Royal Greenland vælger Hans Schourup som leverandør til stort moderniseringsprojekt i Grønland

Royal Greenland har sat gang i modernisering af tre varelagre i Grønland, og Hans Schourup skal projektere, levere og montere projektet

Royal Greenland har valgt den danske leverandør Hans Schourup til at projektere, levere og montere mobile pallereoler.

Royal Greenland har indgået samarbejde med Hans Schourup om udskiftning, opbygning og montering af tre komplette anlæg med mobile pallereoler i henholdsvis Ilulissat og Qasigiannguit i Diskobugten på den grønlandske midt-vestkyst og Sisimiut, som ligger lidt syd for Diskobugten.

Royal Greenland har sat gang i modernisering af de tre varelagre, som er designet til at understøtte produktionen, der foregår på hver af de tre tilhørende fabrikker. Hver fabrik er specialiseret til at bearbejde konkrete fiskeprodukter, og det giver forskellige behov for opbevaring af både råvarer og færdigvarer.

Salgsdirektør i Hans Schourup, Christian Haldager udtaler om projektet:

"Vi står her foran et projekt, som er blevet til på Royal Greenlands helt egne præmisser. Vores dialog startede tilbage i 2014 og undervejs har vi haft flere møder på de enkelte lagre, hvor detaljerne er kommet på plads. Moderniseringen af de tre lagre vil give Royal Greenland effektiviseringsgevinster mange år frem. Teknologisk er der sket en del med pallereoler på mobile vogne siden de eksisterende anlæg blev bygget: I dag er sikkerheden f. eks. styret af sensorer, så medarbejderne kan styre betjeningen fra trucken. Det sparer tid i forhold til for år tilbage, da det første fryselager blev bygget. Her var det manuelle påkørselssensorer, der udløste sikkerhedsstop." Christian Haldager, salgsdirektør i Hans Schourup

Anlæggene skal stå færdige i september 2019.

>> Her får du mere inspiration til lagerindretning med mobile pallereoler >>

Mere fra...

23.09.2024Hans Schourup A/S

Sponseret

Den nyeste teknologi inden for logistik er 4D shuttle anlæg.

29.08.2024Hans Schourup A/S

Sponseret

Brandhæmmende gulve til mezzaniner

01.05.2024Hans Schourup A/S

Sponseret

Nyt katalog og nye sikkerhedsprodukter fra MPM

29.11.2023Hans Schourup A/S

Sponseret

Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

10.11.2023Hans Schourup A/S

Sponseret

Modula lagerautomat til varer med lav omsætningshastighed

26.10.2023Hans Schourup A/S

Sponseret

Innovativt Automationsprojekt til Sygehuset i Køge