Vejen til ERP i skyen går over hostingcentret

Alle i IT-branchen har talt om cloudløsninger i adskillige år, og i Columbus’ hjørne af branchen går samtalen naturligvis særligt på Microsoft Dynamics 365; vi er jo først og fremmest et ERP-hus.

Undertiden får man det indtryk at alle bare skal skynde sig op i skyen så hurtigt som overhovedet muligt for at spare penge, ressourcer og administration, skalere effektivt og pensionere serverrummet. Helt så enkelt er det dog sjældent.

Nystartede har det lettest – de er blot i mindretal
For en nystartet virksomhed er valget ganske rigtigt enkelt. Her giver skyen muligheder for at komme hurtigt i gang med Dynamics 365, avanceret procesunderstøttelse, Machine Learning, Business Intelligence, produktions- og logistikstyring og så videre. Meget kan sættes op online fra skabeloner med en minimal investering, alt opdateres automatisk og der er ikke behov for massive hardwareinvesteringer.

Nye virksomheder har stadig behov for en kompetent løsnings- og hostingpartner, men har det på mange måder ellers ret enkelt og kan prioritere en cloudbaseret infrastruktur fra dag ét.

Du er ofte bundet af fortidens valg
For eksisterende virksomheder – og dem er der trods alt flere af – stiller situationen sig anderledes. Her har man etablerede rutiner og processer samt en fungerende infrastruktur, der er investeret mange ressourcer i. Man er bundet af fortidens valg og har hverken interesse i eller ressourcer til at lave alt om på én gang.

Men uanset om den nuværende ERP-platform fungerer tilfredsstillende eller ej, er det klogt at lægge planer for den fremtidige rejse mod en cloudplatform. For det er her, at udviklingen går hurtigst og nye muligheder først stilles til rådighed.

Det er dog sjældent realistisk at rykke en hel ERP-løsning op i skyen på én gang. Måske er det heller ikke i overensstemmelse med virksomhedens policy at lægge data i en public cloud.

Stabilisér situationen først og få styr på ansvaret
Har man et dysfunktionelt on-premise eller hosted ERP-system med behov for akut bedring, er den bedste løsning ofte at forenkle og optimere den nuværende løsningsstruktur. For eksempel ved at identificere de primære udfordringer og flaskehalse, samt ved at konsolidere på færre og mere effektive virtuelle servere i et hostet miljø, hvor løsnings-, hosting- og supportansvaret ligger hos én og samme partnervirksomhed. 

Det kan forebygge det alt for hyppigt sete og meget frustrerende ’abekast’, hvor hver enkelt partnervirksomhed anstrenger sig for at skyde skylden for skidt performance eller andre dårligdomme over på nogle andre.

Læs hvordan Borup Kemi fik en mere forudsigelig og stabil IT-hverdag med en Columbus-hosted Dynamics NAV.

Tag en proces af gangen
Når situationen er stabiliseret – eller hvis man ikke har et tvingende behov for at skifte sin nuværende platform ud i en fart – er tiden inde til at lægge en plan sammen med sin Dynamics-partner for, hvilke processer der med fordel kan lægges i skyen først. 

Her er det en klar fordel, at Dynamics 365 er langt mere fleksibelt og billigere at komme i gang med end traditionelle ERP-løsninger.

Det er eksempelvis slet ikke nødvendigt at lave om på hele systemet på én gang. Derimod er det både muligt og en rigtig god idé at gå målrettet til værks og ’dyppe tæerne først’ ved at vælge én proces at konvertere til en service til en begyndelse. Det kan f.eks. være fakturabehandling, lagerstyring eller noget helt tredje.

Arbejdet kan endda foregå samtidig med, at det oprindelige ERP-system blot kører videre og uden at forstyrre medarbejdere eller den daglige drift. Det er en vigtig pointe, der desværre ofte glemmes i bestræbelserne på at høste den størst mulige potentielle forretningsgevinst.

Husk den menneskelige faktor og de faktiske forhold på gulvet
For det er vigtigt at tage hensyn til organisatoriske forhold, herunder at de fleste mennesker er skeptiske over store og pludselige ændringer i deres arbejdsrutiner. Alene derfor kan der være store fordele forbundet ved – populært sagt – at spise elefanten i små bidder.

Men det er også nødvendigt at tænke den samlede proces igennem af helt andre årsager. Blandt andet for at sikre, at tidsplanen er realistisk og for at sikre, at den påtænkte løsning faktisk vil fungere i det miljø, hvor den skal anvendes. Det er f.eks. lidt uheldigt at designe en proces, der skal optimere et produktionsforløb, blot for i sidste øjeblik at opdage, at løsningen slet ikke fungerer sammen med de håndscannere, medarbejderne anvender for at klarmelde en produceret komponent.

Så, ja: Skyen giver mange muligheder. Men først og fremmest er det nødvendigt at gøre sit forarbejde grundigt for at træffe de informerede valg, der øger sandsynligheden for succes. Ikke blot når løsningen går live, men også sidenhen for at sikre, at der er styr på alt fra back-up og best practice til support, vedligehold og testing. Det forsvinder nemlig ikke, blot fordi virksomhedens ERP går i skyen.

Vil du vide mere om Columbus' kompetencer indenfor Cloud og IT infrastruktur?

Mere fra...

23.11.2023Columbus Global

Sponseret

The food and beverage industry: Create value together going to the cloud

22.11.2023Columbus Global

Sponseret

Columbus har fundet leder af global Power Platform-satsning

21.11.2023Columbus Global

Sponseret

Stærkt Q3-regnskab, nye ambitiøse vækstmål for 2024-2026 samt nyt fokus på Life Science

20.11.2023Columbus Global

Sponseret

AI blogserie - Opnå succes med dine AI-projekter og nyd godt af fordelene

17.11.2023Columbus Global

Sponseret

Commerce Snacks fra E-handelskonferencen 2023 serveret af Columbus

09.10.2023Columbus Global

Sponseret

Workshop i datavisualisering