Thomas brænder for at skabe forandringer der kan mærkes på fabriksgulvet

Efter en karriere i industrien har Thomas Meldgaard Winther sat sig på den anden side af skrivebordet - som konsulent

Foto: Bredana Axcite

Da Thomas Meldgaard Winther stødte på emner som indkøb, lagerbeholdning og Supply Chain tidligt i sit uddannelsesforløb, blev han klar over, at det var her, hans interesse lå. Så han besluttede sig for at tage en bachelor i Value Chain Management på Via University College.  

Det blev starten på en karriere med fokus på forsyningskæden, og efter 10 år hos armaturproducenten VOLA har han nu sat sig på den anden side af skrivebordet som Application Consultant hos Bredana Axcite. 

Han startede i VOLA som studentermedhjælper og skrev sin bacheloropgave her. Projektets formål var at integrere den grønne dagsorden i den eksisterende lean-produktion. Det blev til en redegørelse om indsatsområder, hvor miljø- og energiledelse forenes med lean-produktion. 

Efter eksamen blev han ansat som Supply Chain koordinator i VOLA, og det var her, han fik indblik i koordinering på fabriksgulvet. Efterfølgende var han Value Stream Manager i en kort periode, efterfulgt af en afstikker til en anden virksomhed som Logistics & Planning Manager. 

Tilbage i VOLA fik han titel af Supply Chain Developer, hvor han arbejdede med projekter inden for distribution og fragt med ansvar for optimering af fragt- og speditørleddet. Thomas var bindeled mellem forretningen og systemudviklerne. 

Jeg trives bedst på det taktiske niveau og interesserer mig meget for procesoptimering inden for Supply Chain Management,” siger Thomas Meldgaard Winther. 

Jeg brænder for at skabe forandringer, som kan mærkes på fabriksgulvet – og glæder mig til at hjælpe Bredana Axcites kunder med gode løsninger.”

Thomas er gift med Sarah, der er jordemoder. Parret bor i Horsens og har to børn, Eva på 6 år og Astrid på 3. 

I fritiden står den på crossfit, og Thomas mødes med venner i brætspilsklubben. 

Mere fra...

10.06.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen sætter fokus på optimering af Supply Chain og WMS

04.06.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Ny ERP-løsning skal nå vækstmål på 35%

21.05.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Betaler I for meget for Dynamics 365 licenser

14.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Kvalitetsmodul løftes - AI Agent på vej

11.04.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

ERP-projekt med stærk forandringsledelse

03.03.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

Det skete da Eldorado fik Dynamics 365