Drivhusgasser på niveau med 1990

Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,4 millioner ton CO2-ækvivalenter (40 procent) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 millioner ton CO2-ækvivalenter.
Stigningen hænger sammen med, at der i perioden har været stor vækst i aktiviteterne i de danske virksomheder, som udfører shipping og anden international transport. Klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 1990 til 2030 omfatter ikke danske transportvirksomheder i udlandet, men de tælles med i Emissionsregnskabet som følger nationalregnskabets afgrænsning af den danske økonomi.

Reducering i landbrug, skovbrug og fiskeri
Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 procent af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021. Heraf bidrog landbrug med mere end 95 procent. Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 til 2021 reduceret med 19 procent til 13 millioner CO2-ækvivalenter. Niveauet har været uændret siden 2011.

Læs også: Forskere og industrigigant leverer afgørende brik til grøn omstilling

I 2021 fordeler udledningen sig på 45 procent fra metan især fra dyrehold, 40 procent fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 procent fra CO2 især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 procent fra 1990 til 2021, mens udledningen af CO2 og lattergas er faldet 38 procent henholdsvis 25 procent i samme periode.

Kold vinter gav stigning
En kold vinter betød en stigning i udledning af drivhusgasser fra el og fjernvarme.
Udledningen af drivhusgasser fra kraftværkernes produktion af el og fjernvarme og de øvrige forsyningsvirksomheder er siden 1990 reduceret med 19,1 millioner ton CO2-ækvivalenter til 8,6 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2021. Det svarer til et fald på 69 procent. Faldet kan forklares ved en overgang til biomasse og anden vedvarende energi som sol og vindkraft. Stigningen fra 2020 til 2021 skyldes, at 2021 var et koldt år. Der blev derfor blandt andet anvendt 38 procent mere kul i forsyningsvirksomheder i 2021 end året før.

- PiB