Den, der har stiletten på, ved, hvor den trykker

Ledelsesgruppen sidder i et mødelokale og småsnakker. De venter på sidste mødedeltager. Direktionssekretæren kommer ind i lokalet. Hun meddeler, at den sidste mødedeltager, som er en mand, er fraværende. Han er på 14 dages barsel med sin førstefødte. Den administrerende direktør vender det hvide ud af øjnene og sukker lavmælt.

Alle tilstedeværende bortset fra én er mænd. Deres mundvige bevæger sig let til et smil.

Det er én af tusinder af oplevelser, som Mette Boysen har haft i sine mere end 30 år som leder inden for supply chain og operations i forskellige større private virksomheder.

Det har hun nu skrevet en bog om. Ikke en fagbog men en roman, hvor hun i fiktiv form beskriver og behandler de oplevelser, hun har haft som kvindelig leder i en mandeverden.

Noget føles forkert
Bogen ”M-alene” handler om Malene. Malene er single og karrierekvinde med stort K. Som eneste kvinde i ledelsen er hun ’one of the boys’ med masser af ansvar, rejser og god løn. Jobbet er på mange måder alt det, hun har drømt om og knoklet for at opnå. Alligevel er der noget, som føles forkert. Malene er ikke en selvbiografisk figur. Men Mette Boysen lægger ikke skjul på, at hun selvfølgelig har trukket på sit eget karriereliv.

Romanen følger Malene og hendes oplevelser som chef i en mandeverden med, hvad Mette Boysen beskriver som hygge-sexisme, dilemmaer, misforståelser og ensomhed. Vi følger Malene, der er i starten af 30erne - og igen i starten af 40erne. Det, som tidligere var spændende, er blevet anstrengende. Er det Malene, der har forandret sig, når hun pludselig føler sig som en mand alene til en damefrokost – eller kan hun bare ikke klare mosten?

Læs også: Flere kvinder bliver supply chain ledere i nordamerikanske virksomheder

”Jeg havde fuldt drøn på karrieren i 30’erne, og det er faktisk først i 40’erne, at jeg begynder at lægge mærke til og reflektere over forskellen på at være mand og kvinde i den mandsdominerede verden af supply chain og operations, jeg agerer i”, fortæller Mette Boysen og tilføjer:

Tusindvis af små eksempler
”Når jeg tænker tilbage, kan jeg genkalde mig tusindvis af situationer, hvor der har været gjort forskel på mænd og mig som kvinde. Langt det meste er småting og småkommentarer, som helt sikkert som udgangspunkt har været venligt ment, og som i sig selv kan siges at være harmløst. Men i længden bygger det op og bliver irriterende.

Faktisk ikke kun irriterende, men også ekskluderende og et handicap i forhold til at gøre karriere og få indflydelse i ledelseshierarkiet. I løbet af 40’erne gik det op for mig, at det ikke er OK. Det fik jeg lyst til at beskrive i romanform, så andre måske kan blive klogere. Den, der har stiletten på, ved, hvor den trykker. Den erfaring forpligter, synes jeg”.

Læs også: Fagorganisation: Seksuelle overgreb i søfartsbranchen bør undersøges til bunds

Hun uddyber med nogle eksempler:

• Hun får mange flere komplimenter end sine mandlige kollegaer.
• I en operations-verden foregår en del af driften i produktions- og værkstedsmiljøet. På værkførerkontorer hænger der ofte plakater med kvinder med meget lidt tøj på. De fleste accepterer den slags stiltiende, men skaber det en forskel? Burde Malene måske følge sin mere rapkæftede veninde, der siger, at ’hun ville straks have bedt om, at billederne blev fjernet’?
• Det uformelle samvær og netværk på strategimøder, kurser og konferencer består typisk af at drikke øl. Malene tilpasser sig og drikker øl, selvom hun egentlig ikke bryder sig om det.
• På en workshop på et hotel bevæger 3. halvleg sig ud i hotellets spa. Her vælger Malene som eneste deltager i stedet at gå en tur, mens de andre mandlige workshop-deltagere socialiserer i spaen.
• På mange virksomheder foregår der uformelle netværksaktiviteter i form af fx cykling, tennis eller anden sport. Det er svært for Malene at deltage i de aktiviteter, fordi hun ikke spiller tennis og ikke ønsker at være til besvær på cykelturene. Hun tager derfor som regel hjem til sig selv, mens mange mandlige kollegaer dyrker netværket.
• I 40’erne oplever romanfiguren Malene ikke at blive spurgt om, hun ville have et job, som hun var oplagt kandidat til. Hun havde heller ikke selv aktivt synliggjort, at hun ønskede jobbet. Hun havde holdt den diskrete og sobre stil. En mandlig kollega havde til gengæld på meget aktiv og synlig vis italesat, at han var interesse i jobbet; han fik tilbudt jobbet.

Mere ligevægt
Skriveprocessen gav anledning til mange refleksioner for Mette Boysen, og hun vil gerne slå et slag for, at der bliver mere ligevægt i den måde, ledere netværker og griber det uformelle samvær an.

”Det sociale netværk, det jeg kalder for 3. halvleg, er bare utrolig vigtig for dynamikken og karrieren for ambitiøse ledere. Det er en integreret del af den menneskelige natur, at vi bevidst eller ubevidst er tilbøjelige til at ansætte og forfremme personer, vi svinger godt med, og som ligner en selv. Det har jeg også måtte erkende, jeg selv har praktiseret. Her står kvinder betydeligt dårligere stillet end mænd. Der skal bare langt mere til for, at en kvinde kan gøre karriere end en mand”, fortæller hun.

Det synes hun er synd, og hun har ikke en universalløsning på den kæmpestore udfordring: ”Jeg tror, det er det lange seje træk at ændre på de dynamikker. Vi er måske begyndt at plukke af de lavt hængende frugter på ligestillingstræet, men der er stadig mange frugter at plukke, og de højt hængende hænger meget højt”.