De fattigste lande betaler den største plastikregning

Hver dag produceres 820.000 tons plastik. Hvis produktionen fortsætter som hidtil, vil tallet være tre gange så højt i år 2050. Under 10 procent bliver genanvendt, mens de resterende 90 procent ender i naturen til fare for vilde dyr eller bliver brændt af og dermed udleder CO2 og belaster klimaet.

Men selvom indbyggere i højtudviklede lande som Danmark i gennemsnit bruger cirka tre gange mere plastik end indbyggere i udviklingslandene, så ender meget plastik i verdens fattigste lande. Når det sker, vokser regningen sig markant større. Det viser en ny rapport fra WWF, som sammen med konsulentvirksomheden Dalberg har analyseret plastikkens værdikæde og livscyklus for at begrænse plastik i naturen. Rapporten kommer op til FN-forhandlinger om en global plastikaftale.

Den gennemsnitlige livstidsomkostning for at håndtere et kilo plastik beløber sig til 131 kroner i højtudviklede lande og 1.386 kroner i udviklingslande, viser rapporten. Den viser også, at dyr, ineffektiv håndtering af plastik gør problemet langt større. Derfor skal lande som Danmark tage et større ansvar, mener WWF.

”Plastik er et kolossalt problem, og regningen for at rydde op efter vores enorme plastikforbrug rammer desværre helt skævt. Det er simpelthen ikke fair, at de lande, der bruger mindst og har sværest ved at håndtere problemet, skal betale den største plastikregning. Det resulterer i, at der genanvendes mindre plastik, det bliver dyrere, og det går hårdt ud over naturen. Derfor er vi nødt til at forebygge og sætte ind tidligere, og her skal lande som Danmark gå forrest”, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, og fortsætter:

”Vi danskere har et stort plastikforbrug. Derfor skal vi sammen med andre højtudviklede lande tage ansvar og gøre endnu mere for at håndtere plastikproblemet. Vi skal gå forrest for at sikre en ambitiøs global aftale, som vi har så akut behov for, hvis vi skal lykkes med at få en plastikfri natur. Lige nu presser vi i WWF på for, at vi holder fast i de høje ambitioner op til og under mødet i Kenya”.

Fra den 13. til 19. november 2023 mødes forhandlere fra hele verden til tredje runde af forhandlingerne om en ny global traktat, der skal bekæmpe plastforurening. Det foregår i Kenya, som er et af de lande, der mærker konsekvenserne af de stigende mængder plastik.

I 2017 indførte den kenyanske regering et forbud mod at producere og være i besiddelse af engangsplastikposer. Alligevel kæmper landet fortsat mod ulovlig import af netop billige plastikposer og plastikaffald fra andre lande, som via havstrømme ender langs Kenyas kyst.

Det understreger behovet for en global løsning, mener WWF, som i en årrække har fjernet store mængder skrald fra Kenyas kyster, så havskildpadder kan komme ind på stranden for at lægge deres æg og deres små unger kan kravle ud i havet igen.

Der er akut behov for et opgør med den måde, vi bruger plastik på, mener WWF. Konkret skal vi bruge mindre, bruge det smartere og ikke mindst genanvende langt mere.

”60 procent af den plastik, der fremstilles, er beregnet til engangsplastik. Det tal skriger til himlen, og der er behov for et opgør. Vi ser allerhelst et globalt forbud mod unødvendig engangsplastik som for eksempel e-cigaretter, bestik og kosmetisk mikroplast. Det vil sætte skub i overgangen til bæredygtige alternativer og hjælpe de lande, der lider under vores enorme plastikforbrug”, siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:

”Men ansvaret ligger også hos producenterne og de virksomheder, der bruger meget plastik. De skal sikre, at vi i fremtiden sender langt mindre plastik i omløb, og at produkter designes, så de i højere grad kan genanvendes, uanset hvor de sælges. Og så bliver vi nødt til at se på muligheden for at drage virksomhederne til ansvar, hvis deres plastik ender i naturen”.

Læs også: Nye genbrugsanlæg skal sætte nye standarder for elektronisk genbrug

Forhandlingerne om den globale plastikaftale forventes afsluttet i slutningen af 2024. I mellemtiden gennemfører WWF's en underskriftindsamling, der skal vise politikerne, at danskerne støtter en ambitiøs plastikaftale. På nuværende tidspunkt har over 10.000 danskere vist deres støtte.

/ PiB