ROEQ booster både muligheder og lasteevne for mobile robotter

Flere muligheder for anvendelser og en markant forøgelse af lasteevnen af MiR’s autonome, mobile robotter. Det gør ROEQ nu muligt med en ny cartløsning og et nyt løftemodul. Det præsenterede virksomheden på industrimessen hi Tech & Industry Scandinavia d. 5.-7. oktober.

Den udbredte mangel på arbejdskraft kombineret med stor vækst inden for e-handel lægger pres på lager, logistik og produktionsfaciliteter. Teknologivirksomheden ROEQ adresserer nu disse behov med to nye topmoduler til de mobile robotter fra MiR. Foto: ROEQ.

18.10.2021

SCM.dk

Den udbredte mangel på arbejdskraft kombineret med stor vækst inden for e-handel lægger pres på lager, logistik og produktionsfaciliteter. Det har skabt en øget interesse for at automatisere sig ud af udfordringerne. Ambitionen er at kunne øge både kapacitet og produktivitet uden at øge stab eller omkostninger.

Teknologivirksomheden ROEQ adresserer nu disse behov med to nye topmoduler til de mobile robotter fra MiR. Modulerne TMS-C1500 og TML200 giver helt nye muligheder, når de installeres med MiRs robotter, designet til automatiseret, indendørs transport. Dermed har slutbrugerne nu flere og nye muligheder for at transportere gods mere effektivt med MiRs nyeste robotter.

TMS-C1500 giver et kraftigt boost til lasteevnen

Topmodulet TMS-C1500 fra ROEQ er udviklet til MiRs største robotter, MiR1000 og MiR1350. Topmodulet gør robotterne i stand til at afhente og aflevere den nye, store vogn, S-Cart1500W – ligeledes fra ROEQ. Dermed øges lasteevnen for en MiR1000 fra 1000 kg til 1500 kg, og der åbnes nye muligheder for transport af gods, som hidtil ikke har været muligt med MiRs robotter.

Kombineres topmodulet TMS-C1500 med MiR500 eller MiR600 robotten, opnås en lasteevne på 800 kg. Dermed kan MiR500-robotten fx transportere gods, som tidligere krævede en MiR1000, hvorved der opnås en investeringsmæssig besparelse samtidigt med øget lasteevne.

”Med den nye løsning kan slutkunder automatisere transport af større og tungere gods end hidtil – i visse tilfælde endda med en mindre investering, idet man kan nøjes med en mindre og dermed billigere robot, så den samlede løsning bliver billigere”, siger Michael Ejstrup Hansen, CEO i ROEQ.

Læs også: Flyvende start på 2021: MiR øgede omsætningen med 55 procent

ROEQ tilbyder ”Rails”, så paller kan transporteres sikkert på S-Cart1500W, og vognens størrelse tillader transport af US paller, som måler 1x1,2 m. Med kundetilpassede holdere/fiksturer ovenpå S-Cart1500W, sætter kun fantasien grænser for, hvilket stort og tungt gods, der automatisk vil kunne transporteres.

Den nye løsning kan opsamle og aflevere vognen, S-Cart1500W, ”in free space”, hvilket vil sige, at robotten kan samle vognen op, når blot den er placeret indenfor et afmærket område på gulvet i fx en produktionshal. Vognen er desuden velegnet til manuel transport, så medarbejdere selv kan flytte vogne rundt i produktionen.

”En enkelt robot vil nu kunne transportere forskelligartet gods rundt over små og store afstande i en virksomhed, og robotter såvel som medarbejdere vil kunne håndtere vognene – helt som det er kendt fra vores vognsystemer til de mindre robotter”, tilføjer Michael Ejstrup Hansen.

TML200 åbner op for nye anvendelser af MiRs 250-robot

Det andet nye topmodul, TML200, fra ROEQ åbner ligeledes for helt nye muligheder med den mere kompakte robot MiR250.

Med TML200 kan MiR250 køre ind under det nye Pallet Rack, PR250, fra ROEQ og afhente/aflevere kasser og fladbundet gods. Monteres de nye ”gafler”, TML200 Forks – også fra ROEQ - kan halve europaller og andre godstyper også flyttes af MiR250 robotten. Endeligt kan TML200 også flytte en anden ny vogn fra ROEQ, S-Cart300L, som også kan transporteres manuelt af personalet.

”Applikationsmulighederne med TML200 er mange”, siger Michael Ejstrup Hansen, som forventer stor efterspørgsel på produktserien.

”Udover transport af vogne, mindre paller og kasser, kan man automatisere transport af emner i flere lag, som vi har anskueliggjort i vores ”application workflow” animation. Mulighederne er nærmest uendelige”, fortsætter han.

Læs også: Med 24 nye ansatte skal MiR imødekomme logistikefterspørgsel

Prikken over i’et er en ”cargo sensor”, som forhindrer, at der afhentes gods, hvis der allerede findes gods på TML200 top modulet.

”Dermed fjernes risikoen for, at gods havner på gulvet som følge af menneskelige eller systemfejl”, siger Michael Ejstrup Hansen.

I det hele taget er sikkerhed og fejlfri funktion i forbindelse med automatisering en afgørende faktor, når ROEQ udvikler udstyr til selvkørende robotter.

”Hvad der måske synes som enkle produkter set udefra dækker i virkeligheden over grundigt gennemtænkte og afprøvede systemer, som tilsammen udgør stærke og professionelle løsninger, som efterspørges af ikke mindst de store virksomheder”, konstaterer ROEQ’s CEO.

Software fra ROEQ

Pointen med sikre og gennemførte løsninger er også temaet i ROEQ Assist – et softwareprogram, som assisterer ved opsætning og programmering, når topmoduler fra ROEQ skal installeres på MiR-robotterne. 

ROEQ Assist-softwaren er videreudviklet til også at omfatteTMS-C1500 og TML200, så bedre og hurtigere opsætning, mere stabil funktion og større oppetid også opnås for disse nye løsninger. Således korrigeres robottens ”footprint” automatisk, så robotten kan planlægge ruter med tilstrækkelig plads, når vogne fra ROEQ transporteres.

Desuden leverer ROEQ opdateret sikkerhedssoftware, så robottens samlede sikkerhed, inkluderende robot og topmodul, lever op til industrielle standarder.

- KCP

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

05.11.2026Columbus

Sponseret

AI i Life Science: Fra pilotprojekt til forretningsværdi

04.11.2026SCM.dk

Mangelfulde temperaturdata udfordrer kontrol af grisetransporter

SCM.dk

Milliard-forbedring var ikke nok: Maersk-aktien dykker

SCM.dk

LEMAN henter ny topchef med erfaring fra DSV

26.10.2026SCM.dk

Danmark indgår nordisk samarbejde om digitale transportoplysninger

26.10.20269altitudes Danmark A/S

Sponseret

Hvor digitalt moden er jeres produktion og forsyningskæde?

26.10.2026SCM.dk

Körber investerer i leverandøruafhængig flådestyring til intralogistik

22.10.2026SCM.dk

Fragtfakturaer kan forbedre styringen af globale transportomkostninger

21.10.2026Columbus

Sponseret

Fra viden til handling: AI-agenter flytter ind i virksomhedernes kerneprocesser

21.10.2026SCM.dk

Virksomheder tester AI og lagerautomatisering i Skive

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ADR sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR-konventionen, og hvordan du anvender den som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR/RID sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR- og RID-konventionen, og hvordan du anvender dem som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København