Dansk model skal samle et grønt europæisk energisystem

Traditionelt har energisektoren været opdelt i siloer i Europa, hvilket har betydet, at hver sektor har arbejdet relativt isoleret med deres respektive forsyninger.

Men nu hvor europæiske virksomheder skal understøtte mål om kraftig reduktion af klimagasser, højere energieffektivitet, sikker forsyning og være uafhængig af russisk gas, er der behov for, at man går væk fra silotankegangen og over til at arbejde med systemintegration. Det gælder ikke bare på tværs af energisektoren, men også med involvering fra industri-, affalds-, landbrugs-, byggeri- og transportsektoren. 

For at en systemintegration kan lykkes, skal der være en tæt dialog, videndeling, samarbejde og konsensus mellem de forskellige aktører og en samlet økonomisk fordel for de involverede. Først der kan fremtidens energisystemer blive skabt.

Dansk forslag sætter retningen

Netop motivationen for at skabe fremtidens energisystemer i Europa var baggrunden for, at lederskabet af den europæiske arbejdsgruppe for standardisering af fjernvarme og -køling i 2024 besluttede at igangsætte et arbejde om systemintegration. Her var målet bl.a. at kunne understøtte de europæiske landes arbejde med at fremme fjernvarme og -køling, dels som supplement til implementeringen af direktivet om energieffektivitet, dels for at reducere afhængigheden af russisk naturgas til Europa.

I september 2025 præsenterede den danske delegation med Jesper Koch, der til daglig er analysechef i Dansk Fjernvarme, repræsenterer Tænketanken Brundtland, samt er projektleder for den europæiske arbejdsgruppe indenfor fjernvarme og -køling, resultaterne af det hidtidige arbejde med at udarbejde fælles europæiske retningslinjer for systemintegration på et plenarmøde. Her blev forslaget om at udvikle retningslinjerne enstemmigt vedtaget af de andre europæiske lande.

”Med denne godkendelse er vi nu i fuld gang med at udvikle et smart, sammenkoblet og omkostningseffektivt energisystem, hvor hele værdikæden er inkluderet”, siger Jesper Koch.

Retningslinjerne skal bl.a.:

• supplere artikel 25 i energieffektivitetsdirektivet
• give kommuner værktøjer til at samarbejde med andre sektorer
• sikre en grøn omstilling med fokus på forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser
• øge sikkerheden ved at koble fjernvarmen med elnettet.

Retningslinjerne forventes at være færdige ultimo 2026, og de vil herefter kunne danne grundlag for nye europæiske standarder.

”Arbejdet er nu blevet formaliseret af det europæiske standardiseringssystem, hvilket markerer en vigtig milepæl i vores fælles indsats for at skabe fremtidens energiløsninger. Vi er rigtig glade for, atDansk Fjernvarme vil være med til at skubbe på for en systemintegration, da de har en masse viden, vi kan bringe med om bordet”, fortæller Henryk Stawicki, seniorkonsulent i Dansk Standard og sekretær for CEN/TC107, der er den tekniske komite for fjernvarme og -køling.

Dansk indflydelse på de europæiske standarder

Som initiativtager har Danmark allerede bidraget med erfaringer fra den danske fjernvarmesektor, der er i verdensklasse. Det er bl.a. integration mellem el- og varmesystemer gennem store varmepumper, elkedler, lagring og overskudsvarme, som nu har mulighed for at blive en del af det europæiske standardiseringsarbejde. Det giver danske aktører mulighed for at præge de internationale rammer og styrke branchens teknologiske og eksportmæssige position.

Hvad er systemintegration?

Systemintegration handler om at forbinde fjernvarme med andre sektorer, el, gas, køling, industri, landbrug og PtX, for at skabe et fleksibelt og effektivt energisystem, der skaber værdi hos hinanden. Standardisering af data, grænseflader og tekniske processer sikrer, at systemets dele spiller sammen og reducerer CO2-udledning, udnytter overskudsvarme og fremmer vedvarende energi.

Der er flere fordele ved sådan en integration:

• Effektivitet og fleksibilitet: Bedre udnyttelse af ressourcer og balancering af elforbrug.
• Bedre integration af vind og sol: Overskudsproduktion kan flyttes til andre sektorer.
• Reduceret CO2-udledning: Mulighed for netto-nul eller netto-minus med CCS.
• Øget forsyningssikkerhed: Mindre afhængighed af russisk gas.
• Lagring af overskydende energi: El fra vind og sol kan lagres som varme, brint eller syntetiskebrændstoffer.
• Intelligent styring: Data og kommunikation gør det muligt at balancere produktion og forbrug irealtid.
• Lavere omkostninger: Mindre behov for dyre backup-løsninger og netudbygning.
• Innovation: Nye teknologier og forretningsmodeller opstår i krydsfeltet mellem sektorer.