Brug de rigtige klausuler i forbindelse med Brexit
Uanset om der kommer en overgangsperiode, hvor Storbritannien bevarer sit medlemskab af EU-toldunionen – eller ej, må danske virksomheder se i øjnene, at Storbritannien bliver et tredjeland, og at der skal udføres toldformaliteter.
EKFT har spurgt advokatfuldmægtig Søren Nicolay Edsen Johansen fra advokatfirmaet Momentum, hvordan danske virksomheder forbereder sig bedst muligt ud på det nuværende sparsomme informationsgrundlag.
Søren Johansen slår fast, at selv om der er gået 2½ år siden et flertal af briterne ved folkeafstemningen i sommeren 2016 tilkendegav, at de ville ud af EU, er der i realiteten sket meget lidt.
- Transport- og speditionsbranchen står med en meget lang liste af ubesvarede spørgsmål: Hvornår vil udmeldelsen blive effektueret, hvad vil det konkret betyde for vareudvekslingen med et af Danmarks væsentligste markeder, vil Storbritannien blive et nyt EFTA-land eller et helt ordinære tredjeland, hvor de almindelige toldsatser fra Verdenshandelsorganisationen gælder, og vil man se lange køer af lastbiler ved Calais? Virksomheder på begge sider af kanalen må derfor indgå aftaler uden reelt at have sikker viden om de fremtidige rammebetingelser for handlen, herunder også alle de toldmæssige udfordringer, siger Søren Nicolai Edsen Johansen.
Forudsætningerne ændrer sig
Søren Nicolay Edsen Johansen forestiller sig, at en række aftaler vil kunne give anledning til tvister mellem parterne, som følge af Brexit.
- Først og fremmest vil aftaler om transporttider og toldopgaver kunne føre til fremtidige tvister, hvis transporttiden bliver væsentligt forlænget, eller toldopgaven væsentligt mere tidskrævende. Det samme gælder transport- og logistikaftaler om forudbestemte minimumsmængder. Som jurist må jeg derfor klart anbefale, at iværksætte en række initiativer, der kan skærme driften såvel som bundlinjen mod negative Brexit-konsekvenser, siger han.
Søren Nicolay Edsen Johansen forklarer, at det helt centrale er transport- og speditionsvirksomhedens juridiske forpligtelser over for sin ordregiver og underleverandører, hvor speditøren eksempelvis har påtaget sig en forpligtelse til at flytte en større mængede gods over 12 mdr. fra Esbjerg til London.
- Hvis forudsætningerne, som speditøren og ordregiveren kendte til på aftaletidspunktet, ændrer sig, kan aftalen blive et dyrt bekendtskab for den af parterne, der vil forsøge enten at genforhandle aftalen eller måske helt ophæve aftalen. For at håndtere det uforudsete i et kontraktforhold kan parterne benytte sig af enten force majeure-klausuler eller af hardship-klausuler. Klausulerne er en slags sikkerhedsventil som parterne hver især kan aktivere, hvis balancen mellem pengeydelsen (f.eks. værdien af fragten) og realydelsen (f.eks. værdien af transportopgaven) kommer ud af balance. Med klausulerne, vil parterne på en kontrolleret måde f.eks. kunne genforhandle aftalen, siger han.
Klausulerne skal tilpasses Brexit
Søren Nicolay Edsen Johansen fortæller, at i den nuværende situation, hvor Storbritannien er på vej ud af EU, er det vigtigt at anvende force majeure- og hardship-klausuler, der er tilpasser Brexit-situationen.
- En force majeure-klausul beskriver en række begivenheder, der kan føre til, at den ene af parterne fritages for helt eller delvist at opfylde sin del af aftalen, hvis en bestemt begivenhed indtræder. Klausulerne omtaler oftest disse begivenheder som strejke, krig, oprør og lignende. Man kunne også nævne terror, pirateri, hackerangreb eller lignende. En hardship-klausul angår den balance, der typisk vil være i en forhandlet aftale. Dvs. balancen mellem det beløb, som speditøren får for transportopgaven, og den værdi ordregiveren får tilført ved at godset flyttes fra A til B. Klausulen har til formål at give parterne mulighed for justere deres aftalegrundlag i lyset af indtrufne begivenheder, siger Søren Nicolay Edsen Johansen.
Det er vigtigt for Søren Nicolay Edsen Johansen at slå fast, at standardiserede hardship-klausuler og force majeure-klausuler, der ikke er tilrettet til Brexitsituationen, kun vil have ringe effekt, hvis de skal bruges til at løse en tvist afledt af Brexit. Derfor skal klausulerne tilpasses til situationen, siger han.
- Det forholder sig nemlig sådan, at i en situation, hvor parterne indgår en aftale vel vidende, at Storbritanniens exit ud af EU kan føre til markedsforstyrrelser, vil man netop have svært ved at påberåbe sig disse markedsforstyrrelser som en uforudset begivenhed på niveau med krig, strejke og hackerangreb. En virksomhed, der gør forretning i en situation, hvor krig er normalsituationen, vil ikke kunne påberåbe sig force majeure, hvis lasten bliver ramt af en granat! Da Brexit siden sommeren 2016 har været normalsituation kræves der konkrete tilretninger til de eksisterende klausuler, hvis de skal kunne anvendes. Det anbefales derfor, at eksisterende klausuler tilrettes med henblik på at iagttage det faktum, at branchen pt. fortsat ikke kender de konkrete konsekvenser af Brexit, slutter Søren Nicolay Edsen Johansen, der kan kontaktes på telefon 70131214.
EKFT’s medlemsvirksomheder kan få sparring om tilpasning af kontrakter og klausuler til den aktuelle Brexit-situation. Alle medlemsvirksomheder under Danske Speditører er automatisk med i EKFT, og stadig flere virksomheder fra andre brancher melder sig ind i EKFT.
