2026: Hvorfor klassisk omkostningsoptimering ikke længere er nok
En måned inde i det nye år ser Inact fremad; omkostningsoptimering (cost optimization) spås at spille en vigtig rolle. Men hvad er risici ved at omkostningsoptimere i en kompleks verden?
Foto: Inact
Hvorfor omkostningsoptimering er tilbage på CEO-agendaen
Verden er blevet et mere usikkert sted. Det kan vi alle mærke.
Men i supply chain gør samhandel, tariffer og økonomisk usikkerhed det ekstra udfordrende at have overblik over marginerne.
Flere førende supply chain-medier forudser derfor en stigning i omkostningsoptimering i 2026.
Det er en naturlig reaktion. Fluktuerende priser og stigende omkostninger tvinger virksomheder til at prioritere omkostningsoptimering og fleksibilitet.
Men de virksomheder, der vinder, er ikke dem, der skærer mest. Det er dem, der forstår deres supply chain bedst.
Derfor er omkostningsoptimering rykket helt op på CEO-agendaen.
Virker omkostningsoptimering overhovedet længere?
Ja, men ikke på den måde, mange virksomheder stadig gør det.
Udfordringen er, at mange virksomheder stadig forsøger at optimere omkostningerne én funktion ad gangen.
For eksempel forudser Dustin Burke, medleder af produktion og supply chain hos Boston Consulting Group, at mange virksomheder vil ændre og finjustere, hvor i verden de producerer og sender varer fra, så deres fabrikker bliver udnyttet bedre.
Men uden databaseret indsigt i hele din supply chain, hvordan ved du så, hvilke leverandører du skal fra-og tilvælge? Hvordan ved du, hvilke varer og kunder der skal prioriteres, og hvilken indvirkning denne prioritering vil have på din leveringsevne?
Risici er tydelige, når der optimeres isoleret:
- Lavere transportomkostninger kan føre til længere gennemløbstid og højere lagerbinding
- Konsolidering af leverandører kan reducere priser, men øge risikoen og sårbarheden
- Reduktion af lager kan forbedre balancen, men koste servicegrad og omsætning
Hver beslutning giver mening lokalt.
Men samlet set skaber de ofte nye omkostninger et andet sted i supply chain.
I en kompleks og global supply chain er omkostninger et resultat af sammenhængen mellem beslutninger - ikke af én enkelt beslutning.
Foto: Inact
Omkostningsoptimering går fra funktion til forretning
Når hver funktion optimeres ud fra sine egne KPI'er, flyttes omkostningerne blot rundt i organisationen.
Det, der spares et sted, betales et andet sted.
Derfor kan den type beslutninger ikke træffes isoleret.
For når produktions- eller distributionsstrukturen ændres, påvirker det mere end omkostningerne. Det påvirker faktorer såsom leveringsevne, risiko, fleksibilitet og kundeoplevelse.
Det samme gælder transport, som forventes at blive et andet fokuspunkt for virksomheder i 2026.
Når raterne svinger, og virksomheder oftere genforhandler deres transportaftaler, bliver transport ikke blot en indkøbsdisciplin, men en strategisk beslutning med direkte konsekvenser for lager, servicegrad og kapitalbinding.
Omkostningsoptimering er altså mere end en funktionel disciplin, som vi også beskrev i en tidligere blog.
Det er et forretningsanliggende.
Omkostningsoptimering som wicked problem
Udfordringen er, at mange organisationer stadig er struktureret til at optimere lokalt på trods af den høje kompleksitet, de både internt og eksternt befinder sig i.
Når ingen har det fulde overblik over konsekvenserne på tværs, opstår det, vi kalder et wicked problem:
Et problem, der ikke kan løses i én afdeling, fordi rodårsagen ligger i samspillet mellem beslutninger. Og når omkostningsbeslutninger træffes uden et fælles beslutningsgrundlag, flyttes kompleksiteten, sammen med omkostningerne, blot rundt i organisationen.
I 2026 bliver denne tilgang ikke kun ineffektiv.
Den bliver direkte risikabel.
Du kan downloade vores guide til kompleksitet og profitabel vækst her.
End-to-end-indsigt som fundament for reel omkostningsoptimering
Hvis meningsfuld omkostningsoptimering afhænger af sammenhængen mellem beslutninger, er løsningen ikke flere KPI'er eller isolerede analyser.
Løsningen er end-to-end-indsigt.
Når virksomheder forstår sammenhængen mellem kunder, produkter og leverandører, bliver det muligt at se, hvor omkostningerne reelt opstår, og hvor de kan reduceres uden at skabe nye problemer.
End-to-end-indsigt gør det muligt at:
- Vurdere konsekvenser, før beslutningen træffes
- Prioritere de rigtige kunder og produkter
- Optimere omkostninger uden at gå på kompromis med service og vækst.
Det er her, omkostningsoptimering bliver strategisk - ikke reaktiv.
Hvad betyder det for dig i 2026?
Med stor sandsynlighed vil virksomheder arbejde meget mere med deres omkostningsoptimering i år.
Forskellen bliver, hvordan I gør det.
Vil du forsat optimere funktion for funktion og opleve, at besparelserne hurtigt ædes op af nye problemer? Eller vil du arbejde end-to-end og bruge indsigt at styre vækst, kompleksitet og omkostninger i sammenhæng?
Én ting ved vi med sikkerhed:
I en mere kompleks supply chain end nogensinde før bliver evnen til at forstå og handle på sammenhængene den reelle konkurrencefordel.
