COP28 er begyndelsen på enden for fossile brændsler

COP28 i Dubai er nu slut efter flere ugers højdramatiske kampe om, hvordan verden skal reagere på, at vi slet ikke er på rette kurs mod at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader. En bred koalition af lande fra nord og syd, herunder EU, de små østater og progressive latinamerikanske lande, har presset på for, at slutresultatet for første gang nogensinde skulle indeholde en udfasning af alle fossile brændsler. Med store olie- og gasproducenter som Saudi Arabien og Rusland rundt om bordet, var fronterne trukket hårdt op. I sidste ende fandt man enighed om en pakke, der blandt andet inkluderer en omstilling væk fra fossile brændsler, herunder en acceleration i dette årti, og en tredobling af vedvarende energi og fordobling af energieffektivitet frem mod 2030.

”Det er lykkes at få en historisk beslutning om, at hele verden skal ud af den fossile afhængighed, der har bragt kloden til kogepunktet. Aftalen sender et klart signal til investorer, virksomheder og kommuner om, at grøn energi og energieffektivitet er vejen frem. Samtidig er der en række smuthuller bygget ind i teksten, som kan misbruges, og selvom der er flittige referencer til videnskaben, så går aftalen ikke langt nok i forhold til at sikre, at der så også reageres på den,” siger Jens Mattias Clausen, EU-programchef og COP-ansvarlig, CONCITO.

Holder liv i 1,5 grader
Dog lægger aftalen grundlaget for at holde 1,5 grader målet i live ved at igangsætte et ’mission 1,5’ spor frem mod COP30, som skal accelerere tidlige indsatser og sikre en fortsat stærk kobling til et videnskabeligt grundlag for den globale indsats.  Dette vil dog kun blive en realitet, hvis alle aktører gør deres yderste og leverer meget ambitiøse handlinger.  

Både energipakken og referencer til eksempelvis behovet for bæredygtigt landbrug er ikke i sig selv bindende for hvert enkelt land. Derfor vil fokus nu skifte til implementering af beslutningerne ude i landene.

”Som altid bliver lakmustesten, om ord og løfter bliver oversat til handling udenfor konferencecenterets mure. Den her aftale kommer ikke til at redde planeten i sig selv. Der er brug for forpligtende initiativer til at realisere aftalen. Samtidig er banen nu kridtet op for landene, som senest i 2025 skal lægge nye klimaplaner- og mål på bordet, og her vil det samlede civilsamfund holde meget godt øje med, om de planer så også reflekterer beslutningerne her i Dubai,” siger Jens Mattias Clausen.

For lidt hjælp til fattige
Aftalen går ikke langt nok i forhold til at sikre, at fattige og sårbare ulande får hjælp til at lave den nødvendige omstilling, og til at tilpasse sig de stadigt mere ekstremt konsekvenser.

”Det er de mest sårbare, som har mindst ansvar for at skabe problemet, der står i frontlinjen. Selvom vi har fået en meget vigtig aftale om en ny fond, der skal hjælpe med tab og skader, så er der store udeståender. Næste år i Baku, hvor landene skal blive enige om det næste finansieringsmål, er det afgørende, at de rige lande stepper op,” siger Jens Mattias Clausen.

Aftalen sender også et klart signal til alle verdens lande om at den næste generation af klimaplaner, som skal udarbejdes over de næste 10 måneder, skal sigte mod en sådan fuldstændig energitransition frem mod 2050.