Få mere kapacitet ud af de kvadratmeter, du allerede betaler for

Automatisering bliver ofte diskuteret som et spørgsmål om skala. Flere robotter. Større anlæg. Højere kapacitet. Mere integration.

Men på mange lagre er den virkelige udfordring mere jordnær: Der er ikke flere kvadratmeter at tage af.

I en hverdag med stigende lageromkostninger, pres på bemanding og begrænset adgang til nye faciliteter bliver selve pladsforbruget også et vigtigt beslutningsparameter.

En pakkemaskine skal ikke kun kunne løse opgaven. Den skal kunne passe ind i virkeligheden.

Automatisering skal også måles på output pr. kvadratmeter

På et lager er kvadratmeter ikke bare gulvplads. Det er kapacitet, kapitalbinding og handlefrihed.

Hver meter, der bruges til en pakkemaskine, et pakkebord, en bufferzone eller intern transport, er en meter, der ikke kan bruges til noget andet. Derfor bliver footprint en reel del af business casen - især i virksomheder, hvor lagerpladsen allerede er under pres.

Traditionelt vurderes automatisering ofte på output pr. time: Hvor mange pakker kan løsningen håndtere? Hvor meget manuel tid kan den spare? Hvor hurtigt kan den tjene sig hjem?

Men for mange virksomheder bør spørgsmålet udvides:

Hvor meget kapacitet skaber løsningen pr. kvadratmeter?

Det er her, kompakt automatisering kan have en særlig styrke. Hvis en maskine kan automatisere en central del af pakkeprocessen på et begrænset areal, kan virksomheden øge kapaciteten uden at udvide lageret, flytte funktioner rundt eller presse andre dele af driften.

Automatisering uden ny kompleksitet

Automatisering bliver ofte vurderet ud fra, hvor meget af processen den kan overtage. Men i lagerdrift er det ikke altid den mest omfattende løsning, der skaber den bedste business case.

For hvis en automationsløsning kræver store ændringer i layout, nye interne flows, omfattende integrationer eller ekstra bufferzoner, kan den samtidig skabe ny kompleksitet. Så flytter man måske flaskehalsen i stedet for at fjerne den.

Derfor bør automatisering vurderes på, hvor præcist den rammer det problem, virksomheden faktisk har.

Super Vertical: Et eksempel på kompakt automatisering

Et eksempel på kompakt pakkeautomatisering er Super Vertical. Maskinen fylder omkring 10 kvadratmeter, men dens værdi ligger ikke kun i det kompakte footprint.

Samtidig taler løsningen ind i den regulatoriske udvikling på emballageområdet. EU’s Packaging and Packaging Waste Regulation, PPWR, stiller krav til blandt andet emballagedesign, emballageforebyggelse og affaldshåndtering, og den udvidede producentansvarstænkning, EPR, gør emballagens livscyklus og ressourceforbrug endnu mere relevant for virksomhederne. 

Herunder kan du se, hvordan Super Vertical fungerer trin for trin.

Super Vertical er  interessant, fordi den viser, hvordan automatisering kan ramme flere af lagerets aktuelle udfordringer på én gang.

Den øger kapaciteten dér, hvor pakningen ofte bliver sårbar. Den gør emballagevalget mere ensartet, fordi maskinen scanner ordren og tilpasser emballagen automatisk. Og den gør det på et areal, der kan passes ind i mange eksisterende pakkeområder.

Det er her, “output pr. kvadratmeter” bliver mere end en smart formulering. Hvis en virksomhed kan automatisere en manuel flaskehals, reducere variation i pakningen og samtidig undgå overdimensioneret emballage, bliver værdien ikke kun målt i pakker pr. time. Den viser sig også i bedre flow, mindre spild, mere stabil kapacitet og bedre udnyttelse af de kvadratmeter, virksomheden allerede betaler for.

Fra maskininvestering til kapacitetsstrategi

Super Vertical er ikke kun interessant, fordi maskinen fylder lidt. Den er interessant, fordi den illustrerer en bredere udvikling i pakkeautomatisering: at virksomheder i stigende grad efterspørger løsninger, der kan skabe effekt uden at skabe ny kompleksitet.

Jo mindre indgreb en løsning kræver i den eksisterende drift, desto kortere er afstanden fra beslutning til operationel effekt.