2D-stregkoden kan skabe magi for din forsyningskæde

2D-stregkoden eller QR-koden på varen kan i princippet indeholde ubegrænsede mængder af data. Og derved åbne op et hav af muligheder for at skabe værdi for forbrugere, virksomhed og alle værdikædepartnere. Det Digitale Produktpas er et godt eksempel.

”Der er reelt ingen grænser for hvilke og hvor mange data, man kan formidle med GS1 Digitalt link gennem QR-koden (2D-stregkoden, red.)”, fortæller Michael Terkelsen. Foto: 123rf.com.

05.01.2026

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Ifølge en ny rapport fra VDC Research, udarbejdet i samarbejde med GS1 US, er intelligent dataindsamling – drevet af 2D-stregkoder og globale standarder – ikke længere et valg, men en nødvendighed for at overleve i en kompleks, datadrevet verden.

Rapporten peger på, at 70 procent af logistikvirksomheder oplever problemer med stregkoders læsbarhed mindst ugentligt – problemer, der skaber omkostninger, flaskehalse og risiko for fejl. Løsningen er ifølge rapporten en strategisk overgang til 2D-stregkoder og standardiserede databærere, der kan rumme mere information, reducere fejl og skabe gennemsigtighed på tværs af hele værdikæden.

Læs også: Fra 1D til 2D: Moderne forsyningskæder kræver intelligente databærere og globale standarder

Men hvad er det mere præcist, der er så fantastik ved 2D-stregkoden? Hvad er det, der gør, at 2D-stregkoden åbner op til en helt ny verden af muligheder? Det har scm.dk spurgt Michael Terkelsen om. Han er GS1 Denmarks Head of Standards.

Fylder mindre, indeholder langt mere

”2D-stregkoden eller QR-koden fylder mindre på emballagen end en traditionel stregkode; men den kan indeholde langt mere data. Fordi man kan koble QR-koden til internettet. Så at sige ’langt mere data’ er faktisk en kraftig underdrivelse. Der er reelt ingen grænser for hvilke og hvor mange data, man kan formidle med GS1 Digitalt link gennem QR-koden”, fortæller Michael Terkelsen.

Han nævner for eksempel, at QR-koden kan understøtte:

  • Forbrugerinformation som fx vaskeinstruktioner, brugsmanual, reparationsinstruktioner, oprindelse, ESG-data.
  • Sikkerhed i byggebranchen.
  • Lovgivning om fx affaldssortering, håndtering af mikroplast.
  • Værn mod kopivarer inden for medicinsk udstyr.
  • ESG-dagsordenen og cirkulære ambitioner som det udvidede producentansvar, Det Digitale Produktpas med mere.

“I praksis betyder det eksempelvis, at en fødevareproducent kan give forbrugeren adgang til klimaaftryk, en hospitalstekniker kan spore et implantat på sekunder, og en detailkæde kan håndtere tilbagekaldelser med ét klik.”

Det Digitale Produktpas viser vejen

Det digitale produktpas (DPP) er et godt eksempel på, hvor 2D kan bidrage. Det er for øvrigt også et godt eksempel på, hvad en global not-for-profit organisation som GS1 kan. GS1 er kendt for stregkoder, som EAN-13 og GS1-128, men organisationen har i mange år også udviklet alle mulige andre standarder og digitale løsninger, der kraftigt bidrager til en effektiv digitalisering af forsyningskæder. 

”Vi har for eksempel udviklet løsningen ’GS1 Digital Link’, som er en standard for QR-koder, der i stigende grad bliver brugt i dagligvaresektoren. GS1 Digital Link standarden bygger blandt andet på andre GS1-standarder, såsom GTIN (Global Trade Item Number), som er en identifikator for handelsvarer”, fortæller Michael Terkelsen og tilføjer:

“Globalt arbejder branchen mod 2027, hvor alle udgangskasser i supermarkeder verden over skal kunne læse 2D-stregkoder. Det betyder, at danske virksomheder med fordel kan overveje sin overgang allerede nu. Med andre ord er 2D-stregkoder ikke en fjern fremtidsambition – det er en realitet, som danske virksomheder kan skalere fra visionære forretningspotentialer til en compliance-øvelse, der understøtter overholdes af EU’s digitale- og datakrav. Uanset er både standarderne og teknologien på plads og klar til brug”.

Globalt arbejder branchen mod 2027, hvor alle udgangskasser i supermarkeder verden over skal kunne læse 2D-stregkoder. Det betyder, at danske virksomheder med fordel kan overveje sin overgang allerede nu

Michael Terkelsen

Hvilke informationer indeholder DPP?

Lad os lige se lidt nærmere på hvilke data, det digitale produktpas vil eller kan indeholde. DPP vil blive indført gradvist i de kommende år med fokus på 10-12 industrier til en start. Elbilsbatterier er for eksempel allerede i gang, og tidsfristen for ’tekstil & mode’ er allerede i 2027. Hvad vil et digitalt produktpas for en overshirt for eksempel indeholde af oplysninger? Og hvad vil funktionen være?

Svaret på det sidste vil være: Produktpasset vil hjælpe forbrugeren og alle led i forsyningskæden med at forstå produktet bedre og tage informerede købsbeslutninger. 

Svaret på det første kunne være noget i stil med:

  • Produktbeskrivelse: En detaljeret beskrivelse af overshirtens design, pasform, og særlige funktioner.
  • Materialer: Oplysninger om de materialer, der er brugt til at fremstille overshirten, herunder typen af stof og eventuelle særlige egenskaber som vandafvisende eller isolerende egenskaber.
  • Størrelsesguide: En guide, der hjælper kunderne med at finde den rigtige størrelse baseret på deres mål.
  • Farvevalg: En liste over de forskellige farver, som overshirten er tilgængelig i.
  • Vask og pleje: Instruktioner til, hvordan man vasker og tager vare på overshirten for at sikre, at den holder længst muligt.
  • Prisoplysninger: Oplysninger om prisen på overshirten, herunder eventuelle rabatter eller tilbud.
  • Kundebedømmelser: Anmeldelser og bedømmelser fra andre kunder, der har købt overshirten.
  • Leverings- og returoplysninger: Oplysninger om leveringstider, leveringsmetoder og returpolitik.
  • Billeder og videoer: Højkvalitetsbilleder og eventuelt videoer, der viser overshirten fra forskellige vinkler og i brug.
  • Produkt-ID eller SKU: En unik identifikationskode for produktet, der kan hjælpe med at spore det i inventar- og salgssystemer.

Det digitale produktpas vil også indeholde oplysninger om: 

  • oprindelsesland(e);
  • værdikæden/produktionsprocessen fra råmaterialer til færdigt produkt;
  • miljø- og klimaaftryk som CO2-udledning, vandforbrug og andre miljøpåvirkninger;
  • bæredygtighedscertificeringer eller -standarder, som produktet overholder;
  • sociale ESG-forhold som lønninger, arbejdsbetingelser og respekt for arbejderrettigheder;
  • forpligtelser til etiske forretningspraksisser, herunder ansvarligt indkøb og forpligtelser til lokalsamfundene og
  • levetidsforlænges via reparation, genanvendelse og recirkulering med oplysninger om, hvordan produktet kan repareres eller genanvendes samt recirkuleres efter brug, herunder muligheder for at returnere produktet til genanvendelse.

4 gode råd

”QR-koden og DPP må være tæt på enhver supply chain managers vildeste drøm. Produktpasset forventes at sikre alle, der har interesse i et givent produkt, mulighed for med en smartphone hurtigt og let at aflæse alt om produktets oprindelse, holdbarhed, værdikæde, ESG-aftryk, vedligeholdelse og så videre. Det kræver en kompleks bagvedliggende digital infrastruktur; og derfor står GS1 klar med ’GS1 Digital Link’, der kan koble produktets QR-kode sammen med datakilder”, fortæller Michael Terkelsen. 

"QR-koden og DPP må være tæt på enhver supply chain managers vildeste drøm. Produktpasset forventes at sikre alle, der har interesse i et givent produkt, mulighed for med en smartphone hurtigt og let at aflæse alt om produktets oprindelse, holdbarhed, værdikæde, ESG-aftryk, vedligeholdelse og så videre”, fortæller Michael Terkelsen. Foto: GS1

Han fremhæver, at det digitale produktpas blot er et af mange eksempler på, hvilke muligheder QR-koden åbner op for. Hans bedste råd til, hvordan en virksomhed eller organisation kommer i gang med at udnytte de uanede muligheder i QR-koden, lyder:

  1. Fokus på behov og mål – skal det understøtte marked, værdikæde, sporbarhed eller noget helt fjerde?
  2. Kortlæg mulige barrierer, så I kan tage højde for dem på forkant.
  3. Inddrag samarbejdspartnere som leverandører og kunder i værdikæden fra starten.
  4. Prøv det og høst læring i afgrænsede pilotprojekter.

Fakta om Ecodesign/ESPR og DPP

Den nye Ecodesign-forordning (ESPR), som trådte i kraft 18. juli 2024, er et centralt element i EU’s grønne omstilling. Forordningen stiller krav til produkters design med henblik på at fremme bæredygtighed. Formålet er at sikre, at produkter får længere levetid, er lettere at reparere, genanvende og genanvende materialer fra. 

Over de kommende år vil der blive fastlagt specifikke krav for udvalgte produktkategorier: 

  • 2026: Jern, stål 
  • 2027: Aluminium. Tekstiler og beklædning. Dæk. 
  • 2028: Møbler 
  • 2029: Madrasser 

Forordningen indfører også det digitale produktpas (DPP), som bliver obligatorisk for alle omfattede produkter. Via en unik kode giver passet adgang til vigtige oplysninger om materialer, miljøpåvirkning, reparation og vedligeholdelse – og sikrer gennemsigtighed i hele produktets livscyklus.

Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Den digitale forsyningskæde 2026 – integration, indsigt og effektivitet

Digitalisering er rygraden i moderne forsyningskæder. I 2026 handler det ikke længere om pilotprojekter. Det handler om at skabe værdi gennem sammenhængende systemer, realtidsdata og tættere samarbejde på tværs af værdikæden.

Relateret indhold

14.09.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Sarfaarsuit Center åbner i Nuuk: Nyt handelscenter på 9.000 m²

14.09.2026Bredana Axcite A/S

Sponseret

I en ”Agentic World” er forudsigelighed stadig en konkurrencefordel

SCM.dk

Supply chain-organisationer mangler plan for AI

SCM.dk

Lav vandstand presser Europas flodtransport og industri

10.09.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

ICA Nära Träslövsläge styrker driften af butikken med Delfi ESL

09.09.2026Context& A/S

Sponseret

Se nyhederne i Business Central

07.09.2026SCM.dk

Hver anden virksomhed nedprioriterer AI-træning

03.09.2026SCM.dk

Faglærte skal styrke digital produktion og 3D-print

03.09.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

SPAR Jyderup holder servicen i top med Kvik Kald

03.09.2026AlfaPeople

Sponseret

Den oversete kompleksitet i supply chain: Når labels og dokumenter bliver forretningskritiske

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Consafe Logistics
Webinar
CYBERSIKKERHED – Beskyttelse af WMS-operationer

Forstå cyberrisici i moderne lagerdrift.

Dato

01.09.2026

Sted

On-Demand Webinar

Consafe Logistics
Webinar
Lås op for nøglen til smartere lagerautomatisering

Hvordan sikrer brancheledere, at deres automatiseringsprojekter giver ROI fra dag ét?

Dato

10.09.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar

Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.

Dato

17.09.2026

Sted

Fredericia

AAASCM
Konference
Home Alone – new normal in supply chains

For more than two decades, global supply chains were built on a simple promise: openness, interdependence, and the free flow of goods across borders. We designed value streams based on value sharing — in the belief that together we could grow the pie faster than any of us could independently. That promise is now under siege.

Dato

17.09.2026

Tid

12:30

Sted

Copenhagen Business School, Porcelænshaven

Bureau Veritas
Kursus
FSSC 22000 V7 – Opgraderingsseminar

FSSC 22000 Version 7 introducerer en række ændringer og nye krav, som certificerede virksomheder skal forholde sig til i forbindelse med overgangen fra tidligere versioner.

Dato

21.09.2026

Sted

Kgs Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI and IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

21.09.2026

Sted

Vejle