Civile virksomheder kan lære meget af militære erfaringer fra Ukraine-krigen
Militære innovationscyklusser bliver i krigstid målt i timer og dage, ikke uger og måneder. Ekspert i militær SCM peger på fire nye spilleregler – og han foreslår, at civile produktioner og forsyningskæder måske kan lære et eller andet om tempo, fleksibilitet og robusthed fra forsvarets erfaringer med at omstille fra freds- til krigstid de seneste år.
Effektivitet optimerer systemet for det forventede. Robusthed bygger det til det uventede. ”Forskellen er, groft sagt, forskellen på at overleve en krise og at få den lige i ansigtet”, lyder det fra Kim Astrup, chef for supply chain divisionen i DALO eller Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse / FMI. Foto: Forsvaret
Da den britiske flåde i 1807 bombarderede København og løb af med næsten hele den dansk-norske flåde, reagerede den danske stat med plantning af omkring 90.000 egetræer, selv om skibstømmer af eg først modner til krigsskibe efter over hundrede år. I 1975 ringede Naturstyrelsen til Forsvarsministeriet med beskeden ’jeres træer står klar’. Men stål har som bekendt for længst afløst træ som byggemateriale til skibe.
Oberstløjtnant Kim Astrup fra Forsvarsministeriets indkøbs- og logistikorganisation bruger historien som indgang til et spørgsmål, der rammer danske produktionsvirksomheder: Hvad gør vi ved de investeringer, vi planter i dag, hvis ingen undervejs spørger, om grundantagelsen stadig holder? Det gør han på konferencen ’Operations and Supply Chain Day’ på Aarhus Universitet.
Den danske forsvarsforsyningskæde driver reelt et transportfirma på cirka 10.000 køretøjer, et flyselskab på omkring 100 fly, en flåde på godt 150 skibe ligesom kæden rummer omkring 50.000-60.000 stykker computer- og netværksudstyr.
Effektivitet og robusthed er meget forskellige størrelser
Astrups centrale pointe udfordrer 40 års ledelsespraksis. Effektivitet optimerer systemet for det forventede. Robusthed bygger systemet til det uventede – der er radikal forskel. ”Forskellen er, groft sagt, forskellen på at overleve en krise og at få den lige i ansigtet”, lyder det fra Kim Astrup.
Teorien bag effektivitetslogikken står stadig stærk. Marshall Fisher skelnede i 1990'erne mellem:
- funktionelle produkter med forudsigelig efterspørgsel, som kalder på billige kæder, og
- innovative produkter med uforudsigelig efterspørgsel, som kræver fleksible kæder.
”Problemet opstår, fordi forsvarssektoren i årtier har behandlet krigsmateriel som en funktionel vare, mens efterspørgslen under krig er yderst innovativ, volatil og vanskelig at forudsige - med enorme konsekvenser, hvis den løber tør”, fortæller han.
Den amerikanske forsker Hau Lee tilføjer piskesmældseffekten: Små udsving forstærkes bagud i kæden, når man fjerner stødpudelagre. Tre årtiers global outsourcing og enkelleverandører har skabt en udhulet forsvarsindustriel base, som toppræsterer ved forbrugsmønstre i fredstid, men ikke kan skalere i tider med krig, hvor forbrugsmønstre er helt anderledes.
Ukraine ændrede spillereglerne
Krigen i Ukraine leverer fire erfaringer, der udfordrer fredstidens logik direkte:
- For det første forbruget. På de mest intensive dage har Ukraine opbrugt flere granater, end flere vestlige allieredes årsproduktion leverer. Antagelsen om fredstidsforbrug fejlede med en faktor på flere gange.
- For det andet den decentrale produktion. Ukraine flyttede drone- og ammunitionsproduktion ud i mindre, spredte og hurtigt omstillelige enheder, i nogle tilfælde bogstaveligt talt i garager. Det stik modsatte af tyve års konsolidering i få store fabrikker.
- For det tredje degraderet drift. Ukrainske styrker måtte operere uden det overblik og den centrale styring, som vestlige doktriner forudsætter. Kommunikation falder ud, satellitnavigationen jammes. Systemet skal fungere, når det ikke fungerer optimalt.
- For det fjerde hastighed frem for perfektion. De enheder, der klarer sig bedst, har den hurtigste feedbacksløjfe mellem frontlinjens behov og produktionens tilpasning. Uger, ikke år. Her komprimeres innovationscyklussen til en tidsskala, hvor en civil virksomhed stadig ville danne projektgruppe.
Astrup sammenfatter: ”Erfaringerne skitserer en kæde, der er levedygtig under mange scenarier, ikke optimal under ét. Det stiller markant andre krav til ledelsesprofilen”.
Militær tænkning var der først
En ubekvem pointe i Kim Astrups præsentation er, at militær tænkning har haft svaret i 200 år, mens logistikken fulgte de civile metoder. Clausewitz kaldte det friktion: summen af små modstande, der gør selv det enkle vanskeligt i krig. En kæde, man designer til friktionsløshed, bygger man til fred. Missionstyret kommando giver underordnede en hensigt frem for detaljerede ordrer, fordi central ledelse ikke kan forudse forhold på jorden. Og John Boyds beslutningsloop viser, at den hurtigste beslutningscyklus vinder, uanset hvor optimal den enkelte beslutning er.
Fra den civile verden supplerer han Dave Snowdens Cynefin-ramme: i komplekse domæner kan man kun undersøge, sanse og reagere, ikke analysere sig frem. Nassim Talebs antifragilitet peger på, at systemer vokser sig stærkere af chok, hvis de beholder de buffere, som lean-tænkning regner for spild. Og Erik Hollnagel beskriver fire evner ved et robust system: at reagere, overvåge, lære og forudse. Kun den første handler om hastighed. De tre andre handler om læring og opmærksomhed.
Gælder de civile teorier overhovedet?
Astrups eget svar er nuanceret: ”De civile rammer giver et solidt ordforråd, men de kræver oversættelse, ikke fotokopi. En forsyningskæde til en tøjbutik er ikke en forsyningskæde til en artilleribataljon. Konsekvensen af fejl er ikke en utilfreds kunde, men et tabt slag. Han spørger også, om vi skal leve med antagelser for at opnå hastighed: Enhver, der bygger robusthed, må handle på ufuldstændig information, før man har sikkerhed om redundans eller alternative ruter”.
Læs også: Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år
Billedet uden for Ukraine følger samme mønster:
- Houthi-angreb i Det Røde Hav har tvunget containertrafik uden om Suez og tilføjet to ugers sejlads rundt om Afrika,
- amerikansk toldpolitik viser en stat, der bevidst accepterer lavere effektivitet som prisen for strategisk uafhængighed, og
- Grønland illustrerer, hvorledes kritiske mineraler og arktiske korridorer udgør enkeltkilde-risiko, som stormagter læser som sikkerhedspolitik.
Astrup kalder tilstanden ’Never Normal’ - altså ikke en ny ligevægt efter et chok, men en kontinuerlig strøm af forstyrrelser. Under den antagelse designer man sin kæde til at fungere på tværs af scenarier, man ikke kan forudse.
Tilbage står egetræerne. Astrups råd til ledere, der planter deres egne træer i form af datacentre, fabrikker eller reservedelslagre, lyder sådan: Opbyg en organisation, der hvert år, ikke hvert halvtreds år, tør spørge: ’Er det vi bygger, stadig det verden behøver?’.
For danske produktionsvirksomheder kunne oversættelsen lyde: Spørg ikke kun, hvordan I optimerer kæden. Spørg, om den overlever, når antagelserne ryger, og om innovationshastigheden tillader jer at indhente kundens behov, før konkurrenterne gør det samme?
