Stor aftale til Maconomy
ERP-leverandøren Maconomy sluttede 2009 med at vinde sin største ordre nogensinde til analysevirksomheden TNS.
At gemme det bedste til sidst kender de fleste, og det gjorde ERP-leverandøren Maconomy også i 2009, da man lige inden jul landede den største ordre i firmaets 20 år lange historie. Køberen er analysevirksomheden TNS, der er en del af verdens største markedsanalysenetværk Kantar Group, og herhjemme blandt andet ejer Gallup. TNS har købt 2.500 softwarelicenser til sine globale datterselskaber og har sikret sig en option på yderligere 5.000 licenser i 2010 og 2011.
Maconomy udvikler sine ERP-løsninger specifikt til vores type organisation. De har været meget lydhøre og har demonstreret, at de kan hjælpe os med at optimere vores arbejdsgange og konsolidere vores finansielle data på tværs af hele organisationen uden at gå på kompromis med slutbrugerens oplevelse, siger Mike Gettle, CFO i TNS.
-AK