Fra benægtelse til forvirring: Moderne klimaskeptikere vil så tvivl frem for at benægte

Den direkte benægtelse af, at klimaet forandrer sig, fylder mindre i klimadebatten, mens en ny form for klimaskepsis vinder frem. Den kaldes ’new denial’ og handler ikke om at afvise klimakrisen direkte, men i stedet om at underminere og forsinke løsningerne.

I stedet for at modsige videnskaben direkte, forsøger aktører i stigende grad at flytte fokus: At stille spørgsmålstegn ved vindmøllers effekt, elbilers miljøpåvirkning, eller fremhæve omkostninger ved grøn omstilling uden at nævne alternativerne.

En aktuel case kommer fra Brasilien, hvor landets landbrugslobby spreder historien om, at køers metanudledning indgår i en naturlig, klimaneutral cyklus. Den fortælling bliver brugt til at forsvare en industri, der ifølge Observatório do Clima står for næsten ti procent af verdens metanudledninger.

»Vi har selvfølgelig stadig konspirationsteoretikere, der i bedste jorden er flad-stil benægter klimaforandringerne. Men de er ærlig talt ikke et stort problem. I stedet får vi så folk, der spreder misinformation. Så som at køer, der gumler græs, ikke påvirker klimaet«, sagde Gisele Lobato, journalist og desinformationsekspert ved det brasilianske faktatjekmedie Aos Fatos, til Politiken.

Nødvendigt at forstå for at kunne håndtere

Tendensen bekræftes af en rapport fra organisationen Center for Countering Digital Hate (CCDH), som i 2024 analyserede over 12.000 videoer på YouTube med klimaskeptisk indhold fra 2018 til 2023.

I 2018 udgjorde den klassiske klimabenægtelse, såkaldt ’old denial’, 65 procent af indholdet. I 2023 var det faldet til 30 procent. Samtidig var andelen af ’new denial’ steget til 70 procent. Det vil sige videoer, der ikke afviser klimaforandringer, men undergraver grønne løsninger og forsøger at bagatellisere problemet.

Det er en ”rystende og vigtig forandring”, skrev CCDH’s direktør Imran Ahmed i rapportens konklusion. Han advarede om, at det kan forsinke klimahandlingen, hvis ikke politikere, medier og civilsamfund forstår, hvordan strategien har ændret sig.

Det samme billede tegner sig i en rapport fra forskernetværket International Panel on the Information Environment (IPIE). Her konkluderede man, at aktører som regeringer, virksomheder og politiske partier bevidst spreder unøjagtige eller vildledende budskaber om klimaet.

Professor Klaus Bruhn Jensen fra Københavns Universitet, der stod i spidsen for arbejdet, har udtalt, at vi står midt i en dobbelt krise: En forværret klimakrise og en informationskrise, hvor vildledning forstyrrer beslutningsprocesser og svækker befolkningens forståelse.

Både Klaus Bruhn Jensen og Pallavi Sethi var blandt de 91 eksperter og organisationer, der i 2023 bad FN om at få misinformation på den officielle dagsorden for klimatopmødet i Aserbajdsjan. Forslaget blev afvist.

- lhs