Ungarsk fabrik får hjælp af mobile robotter fra Fyn

Mangel på hænder og forældet materialehåndteringssystem fik TE Connnecivitys fabrik i Ungarn til at investere i seks logistikrobotter fra fynske MiR. Robotterne har gjort de logistiske processer på den ungarske leverandør til tyske bilmærker hurtigere og mere produktive.

”Den autonome drift gør AMR’er langt mere fleksible, hvilket er afgørende for moderne produktionsmiljøer”, fortæller Gábor Miszler, optimeringsanalytiker hos TE Connectivity. Foto: MiR..

11.10.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

TE Connectivity producerer komponenter til blandt andet Volkswagen eller Mercedes. Fabrikken i den ungarske by Esztergom er en del af et globalt netværk på 140 underleverandører til bilindustrien. Fabrikkens interne materialehåndteringssystem, der producerer et tocifret millionantal færdige produkter om dagen, understøttes nu af en flåde på seks MiR200 autonome mobile robotter (AMR’er) leveret af Mobile Industrial Robots. Robotterne har gjort de logistiske processer hurtigere og medført en øget produktivitet, hvor hele robotflåden på fabrikken håndteres effektivt med MiR Fleet-softwaren.

Mangel på arbejdskraft, især lagerarbejdere, og problemer med et forældet materiale- håndteringssystem gjorde det nødvendigt at finde nye måder løse logistikopgaverne på i virksomheden TE Connnecivitys fabrik i Ungarn.

Første skridt mod I4.0
Fabrikken producerer elektriske stik, konnektorer, kabinetter og andre komponenter til bilproduktion, og ledelsen besluttede at indrette sin produktion efter principperne i industri 4.0, hvor den digitale verden og den fysiske produktion smelter sammen og automationsgraden øges. Det første skridt henimod realiseringen af koncernens industri 4.0 strategi blev at automatisere den interne logistik med seks autonome mobile robotter fra MiR.

Valget stod mellem førerløse trucks, også kaldet AGV’er, og AMR.

Gábor Miszler

Det var vigtigt for TE Connectivity at få en fleksibel løsning til materialehåndtering, som kunne fungere på fabrikkens smalle gange og passager, og som let kunne ændres i takt med, at transportopgaverne ændrede sig. Løsningen skulle samtidig fungere i et miljø med masser af trafik af råmaterialer, færdige produkter samt de mange medarbejdere, der færdes på fabrikken.

AGV eller AMR?
”Valget stod mellem førerløse trucks, også kaldet AGV’er, og AMR”, fortæller Gábor Miszler, optimeringsanalytiker hos TE Connectivity og uddyber:

”Da vi begyndte at lede efter en løsning, var AGV-markedet i fremgang, og AMR-systemer var stadig ukendte. AGV’er kræver generelt en mere fast infrastruktur såsom magnetbånd på gulvet eller kabler under overfladen, og derfor er de ikke det bedste valg i et dynamisk miljø. Den autonome drift gør AMR’er langt mere fleksible, hvilket er afgørende for moderne produktionsmiljøer. Da vi først havde opdaget MiR, var det næste trin at finde en lokal forhandler. VFP Systems Ltd. viste sig at være en meget pålidelig partner gennem hele processen. I starten af projektet hjalp de os med at definere vores endnu ret vage idéer og finde den ideelle robotløsning”.

“Den største fordel ved MiR-robotterne er, at de er i stand til at navigere uden særlige markeringer på gulvet eller installation af styringshardware. Det gør dem lette at tilpasse til de dynamiske miljøer på vores mere end 100 lokationer”, siger Roberto Lu, VP technology hos TE Connectivity. Foto: MiR..

TE Connectivitys fabrik i Esztergom købte en flåde af seks MiR200-robotter til primært at udføre to opgaver. Fem af MiR-robotterne transporterer råvarer, komponenter og færdige produkter mellem lageret og de enkelte produktionsafdelinger. TE Connectivity bruger tilbehør til MiR-robotterne fra ROEQ, såsom Cart 300E-vogne og docking-stationer, der fungerer gnidningsløst sammen med MiR-robotterne.

LÆS OGSÅ: Mobile robotter er en voksende del af lagerautomation

Den sjette MiR200-robot arbejder i en fuldautomatisk applikation med et særligt skræddersyet modul påmonteret. Der er tale om en automatisk pakkestation ved siden af en sprøjtestøbemaskine. Pakkestationen tæller antallet af færdigproducerede produkter og kalder automatisk på MiR-robotten, når beholderen er fyldt. Som led i opgaven henter MiR200 en tom beholder, og udskifter den med den fyldte beholder, som den transporterer til lageret. Når en medarbejder har sat robotten op og i gang direkte via MiR Fleet-softwaren, er der ikke brug for nogen menneskelig indblanding på noget tidspunkt. Denne proces er en prototype på et fuldautomatiseret lagersystem, der nu afprøves i en produktion i drift.

Om TE Connectivity

TE Connectivity er en teknologi- og fremstillingsvirksomhed til en værdi af 90 milliarder kroner, der stræber mod at skabe en mere sikker, bæredygtig og produktiv fremtid med relationer på et højere niveau. Som globalt førende er virksomheden til stede i hele verden med deres medarbejdere, kunder, teknikcentre og produktionsenheder. Deres produkter har understøttet udviklingen af transport-, industri- og kommunikationsbranchen i mere end 75 år.

På TE Connectivitys fabrik i Esztergom med næsten 1.600 medarbejdere fremstiller de komponenter til bilindustrien, der er designet til at sikre, at køretøjer fungerer ordentligt, og til at levere komfort- og sikkerhedsservices. Som medlem af TE Connectivitys netværk bestående af 140 lande, mener de, det er ekstremt vigtigt at betjene deres kunder på det højest mulige teknologiske niveau. De lægger stor vægt på den løbende udvikling, da TE Connectivitys og medarbejdernes engagement er afgørende for at opnå en kultur uden ulykker og bæredygtige processer.

Under casestudiet på TE Connectivitys fabrik i Esztergom blev alle coronarelaterede bestemmelser overholdt.

Udforskning af nye egenskaber
Den primære fordel ved AMR er deres ekstreme fleksibilitet, idet de kan udstyres med forskellige topmoduler afhængigt af den ønskede opgave. TE Connectivity bruger topmoduler med skabe, reoler og transportbånd, men har også eksperimenteret med trækkroge. Løbende test vil identificere yderligere anvendelsesmuligheder med AMR’er.

“Projektet startede oprindeligt som en simpel investering i intern logistik, men med tiden er det blevet et bredere pilotprogram”, siger Gábor Schvamberger, logistikanalytiker hos TE Connectivity.

”Vores mål er at finde den mest effektive teknologiske løsning, der også kan implementeres andre steder i vores globale koncern. I den forbindelse arbejder vi tæt sammen med MiR og den ungarske forhandler om at teste nye robotløsninger, som stadig er under udvikling. For eksempel tester vi et system, der anvender software baseret på kunstig intelligens og webkameraer til at hjælpe med navigationen af robotter i en produktion. Vi anvender adskillige typer af robotter på samme tid, og med AI-teknologi er MiR-robotterne i stand til at registrere, hvis en anden robot, der ikke er en AMR, befinder sig i området, så kollisioner undgås”.

LÆS OGSÅ: Cobotterne kommer drønende – men de overtager ikke lageret

En anden vigtig fordel ved AMR’er er, at MiR-robotterne ikke krævede nogen ændringer i indretningen af produktionsområdet, efter at læsse-/aflæsningsområderne og ladestationerne til robotterne var installeret.

Medarbejderne hurtigt i gang
Lagerarbejderne, der anvender MiR200’erne hver dag, har modtaget grundlæggende instruktion i at planlægge transporten og betjene robotterne. I øjeblikket er to medarbejdere fra hvert skift blevet uddannet, og der er planer om at indføre en mere avanceret programmeringsoplæring, herunder om kortlægning og opgavetildeling.

”Ærlig kommunikation og vedholdenhed har hjulpet medarbejderne til at acceptere at arbejde ved siden af robotterne. Da de begyndte at bruge robotterne, indså de hvilken værdi, teknologien tilfører fabrikken”, siger Gábor Miszler.

Effektiv styring med MiR Fleet
MiR Fleet-softwaren gør det lettere at styre robotflåden og uddanne personalet. Når den grundlæggende opsætning og programmeringsopgaverne er på plads, kan medarbejderne let lære, hvordan AMR’erne bruges dagligt via et brugervenligt interface. Softwaren styrer og prioriterer og koordinerer robotternes missioner i et givent område, og overvåger samtidig opladningsniveauerne.

”Ærlig kommunikation og vedholdenhed har hjulpet medarbejderne til at acceptere at arbejde ved siden af robotterne. Da de begyndte at bruge robotterne, indså de hvilken værdi, teknologien tilfører fabrikken”, siger Gábor Miszler, optimeringsanalytiker hos TE Connectivity. Foto: MiR..

Globalt samarbejde
Esztergom er ikke den eneste TE Connectivity-fabrik, der anvender MiR-robotter. Via et globalt samarbejde overvåger og evaluerer et lokalt team de automatiseringsprojekter, der gennemføres på de forskellige lokationer, inklusive den ungarske fabrik.

“Den største fordel ved MiR-robotterne er, at de er i stand til at navigere uden særlige markeringer på gulvet eller installation af styringshardware. Det gør dem lette at tilpasse til de dynamiske miljøer på vores mere end 100 lokationer”, siger Roberto Lu, VP technology hos TE Connectivity. ”Esztergom er en af de vigtigste lokationer i AMR-programmet. Personalet her har gjort et fremragende stykke arbejde”.

Investering i fremtiden
Partnerskabet mellem TE Connectivity og MiR omfatter flere robotprojekter, der har til formål at fuldautomatisere de interne materialehåndteringsprocesser.

Se video om løsningen

Se video om løsningen på den ungarske fabrik her.

Robotterne arbejder ubesværet, er lette at programmere og sparer medarbejderne for trættende opgaver. Resultatet er, at de interne logistikprocesser er blevet betydeligt hurtigere. “Det er ingen hemmelighed, at med MiR-robotterne har vi investeret i fremtiden og truffet en særdeles god beslutning”, tilføjer Miszler.

”Det, vi har opnået, motiverer os bestemt til at gå videre med automatisering. Vores nye produktionshal, der er under opførelse i øjeblikket, er designet med en indretning, der allerede er optimal i forhold til robotter. Vi ønsker at udbygge den automatiske sprøjtestøbeteknologi og automatisere materialehåndteringen og oplagringen yderligere ved at bruge robotterne til stadig flere opgaver”.

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

Hvorfor det er afgørende for ansvarlige forsyningskæder at håndtere overdreven arbejdstid

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

27.05.2026Antalis A/S

Sponseret

Automatisering uden at bygge nyt lager

25.05.2026Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

Fra manuel palletering til fuldt automatiseret layer picking på tværs af flere dybfryselagre

SCM.dk

DTU: Oversvømmelser kan koste milliarder

SCM.dk

Dokumentar: Narkogangstere har bestukket Maersk-ansatte

20.05.2026Axacon A/S

Sponseret

Hvor mange meter går jeres medarbejdere unødigt hver dag?

20.05.2026BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

BITO - 25 år i Norden med lagerløsninger der holder, og partnerskaber der varer ved

14.05.2026SCM.dk

PostNord TPL overtager driften af Amazons nordiske lager

13.05.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

OK runder milepæl: Ny standard for pausen på motorvejen

13.05.2026SSI SCHÄFER

Sponseret

Ét samlet, temperaturstyret logistikcenter – tre zoner, én integreret løsning

13.05.2026SSI SCHÄFER

Sponseret

Maksimal kapacitet i køle- og fryselagre – uden at udvide bygningen

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Opbygning af HACCP-systemer

På kurset i opbygning af HACCP-systemer får du - med udgangspunkt i en konkret proces - en grundig introduktion til de 12 HACCP-trin og 7 HACCP-principper samt forskellige værktøjer, du med fordel kan anvende til udarbejdelse af din virksomheds HACCP-system.

Dato

01.06.2026

Sted

Kgs Lyngby

Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.06.2026

Sted

On-Demand Webinar

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at starte arbejdet med at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed, som passer til din virksomheds behov, med ISO 27001.

Dato

02.06.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

02.06.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Introduktion til standarden: ISO 22301 – Business continuity Management

På kurset får du en introduktion til ISO 22301 og overblik over, hvordan standarden kan understøtte robustheden i din organisation.

Dato

02.06.2026

Tid

09:00

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
Introduktion til standarden: ISO 22301 – Business continuity Management

På kurset får du en introduktion til ISO 22301 og overblik over, hvordan standarden kan understøtte robustheden i din organisation.

Dato

02.06.2026

Tid

09:00

Sted

Comwell H.C. Andersen Odense