2025 er et historisk år for eldrevne køretøjer

For første gang kører flertallet af de nyregistrerede køretøjer på el. Det markerer et afgørende skifte for den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

2025 skriver sig ind i historiebøgerne som året, hvor elbilen endegyldigt distancerede de sorte brændsler. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 63 procent af de nye køretøjer på vejene nu er eldrevne. Foto: 123rf.com

19.01.2026

SCM.dk

2025 skriver sig ind i historiebøgerne som året, hvor elbilen endegyldigt distancerede de sorte brændsler. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 63 procent af de nye køretøjer på vejene nu er eldrevne. Det gælder samlet set på tværs af både private biler, varebiler og lastbiler, hvilket er nyt. En udvikling, der vækker glæde hos erhvervsorganisationen TEKNIQ. 

”Det er en fantastisk nyhed, at vi nu har passeret det punkt, hvor grøn transport er det foretrukne valg. Særligt er det opmuntrende at se, hvordan erhvervslivet har taget handsken op, hvor andelen af elektriske varebiler er fordoblet på bare et år. Det viser med al tydelighed, at viljen til den grønne omstilling er til stede ude i virksomhederne”, siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. 

Læs også: Ny ladeinfrastruktur til tung trafik accelererer grøn omstilling på Fyn og i Vejle

Privatbilisterne har gennem længere tid drønet af sted i overhalingsbanen på el. Til gengæld har det været sværere at få erhvervslivet med på den grønne bølge. Det handler blandt om rækkevidde, prisforskelle og den opgave bilerne skal kunne klare. Hvis du som installatør skal på akutudkald til et sprængt vandrør, så nytter det ikke noget, at man skal bruge en halv time på at lade elbilen for eksempel. 

”Tallene for 2025 tyder på, at barrierer som prisforskelle og rækkevidde er ved at falde i baggrunden til fordel for de mange positive elementer, der er ved at køre bæredygtigt. Det kan få stor betydning for fremtiden, da varebilerne kører mange kilometer på vejene hver dag. For at holde momentum i den udvikling, er der brug for at fortsætte arbejdet med at udbygge ladeinfrastrukturen”, siger Nicolai Siegumfeldt. 

Andelen af nyregistrerede varebiler er fordoblet fra 2024 til 2025 fra 15 procent til 31 procent. Det er stadig langt fra andelen af eldrevne personbiler men flere end eldrevne lastbiler. Sidstnævnte viser dog stadig markant fremgang fra 2024 til 2025. 

Kilder: Danmarks Statistik & TEKNIQ

/ PiB

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

21.09.2026SCM.dk

Maersk bestiller 26 store containerskibe

21.09.2026SCM.dk

Rekordstor forskel på containerfragtrater

SCM.dk

Brødrene Dahl udvider lagerkapaciteten

SCM.dk

Nye EU-krav skærper ansvar for IoT-sikkerhed

17.09.2026SCM.dk

Clicktrans åbner transportplatform i Danmark

16.09.2026SCM.dk

ADP og PFA starter Fyn Dry Port

15.09.2026Lyngsoe

Sponseret

Dansk IoT-løsning bag international prisnominering efter markante resultater hos bpost

14.09.2026TAWI Danmark AS

Sponseret

Løfteudstyr hos Jollyroom

14.09.2026SCM.dk

Maersk skruer op for trafikken gennem Suez

14.09.2026SCM.dk

Maersk barsler måske med markant flådeudvidelse

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle