Ting der taler sammen

Først var der internettet. Så var der tingens internet (Internet of Things), og nu kommer industritingenes internet (Industrial Internet of Things). Industritingenes internet har potentiale til at løfte den globale økonomi med cirka 90 billioner (altså 9.000 milliarder) kroner frem mod 2030, vurderer ny rapport fra Accenture og World Economic Forum. Gartner forudsiger, at mere end 20 procent af alle opsamlinger af kundedata i 2017 vil blive anvendt i IoT.

Læs også: Her er de fem vigtigste it-trends for virksomheder i 2015

Udviklingen vil også forandre det verdensbillede, vi kender, siger DI ITEK, Dansk Industris brancheforening for it. På samme måde som internet gradvist har gjort det siden 1995, det sidste spring drevet af den accelererende udbredelse af smartphones og tablets.

Vandpumper, der giver besked om mængden af vand, der pumpes igennem, og samtidig modtager information om behovet for vand på vej og tilpasser pumpeeffekten efter det. Det er blot en af de nyudviklinger, Grundfos arbejder med som del af fremtidens udvikling i ”Industrial Internet of things” (IIoT), og det er blot ét eksempel på, hvordan vi i fremtiden i stigende grad vil se fysiske ting, der er koblet sammen og udveksler informationer.

”Alt kan og vil blive forandret. Alle typer virksomheder risikerer at blive udkonkurreret, og alle kan komme til at tjene store summer. Det er virkelig industrirevolutionen 4.0, og virksomheder, politikere, forskningsinstitutioner, uddannelsessystemet og alle andre skal lægge sig i selen for at sikre Danmark en god position i konkurrencen”, siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK i en artikel på DI’s hjemmeside.

Men IIoT er stadig i en modningsproces. Internettet i form af www begyndte i 1995 og er først rigtig for alvor ved at være bredt ud i samfunds- og erhvervsliv i disse år. Det har været en rejse, som for mange pionerer har vist sig at vare meget længere tid end forventet. På samme måde er IIoT en rejse eller evolution, der kommer til at tage tid.

Hvad er IIoT?
IoT er ifølge ChainLink Research ”sammenkoblingen af objekter i et intelligent netværk samt de egenskaber og services det skaber”. Analysehuset går et skridt videre og deler fænomenet op i tre fænomener: 

• IoT som teknologi. 
• IoT som applikation. 
• IoT som et markedsføringsfænomen.

Bill McBeath fra ChainLink Research påpeger, at IoT er en konvergens eller sammensmeltning af en række teknologier, og at sammensmeltningsprocessen allerede har stået på i mange år. Det handler om den markante reduktion i priser for teknologier som GPS, WIFI, smartphones, mikroprocessorer, passive RFID-tags etc. Om modning af integration og standarder, den allestedsnærværende og trådløse netforbindelse og lette implementering af teknologierne.

Omkostningerne til de fleste teknologier, der i dag muliggør IoT, kostede for ti år siden 1000’er af dollars, mens de i dag koster ganske få dollars. Efterhånden som prisen nærmer sig det bare ingenting, vil IoT-egenskaber blive bygget ind i flere og flere fysiske objekter – og tingens internet begynder at tage fart.

Hvad er nytteværdien?
Men teknologi er naturligvis ikke pointen med IoT. Det er det, vi kan bruge det til, som er det interessante. Faktisk har IoT været på arbejde i en del år inden for olieboringer, sporing og registrering af køretøjer, trailere og containere samt telemedicin. Men vi er nu vidne til en eksplosion af forskellige applikationer, og potentielle fremtidsapplikationer vil ifølge Bill McBeath berøre stort set alle aspekter af vores tilværelse.

IoT som teknologi og applikation har altså udviklet sig gradvis i de sidste årtier, men Bill McBeath påpeger, at der nu sker en voldsom bølge af IoT som markedsføring. Mange gigantvirksomheder som IBM, Cisco, GE, Intel, Microsoft, SAP, Oracle, HP, Amazon, AT&T, Apple med flere investerer i øjeblikket store summer i markedsføring af IoT og IIoT. Det er her, det store skift sker lige nu.

”Der er massive muligheder og store gevinster at hente i det industrielle internet”, lyder det i rapporten ”The industrial internet” fra Boston Consulting Group (BCG). BCG peger for eksempel på, at produktions- og procesindustrivirksomheder med maskiner og udstyr, der helst skal være kørende hele tiden og undgå nedetid, kan hente store gevinster. IIoT-tenologi kan forsyne disse virksomheder med det BCG kalder ”predictive-maintenance service”, altså forudsigelser af hvornår systematisk vedligehold vil være smart at udføre, så maskinernes pålidelighed og oppetid bliver styrket.

BCG nævner leverandøren af HVAC-systemer til styring af indeklima Trane, der et datterselskab i Ingersoll-Rand-koncernen, som eksempel. Tranes anlæg er udstyret med sensorer, der tillader Rand at løse næsten en tredjedel af kundeproblemer via fjernbetjening. Der eksisterer masser af leverandører af udstyr og systemer, som med stor fordel kan analysere data hentet via sensorer eller chips implanteret i kunders udstyr med henblik på at optimere serviceringen af udstyret hos kunderne. Det kan ifølge BCG styrke kundernes produktivitet med op til 30 procent.

BCG peger også på, at der er masser af udfordringer med at folde potentialet ud for leverandører af udstyr, og at det kræver et fokusskift fra ingeniørorienteret produktudvikling til også at fokusere på dataopsamling, dataanalysekompetencer og serviceforretning.

Hvor modent er markedet?
I Grundfos er IIoT blevet en del af den overordnede prioritering af forsknings- og udviklingsmidlerne, men CIO Jens Hartmann understreger, at prioriteringen af udviklingen er baseret på en samtidig vurdering af markedsudviklingen.

”Der er mange muligheder inden for området, og man kunne let blive fristet til at udvikle endnu mere. Men der skal være en balance mellem udvikling og salg af intelligente produkter. Vi skal jo ikke bruge penge på at udvikle løsninger, som vi ikke kan få solgt. Derfor foregår udviklingen i tæt samarbejde mellem forsknings- og salgsafdelingen og vores kunder”, siger Jens Hartmann til DI ITEK i en artikel på DI’s hjemmeside.

Læs også: Verizon lancerer ny portal til Internet of Things

Foreløbig har Grundfos især fokuseret på to retninger. Den ene er udvikling af løsninger, der letter kunder og installatørers arbejde. Det sker for eksempel gennem apps, der giver hurtig og let adgang til teknisk information og ud fra tekniske specifikationer kan give kunden den optimale pumpe til den funktion, den skal udfylde.

”Den anden, som jeg tror, er den, der vil udvikle sig mest, er pumper, der leverer big data om energiforbrug, vandgennemstrømning og andre parametre, der kan bruges til at optimere for eksempel spildevandshåndtering og varme- og elforbrug”, fortæller Jens Hartmann.