Smarte stregkoder kan bekæmpe dagligvarehandlens madspild

På et tidspunkt skal vi vinke farvel til de velkendte striber, der er på alle produkter i vores butikker. De vertikale streger, der udgør de velkendte stregkoder, skal på sigt erstattes af nye, smarte stregkoder, der kan indeholde betydelig mere information. Organisationen bag stregkoderne, GS1, ønsker at Danmark går med forrest med at implementere den nye stregkode i dagligvarehandlen.

Direktøren for GS1 Denmark, Per Ahlmann Andersen, har gode argumenter klar: ”De nye, smarte stregkoder har et betydeligt potentiale for at ændre dagligvarehandlen i Danmark, som vi kender den. Først og fremmest vil stregkoderne i betydelig grad kunne bekæmpe dagligvarehandlens madspild”.

Gode erfaringer fra Norge og Australien
Per Ahlmann Andersen fortæller, at man både hos Meny i Norge og hos Woolworths i Australien har gjort sig praktiske erfaringer med at bruge de nye stregkoder til at bekæmpe madspild. I Norge har man reduceret 18 procent af sit madspild målt i kroner og ører, mens man i Australien i nogle butikker har kunne reducere omfanget af varer, hvor holdbarheden er udløbet, med op til 44 procent.

En forudsætning for at kunne opnå så gode resultater er, at dagligvarehandlen har scannere, der kan læse de nye to-dimensionelle stregkoder, og at it-systemerne også kan håndtere det. Det er overkommelige udfordringer, ifølge direktøren fra GS1: ”Mange af de danske butikker har scannere, der har potentialet til at læse de nye, smarte stregkoder. Desuden viser de australske erfaringer, at de nødvendige investeringer tjener sig hjem i løbet af tre år”.

Sådan reducerer I madspild
Håndteringsmæssigt vil det indebære flere scanninger hos medarbejderne. Men det mere end opvejes af fordelene. For det første vil det være muligt at få et præcist overblik over de fødevarer, der nærmer sig udløbsdato. Dermed kan man nedsætte priser og fremrykke varernes placering. På sigt kan man skabe en systematik, hvor priserne automatisk sættes ned, når de nærmer sig udløb, og hvor kunderne lærer at gå målrettet efter de produkter, der har kort tid tilbage på hylderne.

For det andet genererer de nye smarte stregkoder markant mere data om produkterne, og det kan ifølge Per Ahlmann Andersen også benyttes til at reducere madspild: ”I Norge er det erfaringen, at butikkerne bliver meget bedre til kun at bestille det antal varer hjem, som også bliver solgt. En intelligent brug af data rummer et betydeligt potentiale for reduceret madspild”.

Flere fordele med nye stregkoder
For dagligvarehandlen er der også andre markante fordele ved at implementere de nye stregkoder. De skaber eksempelvis helt nye muligheder for at undgå for store problemer med hjemkaldelser af fødevarer. Ifølge GS1 Denmark vil stregkoderne kunne indeholde specifikke batch-numre. Og derfor vil man kunne nøjes med at pille de varer ned fra hylderne, der tilhører de berørte batches i modsætning til i dag, hvor man typisk fjerner alle varerne. Samtidig vil kasseterminalerne selv kunne gøre kunderne opmærksomme på og dermed blokere for tilbagekaldte varer.

Læs også: Nu skal digitaliseringen også være intelligent

Per Ahlmann Andersen peger på flere andre fordele: ”Alle forbrugerne har en scanner, der kan læse de nye stregkoder. Det er deres mobiltelefon. Dagligvarebutikkerne arbejder i forvejen på at kunderne selv skal scanne produkterne. Det vil gøre indkøbet nemmere for kunder og butikker. Når kunderne scanner den smarte stregkode, kan den også give kunden kvalificeret og nuanceret information om alle aspekter af et produkts bæredygtighed. Dermed er vi et skridt tættere på at løse den gordiske knude”.

En anden fordel er, at fødevareproducenter og dagligvarekæder også kan bruge de nye stregkoder til at kommunikere med kunderne på helt nye måder. Ifølge GS1-direktøren er det kun fantasien, der sætter grænser. Udover mere traditionel forbrugerinformation kan stregkoderne formidle konkurrencer, loyalitetsprogrammer, opskrifter og branding.

GS1 vil sætte fart på udviklingen
Det kan måske undre, at vi ikke for længst er gået i gang med at implementere de nye, smarte stregkoder. Ifølge Per Ahlmann Andersen er der flere forklaringer på, at det ikke er sket: ”Det indebærer investeringer. Fødevarevirksomhederne skal kunne printe stregkoderne direkte på emballagen. Og dagligvarehandlen skal have scannere, der kan læse de nye stregkoder - og software, der kan håndtere de store datamængder”.

Per Ahlmann Andersen peger desuden på, at det har været afgørende med de pilotforsøg, som man har lavet i Norge og Australien. Det får GS1 Denmark til at mene, at tiden nu er moden til, at Danmark starter overgangen til smarte stregkoder. GS1 Denmark har derfor udarbejdet en hvidbog om, hvordan smarte stregkoder kan bekæmpe madspild. Og den 23. november bruges GS1 Forum 2022 på at sætte fokus på de nye stregkoders muligheder i forhold til madspild.