Sådan løser automatisering tre centrale udfordringer i moderne logistik
Vækst i moderne logistik handler ikke kun om at håndtere flere ordrer. Den handler om at kunne gøre det stabilt, forudsigeligt og omkostningseffektivt – også når kompleksiteten stiger. Derfor er pakke- og end-of-line-processerne blevet et afgørende omdrejningspunkt. Det er her, kapacitet, kvalitet og fragtøkonomi mødes. Og det er ofte her, begrænsningerne i manuelle setup først bliver synlige.
CMC's patenterede VaryTote til right-sized emballage. Foto: Antalis A/S
Udviklingen er ikke tilfældig. Den drives af helt konkrete forhold i hverdagen. Ifølge McKinsey & Company kan op mod 27 % af de nuværende arbejdstimer i Europa automatiseres frem mod 2030 – især inden for gentagne og fysisk belastende funktioner som pakning og intern logistik. Samtidig viser tal fra Eurostat, at både arbejdskraftmangel og stigende transportomkostninger lægger et vedvarende pres på logistikøkonomien i store dele af EU.
For beslutningstagere i lager og produktion rejser det derfor et centralt spørgsmål:
Hvordan indrettes pakke- og end-of-line-processer, så de både reducerer omkostninger, øger robustheden og understøtter vækst?
Nedenfor er tre af de mest gennemgående udfordringer – og hvordan automatisering løser dem.
1. Når arbejdskraft sætter loft over kapaciteten
I mange virksomheder er pakkeprocessen fortsat stærkt afhængig af manuel arbejdskraft. Det skaber en direkte kobling mellem bemanding og kapacitet – og dermed en sårbarhed, når volumen stiger, eller adgangen til arbejdskraft bliver begrænset.
Logistik og lager er blandt de brancher i Europa, der oplever størst rekrutteringsudfordringer. Samtidig er sygefravær og ergonomiske belastninger relativt høje i pakke- og plukkejobs. I praksis betyder det, at kapaciteten ofte bestemmes af bemanding – ikke af efterspørgsel.
Automatiserede pakkelinjer bryder denne kobling. Gentagne opgaver som kassesamling, pakning og lukning flyttes fra mennesker til maskiner. Resultatet er en mere stabil drift, mindre følsom over for fravær og sæsonudsving – og en kapacitet, der kan skaleres uden proportionalt flere medarbejdere.
CMC PaperPro der pakker i papirsposer. Foto: Antalis A/S
2. Når kompleksitet – ikke volumen – driver fejl
En af de mest undervurderede udfordringer i moderne logistik er kompleksiteten i ordresammensætningen.
Multilinjeordrer med mange SKU’er, forskellige størrelser og varierende emballagekrav gør pakkeprocessen markant mere kompleks. Antallet af valg stiger – og dermed også risikoen for fejl. Det gælder selv i setup, hvor selve plukprocessen fungerer upåklageligt.
Automatisering reducerer denne kompleksitet ved at flytte beslutningerne fra operatøren til systemet. Konsolidering, valg af kassestørrelse og pakkerækkefølge fastlægges på baggrund af data frem for individuelle vurderinger. Resultatet er en mere ensartet og forudsigelig proces – også når variationen er høj.
Det var netop den udfordring, Søstrene Grene ønskede at løse.
Vi havde rigtigt svært ved at finde en pakkemaskine, der passede ind i vores koncept. Men netop fordi CMC Genesys er designet til at håndtere ordrer med rigtigt mange varelinjer, var den et perfekt match til vores behov. Selve maskinen har en kapacitet på op imod 900 ordrer i timen, og outputtet er en right sized kasse med markant reduceret luft.
Kasper Jacobsen, Head og E-com Fulfilment hos Søstrene Grene
Pointen er central: Når ordresammensætningen bliver kompleks, er det ikke nødvendigvis tempoet, der er udfordringen – men evnen til at håndtere variation ensartet.
Automatiserede pakkemaskiner, udviklet specifikt til multiline-ordrer, mindsker behovet for manuel konsolidering og efterfølgende kontrol. Samtidig skaber de en mere stabil og forudsigelig pakkeproces – også i perioder med høj belastning.
3. Når fragten bliver en aktiv del af regnestykket
I mange logistiksetup betragtes fragt som en fast omkostning – noget, der først for alvor kan påvirkes gennem forhandlinger med transportøren. Men i praksis begynder styringen langt tidligere, nemlig i pakkeprocessen.
Transport og emballage udgør en væsentlig del af de samlede logistikomkostninger, særligt i B2C-distribution. Når kasserne er større end nødvendigt, stiger volumen pr. forsendelse. Det betyder dårligere udnyttelse af lastkapaciteten og højere fragtomkostninger pr. ordre.
Hos PostNord TPL blev automatiseret pakning og dynamisk emballageproduktion implementeret som en del af et større fulfilment-setup. Formålet var ikke blot at øge pakkehastigheden, men at skabe mere ensartede forsendelser og reducere den samlede transportvolumen.
CMC CartonWrap maskinen hos Post Nord TPL. Foto: Antalis A/S
Foto: Antalis A/S
Foto: Antalis A/S
Foto: Antalis A/S
Foto: Antalis A/S
Ved at producere emballage on demand – tilpasset den enkelte ordre – blev tomrum elimineret, og kapaciteten i både lager og transport udnyttet mere effektivt. Resultatet var større fleksibilitet i forhold til cut-off-tider, en mere stabil drift og bedre kontrol over fragtomkostningerne – uden behov for øget bemanding.
Casen viser, at automatisering kan ændre fragten fra at være en relativt statisk omkostning til en aktiv og styrbar variabel i logistikøkonomien.
Et mere robust fundament for vækst
Automatisering af pakke- og end-of-line-processer handler ikke kun om effektivitet. Det handler om at skabe en drift, hvor kapacitet, kvalitet og omkostninger kan styres mere forudsigeligt – også når volumen og kompleksitet stiger samtidig.
I moderne logistik er automatisering derfor ikke længere et teknologiprojekt alene. Det er et spørgsmål om risikostyring, skalerbarhed og langsigtet konkurrenceevne.
