EU udsætter klimamål: Uenigheder spænder ben for 2035- og 2040-mål
Danmark må opgive at vedtage de fælles 2040- og 2035-klimamål under EU-formandskabet op til klimatopmødet i november. Forhandlingerne har været præget af et skifte, hvor EU’s største økonomier virker til at vende klimadagsordenen ryggen.
Foto: 123rf.com.
Fredag måtte EU-landene opgive at blive enige om et nyt klimamål for 2040. Det danske EU-formandskab havde forsøgt at sikre en aftale inden næste uges ministermøde i Bruxelles, men modstand fra særligt Tyskland og Frankrig satte en stopper for planerne.
Uenigheden blandt medlemslandene risikerer nu at sætte EU's klimatroværdighed over styr forud for FN's klimatopmøde i Brasilien til november. Her skal EU efter planen præsentere sit såkaldte NDC-mål, der dækker reduktionsambitionen frem mod 2035. Det mål skulle oprindeligt være afleveret allerede i februar, men er blevet udskudt flere gange. Nu ser det også usikkert ud, om EU kan overholde den nye september-deadline.
Overfor Ritzau understreger det danske EU-formandskab, at det fortsat er målet at nå til enighed inden årets udgang.
Udfordringen er, at 2035-målet hænger tæt sammen med fastlæggelsen af et 2040-mål. Derfor var håbet, at en aftale om 2040 kunne åbne døren for at få på plads det mere kortsigtede 2035-mål. Men uden tysk og fransk opbakning måtte Danmark give op.
Hykleri og strategiske blokeringer: EU’s klimaimage vakler
Udsættelsen skaber kritik, ikke mindst fordi EU ellers har profileret sig som globalt grønt foregangsland. Linda Kalcher, direktør i den europæiske tænketank Strategiske Perspektiver, advarer om, at det kan skade EU's troværdighed internationalt:
"Der er en risiko for, at europæerne på klimatopmødet kommer til at fremstå hykleriske. Og det bliver kun forstærket, hvis ikke EU formår at blive enige om et stærkt NDC", sagde Linda Kalcher til Ritzau.
Ifølge både Kalcher og den grønne tænketank Concito er det dog ikke Danmark, men Tyskland og Frankrig, der bærer ansvaret for udsættelsen. Hvor de to lande tidligere var blandt de mest klimaambitiøse i EU, ser billedet nu anderledes ud.
”Nu ser det ud til, at de aktivt forsøger at underminere ikke bare det danske EU-formandskab, men potentielt EU som en global spiller inden for klima”, sagde Jens Mattias Clausen, programchef i Concito, til EnergiWatch.
Begge tænketanke spekulerer i, om Tyskland og Frankrig bevidst ønsker at flytte beslutningen om 2040-målet til et EU-topmøde, hvor den klimaskeptiske, ungarnske leder Viktor Orbán har mulighed for at nedlægge veto. På den måde kan Tyskland og Frankrig slippe for selv aktivit at modarbejde klimamålene.
Baggrunden for modstanden skal findes i hjemlige økonomiske problemer i Tyskland og Frankrig og voksende klimatræthed blandt vælgere og erhvervsliv i de to største medlemslande.
- lhs
