Fra manuel pakning til fuldautomatisering: Hvornår giver investeringen mening?

Automatisering i logistikken er sjældent en pludselig beslutning. Den vokser frem over tid, i takt med at kapacitet, kvalitet og omkostninger kommer under pres. Så hvornår er nu nu?

Selvom diskussionen ofte starter med volumen, viser erfaringen, at det sjældent er ordremængden alene, der afgør, hvornår manuel pakning ikke længere er tilstrækkelig. Beslutningen drives typisk af en kombination af kapacitetspres, stigende omkostninger og højere krav til hastighed og præcision.

Ifølge McKinsey forventes op mod 27 % af arbejdstimerne i europæisk logistik at blive automatiseret frem mod 2030. Samtidig peger analyser på lager og pakning som nogle af de områder med størst potentiale for produktivitetsforbedringer. Udviklingen skyldes ikke kun vækst, men også mangel på arbejdskraft, stigende lønomkostninger og øgede krav til fleksibilitet.

For mange virksomheder bliver automatisering derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal automatisere – men om hvornår.

De tidlige faresignaler i manuelle pakkeprocesser

Virksomheder, der lykkes med deres automatisering, genkender ofte de samme tegn i tiden op til investeringen. Pakningen bliver sårbar i spidsbelastninger. Afhængigheden af midlertidig arbejdskraft vokser. Der opstår store forskelle i både tempo og kvalitet mellem medarbejdere. Og fejl opdages ofte først, når kunden henvender sig.

Samtidig kræver skalering proportionalt flere hænder.

CMC CartonWrap. Foto: Antalis

Ifølge analyser fra bl.a. DHL og McKinsey kan automatisering af pakke- og lagerprocesser i mange tilfælde øge effektiviteten markant sammenlignet med manuel pakning, da automatiserede systemer reducerer afhængighed af arbejdskraft og gentagne menneskelige fejl, især i perioder med høj belastning. 

Automatiserede pakkeløsninger kan håndtere flere hundrede pakker i timen med ensartet kvalitet – uafhængigt af erfaring, bemanding og træthed.

Maskiner bliver aldrig trætte

Det er ofte her, manuel pakning går fra at være fleksibel til at blive en reel flaskehals. 

Her kan du læse om flere fordele ved vores  fuldautomatiske maskiner. 

Når plads og kompleksitet bremser automatiseringen

En af de hyppigste årsager til at udskyde automatisering er pladsmangel – eller frygten for omfattende indgreb i et lager, der allerede er i drift. Det er forståeligt. Mange europæiske lagre er såkaldte brownfield-løsninger, hvor nye systemer skal integreres i eksisterende bygninger og arbejdsgange.

I praksis vælger mange derfor at starte med kompakte pakkeløsninger, som kan implementeres uden at ændre resten af lageret. Fuldautomatiserede pakkemaskiner som CMC Super Vertical med et footprint på omkring 10 m² og kapacitet på op mod 500 pakker i timen kan fjerne en betydelig del af den manuelle pakning – uden lange projekter eller omfattende ombygning.

For især 3PL-virksomheder og virksomheder i overgangsfasen mellem manuel og automatiseret drift bliver denne type løsning ofte første skridt mod en mere skalerbar pakkeproces.

CMC Super Vertical. Foto: Antalis A/S

Foto: Antalis A/S

Foto: Antalis A/S

Foto: Antalis A/S

Når volumen og ensartethed bliver afgørende

Når volumen stiger, bliver manuel pakning ikke bare langsommere – den bliver dyrere.

Ifølge DHL er den gennemsnitlige forsendelseskasse op mod 40 % større end nødvendigt. Det betyder, at mange virksomheder i praksis betaler for at transportere luft. Samtidig udgør fragtomkostninger i e-commerce ofte 30–50 % af de samlede logistikomkostninger.

Derfor investerer flere virksomheder i fuldautomatiserede right-size-løsninger, hvor emballagen produceres i præcis den størrelse, ordren kræver. Når tomrum og fyldmateriale elimineres, reduceres både volumen, materialeforbrug og transportomkostninger.

Gør som Salomon og pak en ordre på 4 sekunder

Salomon valgte at automatisere deres pakkeproces, og det har de ikke fortrudt. Med CMC CartonWrap har de reduceret papforbruget med 40 %, hvilket i 2022 betød 33 færre fragtbiler og en besparelse på 30 tons CO2. Ikke nok med det har de også elimineret 200.000 plastikposer og fjernet behovet for pakketape.

Hvornår giver investeringen reelt mening?

Automatisering giver typisk mening, når:

  • Den daglige ordrevolumen overstiger flere hundrede ordrer
  • Pakningen er en flaskehals for gennemløbstid og leveringssikkerhed
  • Fragtomkostninger påvirkes af overdimensioneret emballage
  • Rekruttering og fastholdelse af lagerpersonale er en udfordring

Set i det perspektiv handler automatisering ikke kun om effektivitet. Det handler om at opbygge en robust, skalerbar og fremtidssikret drift, der kan håndtere vækst, variation og spidsbelastninger – uden at kompleksiteten eksploderer.

Mere fra...

Fra manuel pakning til fuldautomatisering: Hvornår giver investeringen mening?

25.08.2026Antalis A/S

Sponseret

21.07.2026Antalis A/S

Sponseret

Når bæredygtighed møder effektivitet: Automatiseringens rolle i moderne logistik

08.06.2026Antalis A/S

Sponseret

Få mere kapacitet ud af de kvadratmeter, du allerede betaler for

05.06.2026Antalis A/S

Sponseret

Emballageafgifterne er her: Automatisering bliver et strategisk valg

27.05.2026Antalis A/S

Sponseret

Automatisering uden at bygge nyt lager

21.04.2026Antalis A/S

Sponseret

Right-sizing i praksis: Når luft bliver den dyreste vare i logistikken