ESG i forsyningskæden er blevet et ’hvordan’ – og ikke længere et ’hvorfor’
ESG og bæredygtighed har længe stået højt på supply chain ledelsens agenda, men er det stadig tilfældet efter et 2025, hvor toldkrig og geopolitiske spændinger uddeler cirkelspark og det, der er værre til alverdens forsyningskæder? Ja, det er det faktisk. Det er nemlig ikke længere blot et ’hvorfor’, men er blevet et ’hvordan’. Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Rapporten ’State of Supply Chain 2025’ viser, at 38 procent af virksomhederne allerede bruger digitale pas og blockchain til at spore råmaterialer og dokumentere bæredygtighed. Dette er ikke længere et valg, men et krav fra både lovgivere og forbrugere. Foto: 123rf.com.
Den amerikanske toldkrig, geopolitiske spændinger og en eskalerende klimakrise har i 2025 ændret vilkårene for danske virksomheders forsyningskæder. Hvor ESG (Environmental, Social, and Governance) og bæredygtighed tidligere blev betragtet som et ’nice-to-have’ eller en compliance-opgave, er det i dag ifølge rapporten ’Grøn konkurrencekraft’ fra Dansk Industri en afgørende kilde til konkurrencekraft – ikke mindst for virksomheder, der ønsker at overleve og trives i en globaliseret økonomi præget af usikkerhed.
Denne artikel undersøger, hvordan danske virksomheder integrerer ESG i ledelsen af deres forsyningskæder, og hvordan de omdanner bæredygtighed fra en risikofaktor til en strategisk fordel.
ESG som konkurrenceparameter: Fra teori til praksis
Dansk Industri slår i rapporten ’Grøn konkurrencekraft’ fast, at 93 procent af danske industrivirksomheder har implementeret grønne tiltag, men kun 20 procent har en strategi for bæredygtig omstilling. Det betyder, at mange virksomheder stadig arbejder ad hoc med ESG, selvom analysen viser en klar sammenhæng mellem omfanget af grønne tiltag og konkurrencekraft. Virksomheder, der systematisk integrerer ESG i deres forretningsmodel, opnår ikke kun regulatorisk compliance, men også øget innovation, adgang til nye markeder og forbedret omdømme.
EY & UN Global Compact understreger i ’The State of Sustainable Supply Chains’, at 70 procent af virksomhederne samarbejder med NGO’er, brancheorganisationer og standardiseringsorganer for at skabe bæredygtige forsyningskæder. De førende virksomheder går endnu længere: De behandler deres leverandører som en forlængelse af deres egen virksomhed og investerer i kapacitetsopbygning, incitamenter og fælles forpligtelser. Dette skaber langsigtede, gensidigt gavnlige relationer, der både reducerer risici og åbner for nye forretningsmuligheder.
Inspectorio peger i rapporten ’State of Supply Chain 2025’ på, at 69 procent af virksomhederne oplever betydelige udfordringer med nye bæredygtighedsreguleringer, mens 85 procent kæmper med at leve op til kravene. Alligevel viser rapporten, at virksomheder, der proaktivt arbejder med sporbarhed, AI-drevne compliance-værktøjer og samarbejde med leverandører, opnår bedre risikostyring, lavere omkostninger og stærkere kundeloyalitet.
Geopolitik og toldkrig omskriver spillereglerne
Den amerikanske toldkrig og øgede geopolitiske spændinger har ændret spillereglerne for danske virksomheder. Ifølge rapporten ’State of Supply Chain 2025’ peger 95 procent af ledere på toldpolitik som en primær forstyrrelsesfaktor, der tvinger virksomheder til at diversificere leverandørbasen og flytte produktion. Men denne omstilling skaber nye udfordringer:
- 41 procent oplever højere logistikomkostninger og længere opstartstider for nye fabrikker.
- 20 procent frygter, at regulatorisk overhead tager fokus fra reelle forbedringer i fabrikkerne.
- 75 procent har øget compliance-budgettet for at håndtere nye regler om tvangsarbejde og Extended Producer Responsibility (EPR).
Løsningen? Virksomheder, der integrerer ESG i deres sourcing-strategier, opnår ikke kun regulatorisk sikkerhed, men også bedre risikostyring og adgang til nye markeder. EY & UN Global Compact fremhæver i deres fælles rapport, at teknologi og samarbejde er nøglen til at skabe transparens og resiliens i forsyningskæden – især i en tid med handelskonflikter og klimarelaterede forstyrrelser.
Fra risikostyring til strategisk værdiskabelse
Der tegner sig et billede af tre centrale tiltag, som kan fremme udviklingen fra risikostyring til strategisk værdiskabelse – eller fra reaktiv til proaktiv.
1. Sporbarhed og transparens som fundament: Rapporten ’State of Supply Chain 2025’ viser, at 38 procent af virksomhederne allerede bruger digitale pas og blockchain til at spore råmaterialer og dokumentere bæredygtighed. ”Det digitale produktpas er et rigtig godt eksempel på en digital forsyningskæde. Det er også et godt eksempel på, hvad not-for-profit organisationen GS1 kan”, fortæller Mads Kibsgaard fra GS1. Sporbarhed og gennemsigtighed er ikke længere et valg, men et krav fra både lovgivere og forbrugere. Virksomheder, der investerer i end-to-end transparens, kan:
- Undgå toldstop og omdømmetab ved at dokumentere overholdelse af ESG-krav.
- Skabe nye forretningsmodeller, for eksempel gennem cirkulær økonomi og produkt-genbrug.
- Få adgang til grønne finansieringsmuligheder, da investorer i stigende grad kræver ESG-dokumentation (Kilde: ’The State of Sustainable Supply Chains’ side 20).
Læs også: Nu kommer det – passet der holder digital snor i alle produkter
2. Samarbejde som konkurrenceparameter: EY & UN Global Compact understreger, at 78 procent af virksomhederne samarbejder med NGO’er, brancheinitiativer og standardiseringsorganer for at skabe bæredygtige forsyningskæder. Dette samarbejde giver:
- Fælles standarder, der reducerer audit-træthed og omkostninger for leverandører.
- Adgang til ny viden og teknologi, for eksempel gennem initiativer som ’Together for Sustainability’ (kemisektoren) eller ’Pharmaceutical Supply Chain Initiative’.
- Stærkere forhandlingsposition over for leverandører og myndigheder.
3. Teknologi som katalysator: Rapporten ’State of Supply Chain 2025’ viser, at AI og realtidsanalyser bliver afgørende for at forudsige risici og optimere forsyningskæder. Virksomheder, der bruger predictive analytics, opnår:
- Bedre efterspørgselsprognoser og reduceret spild.
- Automatiseret compliance-tjek, der reducerer menneskelige fejl og omkostninger.
- Realtids-overvågning af leverandørers ESG-performance.
Figur 1. Kilde: DI. Foto: DI
Fem arketyper for grøn konkurrencekraft
Dansk Industri identificerer fem virksomhedstyper baseret på deres tilgang til ESG, se figur 1.
Visionære virksomheder – som for eksempel virksomheden VELA (se side 36 i rapporten ’Grøn konkurrencekraft’) – viser, at systematisk ESG-arbejde ikke kun reducerer risici, men også skaber innovation og nye indtægtskilder. Deres succes bygger på:
- Strategisk integration af ESG i produktudvikling og leverandørsamarbejde.
- Dokumentation og kommunikation af bæredygtighedsresultater.
- Samarbejde med leverandører om fælles mål.
ESG er ikke længere valgfrit
Den amerikanske toldkrig, klimakrisen og stigende forbrugerkrav har gjort ESG til en ’nødvendig betingelse for konkurrenceevne’. Danske virksomheder, der vil overleve og trives i 2025 og fremad, må:
- Integrere ESG i kerneforretningen – ikke som et tillæg, men som en strategisk prioritet.
- Investere i sporbarhed og teknologi for at skabe transparens og compliance.
- Samarbejde med leverandører, brancher og NGO’er for at dele omkostninger og viden.
- Kommunikere tydeligt om ESG-resultater for at tiltrække investorer og kunder.
Som Dansk Industri konkluderer: "Grøn omstilling er ikke længere et spørgsmål om 'hvorfor', men 'hvordan'".
