Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

Det fremgår tydeligt af ’Council of Supply Chain Management Professionals (CSCMP) Annual State of Logistics Report 2026’ samt en efterfølgende paneldebat arrangeret af CSCMP, hvor brancheeksperter uddyber, hvordan strategier og netværk udvikler sig i praksis.

Organisationen CSCMP og den årlige rapport, som CSCMP har lanceret årligt i foreløbig imponerende 38 år, er i princippet globalt orienterede; men i praksis er de meget orienterede mod det amerikanske logistikmarked. Den inddrager dog i høj grad globale forsyningskæder for at sætte de amerikanske tal i en større kontekst, så selvom rapporten har et amerikansk udgangspunkt, er den baseret på logistikefterretninger fra hele verden. Den analyserer globale makrokræfter, fordi USA's økonomi er dybt afhængig af resten af verden; og de tendenser og mønstre, rapporten afdækker, er derfor meget relevante også for europæiske og danske virksomheder. Rapporten dækker emner som:

• Asymmetrisk global vækst: Sammenligninger af vækstrater mellem USA, Europa, Indien og Sydøstasien.
• Geopolitisk uro: Hvordan konflikter i Mellemøsten og flaskehalse som Hormuzstrædet påvirker globale energi- og handelsstrømme.
• Global infrastruktur: Udviklingen i international luftfragt, oceanfragt og globale toldsatser

Ændringer går ikke væk igen

Ifølge Korhan Acar, partner i Kearneys strategiske operationsafdeling og hovedforfatter til ’2026 State of Logistics Report’, er de ændringer, vi ser i dag, ikke midlertidige forstyrrelser, men permanente træk i det logistiske landskab. Toldkompleksitet, geopolitisk usikkerhed, skiftende handelsstrømme, kunstig intelligens og nye netværksdesign er blevet fast inventar. Virksomhederne omdesigner derfor deres drift i stedet for at vente på, at det gamle miljø vender tilbage. Rapporten, der bærer titlen ‘Forged in Disruption’ (formet af opbrud, red.), understreger, at eksterne geopolitiske chok og ændringer i handelspolitikken har større indflydelse på logistikmarkedet end traditionelle bekymringer som efterspørgsel eller kapacitet. Disse faktorer skaber markedsfragmentering, hvor priser og kapacitet varierer kraftigt mellem korridorer og ruter, hvilket tvinger forsyningskæderne til at nulstille deres struktur og drift.

Fra omkostninger til fleksibilitet

Paul Bingham, direktør for transportkonsulentvirksomhed hos S&P Global Market Intelligence, fastslår under paneldebatten, at vi aldrig vender tilbage til de dage, hvor man udelukkende søgte den billigste transportør og magre eller lean forsyningskæder. I stedet prioriterer virksomhederne nu modstandsdygtighed og evnen til hurtigt at handle på forandringer, som for eksempel lukningen af Hormuz-strædet. “De virksomheder, der vil lykkes, er dem, der bygger systemer og har beslutningsgrundlaget og informationen til at handle hurtigt på sådanne ændringer”, lyder det fra Bingham.

Stacy Schlachter, senior vice president for salg hos third-party logistics-udbyderen Penske Logistics, tilføjer, at virksomhederne er gået fra at være lammet af forstyrrelser til at være mere proaktive i at forudse dem. Hvor shippere (afsendere af varer) tidligere typisk bad 3PL-udbydere om at udføre scenarieanalyser, kræver de nu konkrete operationelle ændringer baseret på disse modeller. For at kunne træffe hurtige, velinformerede beslutninger i stor skala må virksomhederne omfavne kunstig intelligens, mener Doug Cantriel, der er chef for North American Transportation & Modernization hos Ford. Han understreger, at virksomhederne vil skille sig ud ved at investere i et intelligent beslutningsgrundlag, der hjælper teams med at træffe hurtigere beslutninger. Dette ’mellemlag’ af software ligger oven på virksomhedens datasystemer og bruger analyser samt kunstig intelligens til at anbefale potentielle handlinger i stedet for blot at generere rapporter.

Fra centralisering til regional fleksibilitet

Fra et netværksdesignperspektiv har handelsstrømmene skiftet og kalder på mere modstandsdygtige indkøb og regional distribution. Beth Rooney, havnedirektør ved Port Authority of New York and New Jersey, fortæller, at man har set en stigning i godsmængder fra lande som Vietnam, Indonesien, Taiwan og visse lokaliteter i Østeuropa, der tidligere slet ikke var på radaren. Samtidig er volumen fra Kina faldet, efterhånden som virksomhederne har omfavnet strategier som multisourcing, China+1 og nearshoring.

Læs også: Høj vækst styrker danske eksportvirksomheders udgangspunkt

Shippere diversificerer også deres ruter. Hvor mange tidligere sendte 60 til 80 procent af deres varer gennem en enkelt havn, fordeler mange nu deres forsendelser på tre amerikanske havne: en på vestkysten, en på østkysten og en på sydøst- eller golfkysten. Indenlandske virksomheder bruger ifølge Stacy Schlachter desuden flere regionale lagre i stedet for én eller to store, centraliserede faciliteter.

Endelig søger shippere mere fleksibilitet i deres kontrakter med transportudbydere. I stedet for primært at stole på årlige kontrakter eller spotmarkedet bruger mange nu en blanding af begge, fortæller Rooney. De kræver også mere fleksible aftaler for lagerhotelstjenester, tilføjer Schlachter.

Kunstig intelligens og fragmenterede markeder

Rapporten peger på, at kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i at forbedre prognoser, automatisere arbejdsprocesser, optimere transport og forbedre lagerdrift. “Forretningsplanen for kunstig intelligens er stærkere i dag end nogensinde, fordi vi bevæger os ud over teorien og ser målbare resultater”, siger Acar. Alligevel er implementeringen ujævn. Nogle virksomheder har integreret kunstig intelligens i deres kernearbejdsprocesser, mens andre kun har implementeret snævre punktløsninger, som for eksempel værktøjer, der sammenligner transportformer og transportørvalg for en enkelt last.

Samlet set viser rapporten og paneldebatten, at forsyningskæderne er midt i en strukturel omstilling, der kræver, at virksomhederne tænker anderledes. De, der formår at bygge: 

• modstandsdygtighed,
• tilpasningsevne og
• bedre, hurtigere beslutningsprocesser

ind i deres drift, vil være dem, der trives i dette nye landskab. Som Acar udtrykker det: “Hver logistikansvarlig ved, at ethvert problem er en mulighed i forklædning. Derfor foreslår jeg, at næste års rapport får titlen ‘Thriving in Disruption’”.