Trinvis lagerautomatisering giver det bedste resultat

Lagerautomation sker bedst trin for trin, så organisation og processer kan følge med. Det er et spørgsmål om modenhed, og det er vigtigt ikke at springe trin over på vej op ad modenhedstrappen. Den trinvise udvikling er en sund proces, der skaber fleksibilitet, skalerbarhed og fremtidssikring.

Foto: SSI SCHAEFER

Intralogistik i dag er præget af forandringer i mange dimensioner. Virksomheder står over for stigende krav til hastighed, effektivitet og tilpasningsevne – samtidig med at de skal navigere i uforudsigelige forstyrrelser i forsyningskæden og skiftende markedsvilkår. For mange er automatisering en del af svaret – men vejen mod automatisering er ikke ét stort spring. For at fremtidssikre starter rejsen ofte med små, målrettede forbedringer, før den udvikler sig til større, integrerede systemer.

SSI Schaefer har opbygget sin rolle i denne rejse som en ægte one-stop-partner med løsninger, der spænder fra manuelle lagersystemer til fuldt automatiserede intralogistikmiljøer. Princippet er enkelt: at støtte kunderne i hvert trin med fleksibilitet til at skalere efterhånden, som deres behov vokser.

Intralogistikkens største opgave i dag er at levere fleksibilitet, så logistikken også kan levere varen i morgen. Vi oplever i dag flere kunder, der ønsker at kunne sende en ordre ud inden for én time – og det kræver, at systemet kan tilpasse sig hurtigt. Heldigvis har vi masser af gennemprøvede teknologiske løsninger, der kan levere fleksibilitet – det handler blot om at få styr på processerne og dernæst finde de rette løsninger.

Mads Madsen

Mads fortsætter: ”Teknologien er på plads og er gennemtestet. Meget af den moderne teknologi er også let at tilpasse eller flytte. Autonome mobile robotter (AMR) er et godt eksempel på fleksibel tech, der hurtigt kan omstilles eller endda sælges til naboen og løse nye opgaver”.

Få styr på lagerprocesserne, før I automatiserer

Det er ifølge Mads Madsen vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge – og så finde de løsninger, der matcher virksomhedens processer, lageropsætning, størrelse, modenhedsniveau og marked.

”Hvis du for eksempel indfører en ny stålreol på lageret, så ændrer det automatisk på flowet. Det er derfor afgørende altid at se på processer og flow, før du ændrer på teknikken. Gør du det, så kan du vælge teknik og udstyr, der understøtter det, du gerne vil opnå”, fortæller han og supplerer: ”Teknologi alene skaber ikke effektivitet – det gør indsigt. Før automatisering kan implementeres, er det afgørende at forstå hele procesflowet: fra varemodtagelse til opbevaring, plukning og udgående håndtering. Det er her, effektivitet vindes eller tabes. Uden denne indsigt risikerer man at løse symptomer i stedet for årsager. Med den rigtige forståelse kan teknologien derimod målrettes, så den understøtter forretningens strategiske mål”.

Teknologien og viden er tilgængelig hos SSI Schaefer, og det gælder alt fra reoler over lagerlayout til WMS og avancerede automationsløsninger. Men verden ændrer sig hele tiden, og lagerprocesserne skal derfor være klar til at håndtere forstyrrelser af enhver slags. Det er den store udfordring, og Mads Madsen fremhæver, at det kræver samarbejdspartnere med både bred og dyb viden samt en bred portefølje af løsninger.

Foto: SSI SCHAEFER

Foto: SSI SCHAEFER

Foto: SSI SCHAEFER

Foto: SSI SCHAEFER

Foto: SSI SCHAEFER

Foto: SSI SCHAEFER

Automatiser lageret der, hvor det giver mening

Mads Madsen fortæller at automatisering i intralogistik ikke er et alt-eller-intet-valg. Hvert lager har forskellige processer, volumener og udviklingsniveauer – derfor bør automatisering implementeres dér, hvor den skaber størst effekt. Målet er ikke at automatisere for teknologiens skyld, men at identificere områder, hvor effektivitet, bæredygtighed eller ergonomi kan forbedres markant. 

Det kan betyde transportbånd for at reducere unødvendige gåafstande, lagerautomat for at optimere lagerplads og plukkepræcision eller et lagerstyringssystem for at opnå fuldt overblik og kontrol. I andre tilfælde kan AGV’er (Automated Guided Vehicles) eller AMR’er (Autonomous Mobile Robots) tilføje fleksibilitet til materialehåndteringen uden store ændringer i infrastrukturen.

Fællesnævneren er, at automatisering skal understøtte processen – ikke omvendt. Ved at analysere arbejdsgange grundigt og matche teknologien til de reelle driftsbehov kan virksomheder opnå målbare gevinster og samtidig holde systemerne fleksible til fremtidig vækst.

Lagerautomation skal ske trinvis

Når flaskehalse eller ressourcekrævende dele af flowet er blevet automatiseret, giver det måske mening at binde de automatiserede dele sammen i et mere sammenhængende flow eller bygge videre med automatisering af andre dele.

”Lagerautomation sker bedst trin for trin, så organisation og processer kan følge med. Det er et spørgsmål om modenhed, og det er vigtigt ikke at springe trin over på vej op ad modenhedstrappen. Gør man det, risikerer man hurtigt at få problemer, fordi fundamentet ikke er på plads”, fortæller han og skitserer automationsrejsen for en af SSI Schafers kunder.

Kunden havde et meget manuelt lager og indførte derfor lagerautomater af typen Logimat. Da de ikke længere kunne følge med behovet og væksten, installerede virksomheden et miniload-anlæg. Det blev på et senere tidspunkt suppleret med et pallehøjlager, der blandt andet bidrog med god baglager-kapacitet. Da pallehøjlageret var grundigt indarbejdet i flowet, fortsatte virksomheden med et shuttlesystem.

Organisationen blev løbende klogere på både processer og udnyttelse af ny teknologi, og virksomheden er et godt eksempel på en sund og trinvis modenhedsudvikling.

Mads Madsen

Bæredygtighed handler også om mennesker

Den sidste men ikke mindst vigtige anbefaling fra Mads Madsen om automatisering af intralogistikken lyder: ”Glem ikke bæredygtighed. De interne logistikprocesser forbruger meget energi, som tæller med i det samlede miljøregnskab. Men miljø og bæredygtighed handler også om mennesker. Ergonomi og arbejdsvilkår er afgørende for at fastholde medarbejdere i en tid med stigende mangel på arbejdskraft. Ved at frigøre medarbejdere fra monotone og fysisk krævende opgaver kan automatisering reducere risikoen for skader og gøre lageret til en mere attraktiv arbejdsplads.

På den måde bliver teknologi en drivkraft for bæredygtighed i bredeste forstand – fra at reducere miljøpåvirkningen til at forbedre arbejdsmiljøet og sikre langsigtet adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Mere fra...

26.09.2025SSI Schäfer

Sponseret

Trinvis lagerautomatisering giver det bedste resultat

24.09.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHAEFER samarbejder med Coop om et af Europas største automatiserede distributionscentre

22.08.2025SSI Schäfer

Sponseret

Liebherr opfører et nyt logistikcenter – SSI SCHÄFER står for leveringen af intralogistikløsningen

20.08.2025SSI Schäfer

Sponseret

Peterstaler Mineralquellen investerer i fuldautomatisk kanallager fra SSI SCHÄFER

18.08.2025SSI Schäfer

Sponseret

Den ultimative rejse fra manuel til automatiseret lagerdrift

13.08.2025SSI Schäfer

Sponseret

Digitalt testmiljø til fremtidens lager: SSI SCHÄFER lancerer WAMAS Emulation Center