Brug af kunstig intelligens i forsyningskæden medfører kun moderate gevinster

Generativ kunstig intelligens ligner et mirakelmiddel eller en trylledrik. Og det er teknologien vel også på mange måder. Men helt så enkelt er det så alligevel ikke. GenAI har vist sig at være en tidsbesparer for kontormedarbejdere, men denne produktivitetsgevinst overføres ikke til teamniveau. Samtidig oplever mange medarbejdere stigende stress og usikkerhed i takt med, at GenAI-værktøjer bliver en større del af deres arbejdsdag, hvilket paradoksalt nok dæmper den samlede produktivitet.

Ifølge Gartner bør Chief Supply Chain Officers (CSCO’er) ikke kun fokusere på effektivitet, men også på at øge den samlede organisatoriske produktivitet. Det betyder, at strategien bør:

• inkludere frontlinjearbejdere som medarbejdere på gulvet i produktion og på lager,
• mindske medarbejdernes usikkerhed og
• prioritere anvendelser af GenAI, der fremmer kreativitet og innovation frem for blot tidsbesparelse.

"Tidlige implementeringer af GenAI i forsyningskæden afslører et produktivitetsparadoks", siger Sam Berndt, Senior Director hos Gartner. "Selvom teknologien øger produktiviteten for kontoransatte, ser vi ikke de samme gevinster på teamniveau – og for mange medarbejdere bliver arbejdsmiljøet faktisk mere belastende. CSCO’er bør gentænke deres implementeringsstrategier for at undgå disse negative konsekvenser”.

Undersøgelsens hovedresultater

Gartner undersøgte 265 virksomheder globalt i august 2024 og gennemførte derudover 75 dybdegående interviews med forsyningskædeledere. Formålet var at afdække GenAI’s påvirkning på produktivitet, ROI og medarbejderoplevelser – både for kontoransatte og frontlinjearbejdere.

Læs også: Robotter, automation og AI former fremtidens forsyningskæde

Nøgleindsigter fra undersøgelsen:

• Kontoransatte oplever øget produktivitet: GenAI sparer dem i gennemsnit 4,11 timer om ugen, hvilket fører til højere output og bedre kvalitet af arbejdet.
• Begrænsede gevinster på teamniveau: Når man ser på teamniveau, falder den gennemsnitlige tidsbesparelse til 1,5 timer per medarbejder om ugen, og der er ingen tydelig sammenhæng mellem tidsbesparelse og forbedret output eller kvalitet.
• Frontlinjearbejdere halter bagefter: Selvom de sparer lige så meget tid med GenAI som kontoransatte, fører det ikke til øget produktivitet.
• Flere AI-værktøjer skaber stress: Den gennemsnitlige forsyningskædeansatte bruger nu 3,6 GenAI-værktøjer dagligt, hvilket øger stressniveauet og hæmmer den samlede produktivitet.

Læs også: Stort tema om AI og automation i forsyningskæden

"I jagten på effektivitet kan CSCO’er utilsigtet skabe en ‘produktivitetssløjfe,’ hvor de konstant tester nye GenAI-værktøjer, hvilket øger medarbejdernes stress og i sidste ende sænker produktiviteten", forklarer Berndt. "I stedet for at tilføje flere værktøjer bør ledere revurdere deres overordnede strategi”.

Fra individuel effektivitet til organisatorisk produktivitet

Gartner anbefaler en ny tilgang, hvor fokus skifter fra individuel tidsbesparelse til organisatorisk produktivitet. Dette indebærer, at GenAI bruges til at understøtte strategisk tænkning og innovation – ikke kun til at automatisere rutineopgaver.

For at opnå denne tilgang bør CSCO’er justere deres strategi på tre områder:

1. Brugsscenarier: Prioritér GenAI-løsninger, der understøtter kreativitet, strategisk tænkning og innovation frem for kun at spare tid.
2. Talentudvikling: Medarbejderne skal ikke kun lære at bruge GenAI-værktøjer – de skal også have vejledning i, hvordan de kan udnytte deres frigjorte tid til mere værdiskabende opgaver.
3. Ledelsesstrategi: I stedet for at måle succes på graden af automatisering bør virksomheder fokusere på, hvordan GenAI bruges til at skabe nye opgaver og værdiskabende innovation.

Gartner konkluderer, at GenAI har potentiale til at forbedre produktiviteten i forsyningskæden, men kun hvis implementeringen sker med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for både teknologi og medarbejderoplevelse.