterne på R-24’s konferenceprogram er emner som AI, fremtidens arbejdsmarked, den grønne omstilling, cybersecurity og nye softwareplatforme.

En af konferenceprogrammets bekræftede keynote speakers er Ryan Gariepy, som er grundlægger af de canadiske virksomheder Clearpath Robotics og OTTO Motors. Derudover er Ryan Gariepy kendt som værende en af de første forskere til offentligt at italesætte farerne ved såkaldte dræberrobotter, altså AI-baserede våbensystemer.
Han vil på sit oplæg blandt andet komme ind på, hvordan AI skubber til grænserne for, hvad robotter, droner og andre avancerede automationsteknologier er i stand til, og hvilke konsekvenser det får for såvel organisationer som mennesker.

Andre bekræftede keynote-speakers omfatter Jennifer M. Apicella fra Pittsburgh Robotics Network, fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Anders Billesø Beck fra Odense Robotics, Thomas Houden fra OnRobot, Jan Ciechanowicz fra Mobile Industrial Robots, Kent Norman fra Dubex samt Peter Christensen fra den danske pumpeproducent Grundfos, der vil fortælle om koncernens arbejde med fremtidig bæredygtig produktion via robotter.

Derudover kan de besøgende se frem til en række inspirerende cases fra virksomheder, der er lykkedes med at implementere nye teknologier og vækste deres forretning. Der vil således være en række oplæg målrettet slutbrugere inden for både produktion, landbrug og gartneri, byggeri og sundhed.

”Det er vigtigt for os, at vi, som et stort europæisk robotevent, viser en vej frem og præsenterer konstruktive bud på løsninger og cases, der kan inspirere andre. Fremkomsten af AI, robotter og droner giver selvfølgelig nogle dilemmaer og problemstillinger, men disse teknologier rummer også et enormt potentiale, hvis de bliver brugt rigtigt”, siger Michael Helm.

R-24 finder sted den 13.-15. marts, og det er tredje gang, at Odense Congress Center lægger rammer til det, der er blevet et af de største robotevents på europæisk grund. Således samlede forgængeren, R-22, mere end 5.000 besøgende fra hele verden.

Læs også: Inspirationsdag skal hjælpe med overblik over robotteknologi

Eventet finder sted i Odense, der har udviklet sig til at blive en af verdens førende robothubs med et økosystem bestående af mere end 160 virksomheder og organisationer inden for robotteknologi og droner - herunder robotpionerer som Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MIR).

Totalt beskæftiger robotindustrien i Odense ca. 3.600 mennesker.

/ PiB

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

05.11.2026Columbus

Sponseret

AI i Life Science: Fra pilotprojekt til forretningsværdi

04.11.2026SCM.dk

Mangelfulde temperaturdata udfordrer kontrol af grisetransporter

SCM.dk

Efter hackerangreb: Danfoss opfordrer til bedre sikkerhed

SCM.dk

Kina udsætter havneafgift for amerikanske skibe

26.10.2026SCM.dk

Danmark indgår nordisk samarbejde om digitale transportoplysninger

26.10.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hvor digitalt moden er jeres produktion og forsyningskæde?

26.10.2026SCM.dk

Körber investerer i leverandøruafhængig flådestyring til intralogistik

22.10.2026SCM.dk

Fragtfakturaer kan forbedre styringen af globale transportomkostninger

21.10.2026Columbus

Sponseret

Fra viden til handling: AI-agenter flytter ind i virksomhedernes kerneprocesser

21.10.2026SCM.dk

Virksomheder tester AI og lagerautomatisering i Skive

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
FSMA/PCQI - Officielt certifikat-kursus (version 2.0)

Bliv kvalificeret som Preventive Controls Qualified Individual (PCQI) – en FDA-forudsætning for eksport til det amerikanske fødevaremarked.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Auditorkursus i kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at få et grundigt kendskab til de værktøjer og auditprincipper, der skal anvendes af auditorerne, for at virksomheden får det optimale udbytte af virksomhedens kvalitetsledelsessystem efter DS/EN ISO 9001:2015 og den interne audit.

Dato

11.11.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
ISO 55001 Intern Auditor

Formålet med ISO 55001 Intern Auditor kurset er at give dig forståelse for et procesorienteret ledelsessystem, auditprocessen og din rolle som intern auditor. Du bliver introduceret for værktøjer til auditering og bliver i stand til at planlægge, udføre og afrapportere interne audits af dit asset management ledelsessystem med henblik på at sikre optimalt udbytte for din virksomhed.

Dato

11.11.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
AQAP-2110/-2210 Internal Auditor

The AQAP-2110 standard is a superstructure to ISO 9001 - the general Quality System Management standard. AQAP-2110 is “NATO quality assurance requirements for design, development and production”, and the purpose of the standard is: “Requirements, which, if applied appropriately, provide confidence in the Supplier’s capability to deliver products that conform to Acquirer contract requirements.”

Dato

11.11.2026

Sted

Vejle

Columbus
Workshop
Agent in a Day: Byg AI-agenter, der skaber reel forretningsværdi

Columbus afholder seks Agent in a Day-workshops i Aarhus og København. Her får du hands-on erfaring og prøver selv at bygge en AI-agent med støtte fra Columbus' instruktører og industrieksperter.

Dato

11.11.2026

Tid

09:00

Sted

Columbus i Aarhus og København