Behov for meget mere og hurtigere klimatilpasning

”Vores nye analyse viser, at Europa står over for akutte klimarisicis, der vokser hurtigere end vores samfundsmæssige beredskab,” udtaler Leena Ylä-Mononen, EEA's administrerende direktør, i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af den første europæiske klimarisikovurdering nogensinde.

Planeten jorden er siden slutningen af 1800-tallet blevet 1,2 grader varmere. Men i Arktis er temperaturen allerede steget fire grader og i Europa ser man allerede en stigning på to grader. Det er forklaringen på de seneste års store oversvømmelser og langvarige tørkeperioder. 

IEA’s rapport præsenterer hele 36 store klimarisicis for kontinentet. IEA peger på, at der er brug for øjeblikkelig handling ved 21 af dem. 

Koster allerede ekstra

Rapporten anslår, at oversvømmelser langs kystområder på grund af stigende vandstand kan komme til at koste 1.000 milliarder euro om året. Det manglende beredskab kan også komme til at koste danske boligejere dyrt. 

Det kan allerede ses i priserne på forsikring hos Tryg, som bruger DMI’s bud på klimaforandringer til at sætte prisen på et forsikringstilbud. Jo større risiko for oversvømmelser der er, i det område man bor i, jo højere vil prisen være. Og i fremtiden vil der være boliger, som ikke kan forsikres overhovedet. 

Ansvaret for at stoppe denne udvikling, bør være statens. Det siger Trygs administrerende direktør, Johan Kirstein Brammer, til Finans. 

” Opgaven med at sikre husstandene i de mest udsatte områder i Danmark er så omfattende, at hverken forsikringsselskaberne eller landets kommuner er i stand til at løse opgaven alene. Danmark er ikke klar til at håndtere klimaforandringerne. Vi har været det land i EU, som siden 1980 har næstflest udgifter per indbygger til at håndtere klimaskader. Det er altså ikke en liste, som man ønsker at ligge i toppen af,” siger han til Finans.

Tryg-chefen opfordrer derfor til, at Danmark får en national plan for forebyggelse af oversvømmelser. Og professor Kirsten Halsnæs fra DTU, der forsker i klima og økonomi og er ledende hovedforfatter på flere store rapporter fra FN’s klimapanel, anbefaler etableringen af en landsdækkende fond til at finansiere de de klimatilpasninger, der er brug for.

Staten melder - næsten - pas

Den slags penge er miljøminister Magnus Heunicke dog ikke klar til at lægge på bordet. Det bliver for dyrt. 

”Det indebærer reelt, at alle skatteydere skal betale for klimasikringen. I dag er modellen, at de lodsejere, der har nytte af klimasikringen, skal betale for den, herunder grundejere fra erhvervslivet og det offentlige,” siger han til Finans.

Regeringen har dog nedsat en taskforce til at vurdere behovet for nye indsatser som følge af ny viden og reguleringsmæssige udfordringer.

- EHS