EU planlægger at udskyde afskovnings-direktivet

EU-Kommissionen møder i disse dage betydelig kritik efter forslaget om at udsætte implementeringen af en lov, der skal forhindre import af varer forbundet med afskovning. Den såkaldte EU Deforestation Regulation (EUDR), der blev vedtaget i 2023 som en central del af EU’s klimaindsats, var planlagt til at træde i kraft i december 2024, men er nu foreslået udsat i 12 måneder. Denne beslutning har udløst bekymringer om EU's klimaambitioner og dens engagement i at bekæmpe afskovning og klimaforandringer. Det skriver Reuters og The Guardian. 

Ifølge WWF er EU  gennem sin import verdens andenstørste bidrager til afskovning.  

Reaktion på massivt pres

Forslaget er affødt af  pres fra både regeringer og industri. EUDR skulle oprindeligt træde i kraft i december 2024 og ville kræve, at virksomheder beviser, at deres produkter såsom soja, kaffe, palmeolie, og kød ikke bidrager til afskovning. Manglende overholdelse ville medføre høje bøder. Udsætningsforslaget lægger op til, at større virksomheder først skal efterleve loven fra december 2025, mens mindre virksomheder får endnu længere tid.

Mange af de lande, der eksporterer varer til EU, har hævdet, at loven er for byrdefuld, især for små producenter, der har svært ved at opfylde de strenge krav om at dokumentere afskovningsfri forsyningskæder. Kritikerne peger på, at det uretfærdigt vil straffe småbønder og skubbe dem ud af EU-markedet. Virksomheder har påpeget, at kravene om digital kortlægning af forsyningskæder, der strækker sig over hele verden, vil være ekstremt komplekse og potentielt uigennemførlige for mange.

I Europa har et flertal af medlemslandenes regeringer udtrykt bekymring over lovens potentielle indvirkning på forsyningskæder og stigende omkostninger for landbruget. Den konservative gruppe i EU-Parlamentet (EPP) har siden valget i juni arbejdet dedikeret på at forsinke lovens ikrafttrædelse. 

Kommissionen argumenterer for, at en udsættelse vil give virksomheder mere tid til at forberede sig og dermed sikre en smidigere implementering. Ifølge dem er udsættelsen en "balanceret løsning", der vil hjælpe med at minimere forsyningsforstyrrelser og give lande bedre tid til at tilpasse sig de nye krav.

Kritik af udsættelsen

Miljøorganisationer og grønne politikere har ikke overraskende reageret skarpt på forslaget om udsættelse. Greenpeace har anklaget EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at svigte klimakampen og gå på kompromis med nødvendige foranstaltninger mod afskovning. De mener, at forsinkelsen giver mulighed for fortsat afskovning, hvilket vil bidrage yderligere til klimaforandringer og tab af biodiversitet. Som de skriver på deres europæiske hjemmeside: “Von der Leyen might as well have wielded the chainsaw herself”.

WWF og andre miljøgrupper har fremhævet, at udsættelsen skader EU’s troværdighed i forhold til klimaforpligtelser, og det er blevet bemærket, at skovbrande og afskovning fortsætter i alarmerende tempo i områder som Amazonas. Tidligere EU- miljøkommissær Virginijus Sinkevičius har advaret om, at udsættelsen vil bringe 32.000  hektar skov i fare hver dag, fastholde stigende CO2-udledninger og underminere EU's position som en global leder i kampen mod klimaforandringer.

Derudover udtrykker kritikere frygt for, at udsættelsen vil styrke lobbyisternes indflydelse og potentielt svække lovens endelige udformning.

Forslaget om udsættelse skal godkendes af EU's Ministerråd og EU-Parlamentet. Det forventes at ske uden problemer.